Græsset er grønnere

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om KVINDER OG MÆND
Besvar
løvinden

Græsset er grønnere

Indlæg af løvinden »

Skriver til dig her da jeg ikke aner hvem jeg skal snakke med. :flov:

Jeg lever sammen med min kæreste gennem fire år. Han er 8 år ældre end jeg og har været gift et par gange. Vi fik gang i et stormede og udviklende sexliv. Jeg havde prøvet en del mere end ham og ved han i starten syntes dette var helt vildt og han aldrig troede han skulle have lov til at prøve sine fantasier af. Vi er samtidig begge redebyggere og begge enormt bange for at blive svigtet. Så har haft helt klare aftaler omkring ærlighed. Min kæreste har en høj moral og dette er en af de ting jeg har stor respekt for.

Vi har dyrket en del sm, hvor vi begge har prøvet at dominere og blive domineret, ja kort sagt bevæger vi os ud i forskellige former for sex. Vi køber film på nettet som vi begge nyder at se, og jeg begyndte at købe nogle film til ham med bisexuelle mænd. Det tænder mig vildt at se en mand blive taget af en anden mand m. tvang. Dette viste sig så at tænde min kæreste også og vi købte flere film og strap on.

For to dage siden opdagede jeg at han ringer til træfpunkt. Han har gjort det i måneder, og han fortæller at det tænder ham at fortælle andre om sine fantasier.

Det værste for mig er løgnene, at han aldrig har gjort det, at det var fordi mine børn er stride. osv. osv. Dette har gjort mig rigtig ked af det, synes ikke jeg kan gøre det godt nok, er ikke ny og spændende mere. Ved godt du sikkert synes, det er okay han har det, men mit kæmpe ego kan ikke helt klare det. :?

Først pakkede jeg en taske og begyndt at kigge efter lejlighed, men blev samtidig vildt ulykkelig, elsker ham jo, men er skabt sådan, at jeg har utrolig svært ved at tilgive og hader løgne, ved vi begge er kontrol freaks :twisted:. Han ville aldrig acceptere, at jeg havde gjort det samme. Jeg er nødt til at arbejde med tilgivelse, ellers bliver vores forhold et helvede for os begge. Hvordan gør jeg det?

på forhånd tak den ulykkelige
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Græsset er grønnere

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej løvinden

Jeg synes nu ikke din beretning fortæller om, at "Græsset er grønnere" et andet sted, men om at din kæreste har flere måder at blive ophidset på, bl.a. ved noget telefonsnak.
Som jeg ser det er der mindst 3 problemer viklet ind i hinanden:

1) Din kærestes høje moral - som han viste sig ikke at have - realiteterne er lidt anderledes, end du troede, hans moral er blot lige som alle andres :1:.
Han lyver som alle andre, der forsøger at redde deres røv, når de bliver taget med bukserne nede - det har du jo sikkert osse prøvet nogen gange i dit liv?

2) Han har lyst til noget snakkeri om sex i telefonen - var det noget I kunne dele, sådan at du f.eks. var med i det? Eller måske kunne I lave nogen klare aftaler om, hvad I hver i sær finder acceptabelt i et forhold. Det er jo ikke noget man bare ved om hinanden. Nogen finder det forfærdeligt, at andre lyver, og andre synes det er ligegyldigt og i øvrigt ret menneskeligt.

3) Din reaktionsmåde, som måske var lidt overilet, men sådan gør vi jo tingene lidt forskelligt. Havde I klare aftaler som blev brudt - eller var det bare noget I regnede med at den anden vidste osv. Hvad handler kontrolfreakeriet om i grunden for dit vedkommende?

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "KVINDER OG MÆND"