Jaloux over min fortid

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om JALOUSI OG SKINSYGE
Besvar
Den frustrerede

Jaloux over min fortid

Indlæg af Den frustrerede »

Hej

Jeg er en pige på 23, der har været sammen med min kæreste på 20 i snart halvandet år. Vi har det super godt sammen på alle områder, han er den jeg vil være sammen med resten af mit liv og han har det på samme måde med mig. Så i bund og grund er alting godt, der er bare én lille ting: han er meget jaloux.

Jalousien er dog ikke som traditionelt; altså det man hører om at andre fyre ikke må kigge osv., men det handler om min fortid. Altså ekskærester som jeg har haft følelser for, og andre jeg bare har haft sex med. Det sidste er det han har det værst med. Jeg forklarer ham at han er min nr. 1 på alle områder, så der er ikke nogen grund til at føle sig truet på nogen måde, men han føler det nærmere som en indtrængen på hans territorium og det er problemet for ham.

Han siger selv at han ville ønske jeg havde været jomfru da vi mødte hinanden for så ville det ikke være noget problem.

Alt dette er meget ødelæggende for vores forhold, så håber det kan løses, ved bare ikke hvordan, men måske du har nogle råd?

På forhånd tak – den frustrerede
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Jaloux over min fortid

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Den frustrerede

Ja, det kan være meget belastende at være sammen med en skinsyg kæreste. Forskellen på jalousi og skinsyge er, at ved jalousien er der en reel grund, ved skinsygen handler det oftest om gamle traumer og svigt, der i en eller anden grad har ødelagt eller saboterer selvtilliden og selvværdet.

Der er ikke andet at gøre end at din kæreste må arbejde med at komme ud over det. Du kan støtte ham, men ikke grundlæggende ændre det for ham, det må han selv arbejde med - lige som du jo heller ikke kan skrue tiden tilbage for ham.

Foreslå ham psykoterapi hos en professionel psykoterapeut.
:idea: Inden han vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Den frustrerede

Indlæg af Den frustrerede »

Tak for svaret :)

Vi har snakket om at søge professionel hjælp, men det må da også være noget vi kan løse internt, tror du ikke? Føler bare at vi mangler nogle remedier/metoder/nye indfaldsvinkler for vi er ihvertfald kørt fast med det nu...

Kender du til nogle der har stået i samme situation og kom ud af det?
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 2: Jaloux over min fortid

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Den frustrerede

Hvis det er noget gammelt, svigt, overgreb m.m., så kan det være svært at overskue det selv - og det kan være svært for en partner at gå neutralt ind i det, så jeg vil nu nok anbefale professionel hjælp.

Ja, jeg har hjulpet adskillige ud af den ulykkelige situation, det kan godt lade sig gøre - og jo tidligere man lære at tænke anderledes og at ændre sin adfærd, jo nemmere bliver ens liv fremover. [thumbsup]

Prøv at se LINKS OM JALOUSI OG SKINSYGE

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "JALOUSI OG SKINSYGE"