Jeg har set billeder af min kæreste sammen med en anden

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om JALOUSI OG SKINSYGE
Besvar
Hansen

Jeg har set billeder af min kæreste sammen med en anden

Indlæg af Hansen »

Hej

Jeg og min kæreste er havnet i en uheldig situation. Vi har kendt hinanden i godt 3 måneder og vi er meget glade for hinanden (vi er to kvinder).

Hun har haft en tendens til at fortælle lidt for meget om sin fortid i forhold til, hvad jeg har behov for at høre, men det har jeg sagt til hende og det er der ligesom kommet styr på.

I går sker der så det, at vi sidder og ser fotos på hendes computer og pludselig dukker der nogle fotos op af hende sammen med en anden mand. Fotos fra en lidt "vild" og afprøvende tid. Jeg kigger væk, men når desværre lige at se et billede af en fyr, der tager hende bagfra. Jeg ser ingen ansigter, men er ikke i tvivl om, at det er hende.

Jeg bliver meget ked af det og ubehagelig tilmode og mens hun skynder sig at slette dem er jeg i tvivl om jeg skal køre min vej. Jeg bliver, vi snakker lidt, men jeg er temmelig lammet - det har virkelig ramt mig hårdt.

Nu har vi snakket en del. Jeg ved godt, at hun har været sammen med mænd og det har jeg intet problem med. Hun siger, at hun var fuld, at han ikke betød noget, at det var fra en afprøvende periode, hun kyssede ham ikke og at hun slet ikke havde skænket de fotos en tanke.

Hun er dejlig og jeg er vild med hende, men jeg har svært ved at få billedet ud af hovedet - ikke mindst, når vi kysser hinanden ..... og jeg har ikke lyst at have det foto i hovedet.

Det gør mig selvfølgelig også usikker på, om hun i virkeligheden har et behov for at være sammen med en mand igen, om hendes dømmekraft og alt muligt - men jeg kan høre på det hun siger, at jeg ikke bør være usikker.

Jeg sov hos hende i nat, men kunne ikke få mig selv til at gå ind i soveværelset (hvor jeg antager at billedet er taget), så vi sov på nogle madrasser i stuen.

Hvordan he... tackler jeg denne situation - hvordan sletter jeg det billede?
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Jeg har set billeder af min kæreste sammen med en ande

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Hansen

Prøv om du kan beskrive lidt nærmere, hvad det egentlig er, der piner dig? Jeg går ud fra, at I begge har haft andre partnere, og at det er med til at gøre, hvem I er i dag.

Hvis man har nemt til jalousi, er det selvfølgelig ikke rart at se sin kæreste sammen med en tidligere elsker, men det der piner er jo ens fantasi, så hvad handler din om?

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "JALOUSI OG SKINSYGE"