Hjælp...!

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om KVINDER OG MÆND
Besvar
missk

Hjælp...!

Indlæg af missk »

Hej Per.

Håber du kan komme med et godt råd til mig.
Jeg er 27 og min kæreste 30 og vi har snart været sammen i 6 år.
Problemet er at vi stort set ingen intimitet har i vores forhold.
Min kæreste blev et ½ år før han mødte mig udsat for et voldtægtsforsøg af 3 andre mænd. Han har fornylig gået på Center for selvmordsforebyggelse, men er nu stoppet, da han synes han har det godt (har max været der 10 gange). Han har røget hash i mange år, også jeg dog ikke så mange år som ham, eller så meget og nu gider jeg det ikke mere, så vi er ved at holde og det går godt. Gav ham valget mellem hashen eller mig - og han valgte mig.
Problemet er at vi kun har sex 1-2 gange om året og det er altså ALT for lidt for mig. I starten selvfølgelig oftere, men det ebbede hurtigt ud.
Jeg er snart ved at sprænges at mangel på intimitet og bekræftelse, begynder at tro at det er mig, den er galt med, selvom at det jo ikke er det. Vi har mange gange været ved at gå fra hinanden pga dette og nu er jeg ved at være kørt helt træt.
Det er svært selv at holde humøret højt og har selv døjet med mild depression. Det er hårdt at blive ved.
Overvejer nu at slutte forholdet, da jeg vil have en mand som har lyst til mig og sex, men det er jo bare heller ikke fair, når man tænker på hvad han har oplevet, det er bare så svært at forholde sig til, da det er sjældent at mænd bliver udsat for dette.
Jeg holder utroligt meget at ham, men er i tvivl om jeg vitterligt elsker ham. Vi har så mange af de samme værdier, men er nok ikke altid helt gode til at tale sammen og nævner man ordet hjælp (proffessionelt) bakker han helt ud. 10 gange på C.F.S. er store ting, som tog mig 5 år at få ham til uden at det for mit vedkommende har båret frugt, kan ikke mærke nogen ændring på ham, hans humør eller sexlysten.

Skal jeg kaste håndklædet i ringen og komme videre... eller har du nogen gode råd til at blive og kæmpe... orker snart ikke mere... men har så SVÆRT ved at bryde med ham, da vi har været så meget igennem sammen.

MVH missk
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Hjælp...!

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej missk

Ja det er jo temmelig længe at leve med alt for lidt sex, og umiddelbart synes jeg ikke at grunde som: "når man tænker på hvad han har oplevet" eller "vi har været så meget igennem sammen" har meget med din livskvalitet at gøre. Er det argumenter du ville bruge over for en veninde i samme situation? :1:

Du kunne jo evt. give ham alternativerne: PARTERAPI eller at slutte forholdet nu.

Hvordan var hans lyst til sex i hans forhold før overgrebet?

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
missk

Indlæg af missk »

Hej Per

Nej det er nok ikke gode grunde, man kan ikke rigtig bruge dem til noget i længden. Det er altid lettere at råde folk til at gå fra en, det er som oftest det første folk gør, når jeg fortæller om et problem i forholdet/eller har skændes. Det er altid lettere at stikke halen mellem benene, end at blive og kæmpe, (og det letteste råd at give til en veninde). Parterapi kunne være en mulighed, som du foreslår.
Han har førhen i tiden været sammen med rigtig mange piger, one-nigth-stands, men har da også haft et par få faste forhold, men aldrig noget rigtig seriøst som nu. Han har været en utrolig populær fyr som altid har været 'in' hos pigerne, men jeg kendte ham ikke før overgrebet.
Jeg tror aldrig rigtig, at han har fundet sig selv seksuelt, altså hvad han kan lide, tænder på osv... hvor jeg er meget mere bevidst.
Vi har det for det meste rigtig godt sammen, men det føles ind i mellem mere som vi er venner.
Har du nogen erfaringer med mænd der udsættes for voldtægt? De reagerer vel ikke på samme måde som en pige? Det er meget svært at finde noget om det.

Knus missk
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 2: Hjælp...!

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej missk

6 års tålmodighed kan man vist ikke kalde at stikke halen mellem benene :1:.

Mennesker reagerer meget forskelligt på overgreb, alt efter overgrebets karakter, omstændighederne, vedkommendes personlighed, hvad der sker efter overgrebet osv., så jeg vil være forsigtig med at sige noget alt for generelt om mænd - men vi kender fra andre livsomstændigheder, at mange mænd oftere prøver at klare kriser selv i modsætning til mange kvinder. Af samme grund har jeg heller ikke haft mange mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb i terapi. Typisk kan man sige, at det er dig (kvinden), der skriver her og spørger, og ikke ham (manden) :1:.

:idea: Læs evt. mere her om CHOKTRAUMETERAPI

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "KVINDER OG MÆND"