Psykisk syg

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om PIGER OG PSYKEN
Besvar
Julia

Psykisk syg

Indlæg af Julia »

Heej alle ..

Jeg er en pige på 16 år, som har det rigtig dårligt. Jeg har læst om det er være psykisk syg, og jeg kan genkende så mange ting fra mig selv.
Jeg ved godt der er mange former for psykiske sygdomme, og jeg har nok det man kalder en depression.
Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre ved det
Det har stået på i over et år nu, og jeg forstår ikke hvorfor det ikke går væk. Mit humør svinger hele tiden. Det ene øjeblik kan jeg være glad, det næste græde.

Det hele startede faktisk med kærestesorger, og det er det os stadig lidt, men det kan bare ikke passe, for det er over et år siden.

Jeg har skåret i mig selv engang, men det gør jeg ikke mere.. Til gengæld flyver tankerne om selvmord hele tiden rundt i hovedt på mig..
Jeg kan ikke få dem til at forsvinde, selvom jeg jo ikke vil dø. Jeg vil vel bare gerne have hjælp.

Men hvem kan hjælpe mig ? Jeg kan ikke snakke med noget jeg kender om det. Jeg har prøvet, men de forstår det ikke, de tror ikke på jeg har det så skidt tro jeg ikke..

Hvad skal jeg gøre ? ..
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Psykisk syg

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Julia

Nu er der forskel på at være psykisk syg og så at have ondt i livet. Når man er i puberteten, så sker der rigtig meget med ens krop og sind og følelser, og det kan nogen gange være rigtig svært at få styr på det hele. Det gør bl.a. at ens humør kan svinge rigtigt meget. Kærestesorg kan være rigtigt alvorligt, og hvis kæresten betød rigtig meget for en, så kan det såmen godt tage over et år at komme over ham, nogen bruger mange år på at komme over den første store kærlighed.

Der er ikke noget, der kan gøre en så syg, som at læse lægebøger, psykologibørger osv. :1:. Det tror jeg de fleste af os kender til. Men det er selvfølgelig ikke godt, at dine tanker kredser om selvmord. Er du vred på din ekskæreste?

Mange kommuner har en ungdomsrådgivning, som man kan henvende sig anonymt til og få en snak med om, hvad der trykker en. Er der sådan en i din kommune?

Du kan osse prøve at ringe og snakke med BørneTelefonen - Børns Vilkår Tlf.: 116 111. Ringer du til Børnetelefonen, behøver du ikke fortælle dit navn eller hvor du bor. De kan heller ikke se dit telefonnummer.

Og endelig kan du snakke med din læge om dine problemer.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "PIGER OG PSYKEN"