Hvorfor??? Fordi han ikke har givet mig orgasme i en uge såmænd. Jamen hvor latterligt er det ikke? Vi har travlt, han har været syg... Og det var vel ikke hans skyld, at jeg blev sur og ked af det i tirsdags, da han kom før mig... Det var jo ikke hans skyld, at jeg ikke ville lade ham gøre mig færdig bagefter...
Jeg lyder vist som en forkælet teenagetøs, men jeg er da 25 år, og han fik mig som en pakkeløsning
Jeg elsker ham så meget. Mere end jeg har prøvet at elske før. Hvad så hvis han kan være en smule uopfindsom i sengen? - Han er sød og følsom, og normalt god til at dække mine behov. Men er der først gået nogle dage uden sex, mister jeg evnen til at nyde det. Forventninger, behov for bekræftelse, kommer til at stå i vejen.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg pludselig oplever jeg mig grim og usexet, bare fordi der går 3-4 dage, hvor jeg har lyst og han ikke har. Men når først det er sket, så kan der først rettes op på det, ved at jeg føler mig så 100 % begæret og efterstræbt, at han aldrig kan leve op til det.
Fejlen ligger hos mig, og jeg ved det. Alligevel bliver jeg så stjernegal, så bundulykkelig, så frustreret... Jeg ligger vågen i flere nætter og græder og tænker og prøver at finde ud af, hvad der er galt med mig.
Måske kan jeg ikke holde til at være så tæt på den, jeg elsker? Jeg har før kun været forelsket på afstand, og ikke været ret meget sammen med dem, jeg kastede min beundring på. Jeg kan ikke klare, at han skal have så meget magt over min krop, over mit humør. Samtidig prøver jeg desperat at sige til mig selv, at det er mig, der giver ham den magt, og det skal jeg bare lade være med. Hvorfor kan jeg ikke bare lade være med at blive ked af det?
Undskyld det lange indlæg...
Lina
Inden du/I vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om