Derfor får kvinder migræne

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om HOVEDPINE OG MIGRÆNE
Besvar
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5458
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Derfor får kvinder migræne

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Sådan cirka en halv million danskere lider af migræne – en sygdom man stadig prøver at finde årsagen til. Men nu har amerikanske forskere fundet frem til et helt særligt gen, som måske kan forklare, hvorfor kvinder får migræne.

Forskere fra Brigham and Womens Hospital i Boston undersøgte 23.230 kvinder, herunder 5.122 voldsomt ramt af migræne. Gennem analyse af kvindernes komplette arvemateriale, de såkaldte genomer, fandt forskerne tre gener, som sås hyppigere hos de migræneramte.

To af de tre fundne genvariationer, PRDM16 og TRPM8, er specifikke for migræne og altså ikke andre former for hovedpine. Endnu mere interessant viste TRPM8-genet at være forbundet alene til migræne hos kvinder.

”Det er højst interessant, at én af disse genvarianter kun ser ud til at optræde hos kvinder med migræne. Det vil formentlig give forskerne langt bedre muligheder for at udvikle effektiv medicin – mere personligt skræddersyet – og at kunne give bedre anvisninger på, hvordan man kan få det bedre ved at ændre sin livsstil”, siger Anne Bülow-Olsen, som er formand for Migrænikerforbundet i Danmark.

Den tredje og sidste variant, LRP1, har med ens opfattelse af omverden at gøre og opstår ved kemiske processer i hjernen. Og ifølge forskerne har man mindst 10-15 % risiko for at få migræne, hvis man har blot en af de tre genvarianter.

”Den nye genforskning er absolut spændende og lovende og forklarer sandsynligvis meget, men der er og bliver mange medvirkende årsager til, at man udvikler migræne. Hormoner, fødevarer, dufte, lys og stress er nogle af de andre ting, som kan trigge eller forstærke sygdommen. Det er i den grad et puslespil, så der er stadig behov for yderligere forskning på området”, siger Anne Bülow-Olsen, der også selv lider af migræne.

Kilde: Torben Bagge, B.T. & NetDoktor.dk, 15. juni 2011,
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "HOVEDPINE OG MIGRÆNE"