Sclerose

[CST]

Jeg har skrevet til dig tidligere om afhængighed af terapi. Jeg har fundet en dygtig psykolog, lagt alle kort på bordet fra start og er nu i et virkelig givende forløb, som allerede har rykket mig enormt.

Nu står jeg, uafhængigt af dette, i en dum situation. Jeg har sclerose og har netop haft et attak. Det påvirker, langt fra for første gang, min evne til at få orgasme. Jeg har lyst til sex som normalt, men er helt “død” i clitoris. Sådan har det været mange gange før i perioder på halve til hele år, og det giver nogle udfordringer - både i form af min frustration over ikke at “fungere” og min mands insisteren på at prøve - og prøve og prøve - forgæves, hvilket virkelig går mig på.

Neurologen har, ikke for første gang, tilbudt mig en henvisning til sexologisk behandling, hvilket jeg er helt afvisende overfor. Min mand presser på og forstår ikke, jeg ikke vil give det en chance. Og jo mere, han har opfordret mig til det - med skænderier til følge - jo mere har jeg over for mig selv måttet indrømme, at jeg faktisk er helt uvidende om, hvad sexologisk behandling nøjagtigt indebærer. Min modstand skyldes mange forhold, og nogle er muligvis ubegrundede.

For det første: Når der nu er tale om et primært fysisk problem, vil det så være relevant - nødvendigt - at fortælle hele min seksuelle forhistorie om overgreb, da jeg var barn, og mange, mange skiftende seksualpartnere i mine teenageår, eller kan jeg blive fri for at dykke ned i dét igen-igen?

For det andet: Involverer det fysisk undersøgelse af mine kønsorganer?

For det tredje: Når jeg har massiv modstand over for at tale om intime emner med kvinder - jeg ved ikke hvorfor, men jeg ved, det ikke vil være muligt for mig - er der så overhovedet mulighed for at insistere på en mandlig behandler, eller er det urealistisk at betinge sig dét?

For det fjerde: Når nu problemet er fysisk og velkendt for min sygdom, hvad ville jeg så overhovedet kunne forvente at opnå?

NB: Jeg er meget fornægtende omkring min sygdom og vil ikke helt erkende mine begrænsninger generelt, og jeg bliver presset og vred, når min mand nærmer sig emnet og beder mig passe bedre på mig selv, fx ved at gå ned i tid på arbejdet. Dén generelle problematik blusser op, når vi møder de seksuelle udfordringer, som jo er endnu et symptom, jeg ikke vil tale om og lade ødelægge noget. Jeg er helt klar over, jeg har noget at arbejde med

Mvh.

CST

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej CST

Jeg har flyttet dit spørgsmål og ændret overskriften, men håber, at du genfinder det .

Nu er jeg ikke klar over, hvad neurologen mener, at du kan opnå ved en sexologisk behandling, men lad mig svare på dine spørgsmål.

1) Jeg ser ikke nogen grund til, at du skal dykke i dine barndoms- og ungdomstraumer. Dit problem er fysiologisk og ikke umiddelbart psykologisk.

2) Med mindre du bliver henvist til en Sexologisk klinik på et hospital, ser jeg ingen grund til en undersøgelse af dine kønsorganer.

3) Du kan selvfølgelig godt frabede dig en kvindelig behandler.

4) Tjah, der må jeg bliver dig svar skyldig, men måske ved neurologen, hvad vedkommende forestiller sig - eller om det blot er en måde at sende "problemet" videre på.

Nu ved jeg jo ikke meget om din måde at opnå orgasme på. Om det plejer at være vanskeligt - eller om det har været let og enkelt? Umiddelbart ville jeg nok foreslå dig at prøve med et kraftigt massageapparat, med mindre, at attakket har givet smerter omkring klitoris. Prøv fx. med Fighter MX.

I øvrigt er problemet med manglende orgasme og sclerose slet ikke ukendt: Manglende orgasme (Scleroseforeningen).

Du skal være velkommen til at skrive igen.