Angst for forhold?

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om KVINDER OG MÆND
Besvar
1313
Tilmeldt bruger
Indlæg: 2
Tilmeldt: 11. nov 2010 21:55

Angst for forhold?

Indlæg af 1313 »

Hej,

jeg mødte for snart et år siden en dejlig fyr, som lige var kommet ud af et alvorligt og turbulent forhold (ifølge ham selv).
Vi dater en mdrs tid, men han ender det med at han siger at de rigtige følelser ikke er der.
Vi aftaler dog at være sammen uden forpligtelser (da jeg var glad for ham og troede han måske ville ændre mening).
Han er meget bekræftende rent fysisk både seksuelt, men også ellers. Han er dog følelsesmæssigt verbalt fuldstændig lukket.
Jeg får flere følelser for ham og giver ham et ultimatum, at enten er vi rigtigt sammen eller også stopper vi. Han siger vi skal stoppe da han ikke har de følelser for mig.

Vi starter dog med at se hinanden igen, da han siger, at tingene har ændret sig og at han har savnet mig. Han er dog verbalt meget følelsesmæssigt lukket. Jeg giver flere og flere gange udtryk for at jeg har brug for at han også verbalt fortæller mig at han godt kan li mig. Han blir ofte irriteret når jeg påpeger dette og siger at det føles påtaget.
Det ender med at jeg igen spørger hvad det er vi laver, og han igen siger at han ikke har de rette følelser for mig og at vi skal stoppe.

Pludselig er han der igen en mdr efter og meget dramatisk sidder og græder og fortæller at vi SKAL være sammen og alt tidligere kun har været fordi han i hans hoved ikke ville være i et forhold, men at han nu har indset at han er forelsket i mig og ikke vil undvære mig.

Jeg påpeger at han at skal overvinde min usikkerhed og fortælle at han godt kan li mig osv fordi eller hverken kan eller vil jeg se ham igen. Han siger at han aldrig vil gå fra mig og at han vil gøre alt. Han sender blomster på mit arbejde og invitere mig ud at rejse og andre ting, men har stadig meget svært ved af sig selv at sige hvad han føler for mig. Han kan godt sende søde sms'er men sige det ansigt til ansigt, det virker meget svært for ham.
Jeg er meget glad fordi han er kommet tilbage og fordi han siger at han nu er forelsket i mig, men samtidig er jeg meget usikker og bange for hvornår han går fra mig igen, hvilket jeg påpeger mange gange og vi har lange snakke om det.

Efter 1,5 mdr da jeg nævner usikkerheden igen, ændrer han pludselig adfærd og siger at når alt kommer til alt så er han ikke sikker på noget og at han aldrig blir det. Han tror ikke på traditionelle forhold og at han ikke ved om han har lyst til at være i et forhold. Han gider ikke tage hensyn til andre og vil egentligt bare være sig selv, så derfor er det bedst vi stopper.

Jeg bliver rimelig paf over dette da jeg føler at det er præcis det samme som det hele tiden har været og kan slet ikke forstå hvordan man kan opføre sig sådan. Hvorfor bruger man så meget energi på at vinde mig tilbage hvis man fra starten ved at man ikke vil være i et forhold?
Samtidig har jeg dog svært ved at tro på at han mener det, men at det virker som et eller andet forsvar eller indstilling til til når noget går som han ikke havde forventet.

Jeg ved det ikke, men er rimelig forvirret over, at man kan behandle et andet menneske på den måde.

Er jeg blind, dum eller...

Mvh
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Angst for forhold?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej 1313

Din ven var lige kommet ud af "et alvorligt og turbulent forhold", så hvad får dig til at tro, at manden var/er klar til et nyt forhold? Og efter et år viser det sig, at han så langt fra er klar til det endnu, så hvad får dig til at blive ved?
Det er nok langt vigtigere end, hvorfor en mand, der ikke er parat til et nyt forhold, ikke er parat til et nyt forhold.

Men ok, hvad var det, der gjorde hans tidligere forhold turbulent, og hvordan bidrog han til det? Det turbulente fortsætter jo tilsyneladende med dig.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
1313
Tilmeldt bruger
Indlæg: 2
Tilmeldt: 11. nov 2010 21:55

Indlæg af 1313 »

Hej Per,

ganske enkelt fordi jeg var vild med manden!

Men jeg kan godt se hvad du mener og jeg har da klart lukket af for nogle tegn.
Men jeg har desværre nok haft for store følelser og virkelig gerne villet
dette forhold.

1. han sagde at han var fuldstændig ude af forholdet men ikke havde lyst til at involvere sig i noget nyt.
2. Det er ham der 3 gange er kommet tilbage til mig og har sagt at han har savnet mig og at det var noget andet denne gang og at de grunde han hver gang havde stoppet forholdet med kun var fordi at han oppe i hans hoved ikke ville være i et forhold.
3. Hver gang jeg har givet udtryk for min usikkerhed har han sagt at det var ubegrundet og at han virkelig gerne ville mig og at han ville gøre alt for at jeg ville komme til at tro på ham

Det jeg ikke forstår er hvorfor han bliver ved med at komme tilbage når han, som han siger ikke kan være i et forhold og er usikker på sine følelser når han stopper det? Jeg forstår ikke hvordan man kan svinge sådan og sidde og sige sådan nogle ting hvis man ved at man ikke vil/kan alligevel. det synes jeg er meget ondt.

Ja, man kan spørge mig om hvorfor jeg tager ham tilbage, men jeg kan meget meget godt lide ham og håbede hver gang at denne gang var det rigtig, da han hver gang siger at han er forelsket i mig og vil gøre alt for at overbevise mig om at denne gang mente han det.

Ja jeg har da sikkert været dum og naiv, men kærlighed kan gøre mange ting, men har ikke såret nogen ud over mig selv. Jeg har hele tiden været ærlig overfor ham og sagt at jeg kun ville være sammen med ham hvis han var klar og ville mig 100 % hvilket han har sagt ja til og så er det altså lidt svært at tro det ikke er rigtigt når man er vild med manden.

??
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 2: Angst for forhold?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej 1313

Ja forelskelse (kærlighed) gør blind, når vi er den form for momentan sindssyge, så er det lidt svært med fornuften. Vi går efter vores fantasier, forestillinger, ønsker, længsler, håb og er oftest både blinde og døve for realiteterne.

Billede

1. Der lyttede du slet ikke ordentligt efter: "ikke havde lyst til at involvere sig i noget nyt".

2. Jamen god sex og kropslig tiltrækning har skam en meget stærk dragning - og det er desuden væsentligt bedre end en slet ingen sex og kropskontakt.

3. Hvad skulle du tro på? Manden var/er slet ikke klar til et nyt fast og involverende forhold, det burde han nok gøre helt klart.

4. Håb er lige så blændende som forelskelse :1:. Og håb har vi ofte svært ved at opgive.

Han vil dig sikkert 100% af det, som han er klar til på nuværende tidspunkt, men det er jo ikke sikkert, at det er, hvad du opfatter som 100%.

Og et vigtigt spørgsmål: Hvordan bidrog han til, at hans forrige forhold var turbulent?

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "KVINDER OG MÆND"