Har skrevet til dig tidligere, og du har hjulpet mig videre.
Er en 21-årig mand.
Min historie er kort:
Har været i noget ungerådgivning, modtaget coaching og givet mig mod til at søge hjælp hos min læge. Har været på Citalopram Sabdoz, men ikke råd til psykolog. Kommer lige nu i et misbrugscenter for alkohol, og har også været stoppet med alkohol. Er begyndt igen. Det giver en lille smule trøst i nuet.
Bære rundt på en smerte i mit indre, der ikke vil gå væk.
Har haft et håb om at det nok skulle blive bedre i fremtiden, men det håb er forsvundet nu. Har gået rundt med illusionen om at det nok skulle ordne sig, men jeg må sande, at det ikke sker.
Har en drøm at se mig selv og sige, “Du er sgu god nok”, men tør ingen gang se på mig selv. Er så bange for at andre ser ned på mig. Er hele tiden ensom. Også når jeg er sammen med mennesker.
Det eneste jeg ser lidt frem til er at starte på uni efter sommeren
Håber du måske kan vise mig en vej?
