Kærligheden

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om KVINDER OG MÆND
Besvar
tina

Kærligheden

Indlæg af tina »

hej

jeg håber at du kan hjælpe mig. jeg er en kvinde på 36 og jeg kan overhovedet ikke finde ud af kærligheden mere eller mænd :(
jeg har været single i 2 år nu efter at have boet sammen med en mand der havde aspergers syndrom som gjorde at han havde brug for hver aften at være alene med døren lukket ind til sit værelse. jeg kunne ikke leve med det mere og var nødt til at gå fra ham

siden da har jeg ikke kunnet finde ud af kærligheden mere :( og har haft mange one night stand i byen og ubeskyttet sex men jeg har dog altid blevet tjekket hos lægen for kønssygdomme og skal det igen igen her i næste uge :( men det er jo ikke det jeg vil inderst inde jeg vil kærligheden have en kæreste være i et fast forhold :( men der er ingen mand der vil mig og jeg har været så dum at forelske mig i en mand på mit arbejde som har sagt at han ikke vil mig som kæreste :( så jeg er så ulykkelig så ulykkelig ... hvorfor er der ingen mand der vil mig som kæreste ?? er jeg da ikke det værd ?

jeg forsøger at gøre noget ved mit dårlige selvværd og går til psykolog

hvorfor drikker jeg mig fuld og dyrker ubeskyttet sex med fremmede mænd ? når det nu er det jeg ikke vil :( så lad være at gøre det vil folk sige og det er jo rigtigt.. jeg forstår overhovedet ikke mig selv mere og hvorfor jeg handler sådan som jeg gør når nu det eneste jeg vil er er et knus et kram og omsorg

hjælp mig :(

tina
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Kærligheden

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Tina

Nu ved jeg jo ikke, hvad der får dig til at drikke dig fuld og have mange engangsaffærer, det ved du i bund og grund bedst selv.

Mit gæt kunne være, at det er en måde du sørger over tabet af din mand? Du skriver jo osse, at du er meget ulykkelig. Nu ved jeg ikke, hvor længe I var sammen, men hvis I var det i adskillige år, så er en sorgperiode efter bruddet på 2 år ikke særligt længe. Derfor kan der osse godt gå nogle år, før man er helt klar til at indlede et nyt forhold.

Det er godt, at du går til psykolog, for det er lidt svært at tro, at andre skal synes, at man er noget værd, hvis man ikke selv synes det. Selvværd kommer fra én selv - ikke fra andre.

Så prøv tænke på, at du stadig sørger, og at alkohol og engangsaffærer er forsøg på at få trøst. Måske kunne du finde en anden måde at få trøst på? Og måske kunne du så mere målrettet finde ud af at få dækket dit behov for hudkontakt og sex på en mere givende måde for dig selv.

:!: Og husk: STORE BEGYNDELSESBOGSTAVER EFTER PUNKTUM og ved NY sætning hjælper på læsbarheden!!! Det er jo ikke en mobiltelefon [mobil], det her!!! (Siger den gamle dansklærer) :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "KVINDER OG MÆND"