Jeg vil bare fortælle om min erfaring med sprøjteorgasmer. I perioder med megen sex sprøjter jeg oftere og stærkere. Forstået på den måde, at jeg tror, at der må være en selvforstærkende evne. Og en forklaring på at der kan skabes så meget væske. Hvis jeg ikke ikke har fået noget længe, kan jeg heller ikke så meget .... Åh det lyder dumt, men jeg håber du forstår hvad jeg mener? Det er som en gammeldags brønd, der skal pumpes op først
Samtidig vil jeg fortælle at jeg i mange år ikke selv kunne give mig udløsning på den måde og var afhængig af, at manden ville gøre det. Han skulle kører et par fingre med øgende hastighed, før det lykkes. Og det kunne jeg slet ikke selv gøre altså rent fysisk! Og dengang føltes det som en pressefornemmelse, der dukkede op ved orgasmen. Men efter at jeg har læst om - og lært at, give mig selv den glæde (på en helt anden måde og hastighed) så er det et spørgsmål om at give slip, og følge med på kroppens reaktioner. Måske presser jeg også lidt der, men det er ikke den følelse jeg mærker. Underligt for resultatet er jo det samme. 
Førhen, hvis jeg blev "pumpet op" og så alligevel ikke fik udløsning, fik jeg smerter i underlivet, som om væsken var skabt og trykkede. Og der gik lang tid før kirtlen slappede af og så føltes det som om væsken stille løb ud, når jeg skulle tisse. Jeg tror ikke, at kirtlen kan tømmes. Den skaber ved berøring, er min erfaring.
.