Hej Chr91Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, og derfor er det heller ikke muligt for mig at sige noget om jeres fremtidsudsigter sammen.
Hvis du selv mener, at dit store pornoforbrug kunne være en af årsagerne, så kunne du jo prøve at undlade at se porno i en periode, og så se om det ændrer på din lyst, og din oplevelse af jeres seksualitet sammen.
Med hensyn til din kæreste, så er hendes seksualitet, som den ér. Der ikke noget, der tilsiger, at man skal udforske eller dyrke sig selv og heller ikke seksuelt. Vi gør nu engang det, som vi oplever, at vi har brug for. Det er jo
dig, der har brug for, at hun ændrer sin seksualitet i retning af din.

Ikke sjældent kan mennesker med "ekstreme" feticher have svært ved at finde en partner, der kan/vil lege med i fantasierne - og derfor er det nok mere realistisk, at du holder feticherne til egen fornøjelse, og så ellers finder frem til en seksualitet, der kan matche med din kærestes. Det behøver jo ikke at være et enten eller.

Du skal være velkommen til at skrive igen.