Føler overgreb - og er gået helt i sort

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om PARFORHOLDET (Bemærk de andre emner i denne kategori)
Besvar
Mille

Føler overgreb - og er gået helt i sort

Indlæg af Mille »

Hej Per og andre,

Min mand har et meget voldsomt temperament, som han ikke altid kan styre. Han har aldrig slået mig - men på anden måde overskredet mine grænser.

Fx:
Han taler hårdt, kører mig gennem kødhakkemaskinen, hvor han slet ikke lytter men anklager anklager ... hvor jeg overhovedet ikke kan sige muh eller buh ... for han er i gang med den der svada.

Eller også er han i gang med at rejse sig så voldsomt at stolen ryger på gulvet og han syder og bobler. Smækker med døre ... og går og stønner af ophidselse.

Jeg sidder måske og græder, beder ham om at tie lidt stille, siger "Jeg kan ikke mere" ... jeg går væk, når han ikke tier stille - han følger efter mig - jeg kan bare ikke stoppe al hans snak, alle hans vredesudbrud.

Vi har en konflikt herhjemme, som har kørt i flere år. Det handler om, at han spiller computerspil i en udstrækning jeg synes er for meget. Han siger til mig, at jeg lige så godt kan tie stille, for det hjælper ikke noget, at jeg brokker mig over at han sidder måske 14 t. om ugen foran det samme spil. Nogle gange er det mange mange flere timer. Stort set al hans fritid.

Han giver mig stor grad af frihed til at gøre hvad jeg har lyst til og jeg ville ønske jeg kunne give ham det samme.

Problemet er, at jeg synes han barrikaderer sig med sit spil. At jeg ikke kan nå ham. Han sidder så også med høretlf. på, så han er 'tabt for omverdenen'. Når vores søn er puttet, tænder han computeren og så sidder han i flere timer til han skal i seng. Skal jeg han noget, skal jeg nærmest bestille tid.

På min foranledning har vi to par-aftener om ugen, hvor vi skal være sammen. Ellers forestiller jeg mig, at han ville sidde og spille sin røv flad.
ghhh ... det hele.

Min modvilje handler også om: Jeg føler ikke han vil mig, jeg synes han er ret uinteressant, når han sidder der. Han bliver bare mere og mere slap og kedelig i kroppen og mere og mere wraped up af spændinger. Sidder hele tiden og lave massage-lignende bevægelser på sig selv.

Vi stødte sammen i lørdags: Jeg troede vi havde en aftale om at ingen i familien måtte tænde for computeren om lørdagen. Han tænder ... og jeg siger: "Det er da computer-fri i dag". Han ser bestyrtet på mig. Hans virkelighed ser anderledes ud. Og han siger at han synes jeg er en røv. Jeg beder ham skrue lidt ned for blusset og prøve at slappe af (vores søn er tilstede) .... han siger bare han er en røv. Vores søn reagerer og siger at han ikke må sige 'røv' Vi taler ikke sammen, men venter til sønnen sover. Og så kommer han hen til mig og spørger om vi skal snakke om det.

Jeg siger: "jeg HAR bare noget i mod alt det computerspil" ... og han bliver hidsig, aggressiv og begynder at 'køre der ud af'.

Jeg beder ham om at stoppe. Først er jeg sur. Han begynder at blive hidsig. Jeg ligger i sengen og jeg vil rejse mig, da det føles ubehageligt at ligge ned med ham der skælder og smælder. Men jeg er gravid og har svært ved at rejse mig. Jeg begynder at græde, da det føles så ubehageligt ikke at kunne få ham til at stoppe og heller ikke komme op så jeg kan gå væk. Endelig kommer jeg op. Græder. Han begynder sarkastisk at sige: 'Uhh ... ja, du er offeret ... ' "... åh, det er så synd for dig..."... Jeg synes bare han er modbydelig og ondskabsfuld ... han bliver ved. jeg beder ham mere og mere indtrængende om at holde op. Det gør han ikke. Han kommer faktisk hen og sådan står ind over mig - virker truende, som om han skal til at slå. Jeg prøver at skubbe ham ud af døren ... sådan ikke hårdt, nærmest blot en markering. Han siger rasende: "Skal du nu også blive fysisk?" Totalt åndssvagt ... jeg har ikke gang i noget særligt fysisk - han virker på mig som sådan en af de der fyre der i byen stiller sig truende hen på tå over for en anden fyr. Eller nærmest som en agg. hanhund der puster sig op og virker truende.

Jeg græder og får endelig gået ud af værelset. Så følger han da bare med. Jeg prøver at gå væk ... han følger efter. Endelig holder han op ... og jeg kan gå tilbage i soveværelset.

Her er det så min tur til at 'give den gas' Jeg hyler nærmest. Er blevet sådan krænket og føler mig helt bimelims i hovedet. Kan lige som ikke forstå hvad jeg lige har været udsat for. Han lader mig hyle i fred. og jeg holder mig væk fra ham. Undgår ham simpelhen. Græder og føler mig udsat for overgreb.

Jeg fik så næste dag et brev fra ham, hvor han siger at han gerne vil tale om det, men at han skal høre, om jeg synes det er i orden at jeg skal bestemme om han skal spille. Han får sagt forskelligt. Bl.a. at han synes at jeg bør være glad for det jeg har (altså ham).

Jeg er ærlig talt noget forvirret, føler mig forslået og det er gået op for mig, at der er noget riv ruskende galt. Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er faktisk skræmt. Kan slet ikke skrive el. tale med ham om det. Og han vil ikke forstå det. Han synes at det er ham der lider overgreb, han siger at også han er bange, at han går på nåle, at ... ja, at det er ham, det nærmest går ud over. At det er mig der er den stygge.

Jeg er også styg en gang imellem ... men jeg synes bare den der overfusen er for meget. Jeg kan det slet ikke.

Ps. Vi er gift, har snart to børn, har lige købt hus og jeg vil ikke gå fra ham. Elsker ham ... men jeg vil heller ikke finde mig i det der mere.
Men det er som om han insisterer på at det er ham der bliver respektløst behandlet.

Han HAR et voldsomt temperament. og han synes selv at hans opførsel ikke er ok. (Jeg spurgte ham, da det ikke virkede sådan på mig). Men han viser ingen indlevelse, ingen 'jeg-er-ked-af-jeg-hidsede-mig-sådan-op', ingen undskyldning.

Han siger det blot. Nej, det er ikke ok. Og så sker der lige som ikke mere.
er at han negligerer hvad han gør.

Hvad ville I gøre?
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Føler overgreb - og er gået helt i sort

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Mille

Det er jo tydeligt, at I ikke selv kan løse situationer, og at I begge i større eller mindre grad oplever jer som "ofre" for den andens humør. Mit bedste råd, få nogen uden for til at hjælpe jer med jeres konflikter. Find en professionel psykoterapeut. :idea: Inden du/I vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.
Og samtidig kunne I måske have gavn af at læse Phillip C. McGraw: FØRSTEHJÆLP TIL PARFORHOLD - Sådan genfinder I kærligheden, Borgen.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "PARFORHOLDET"