Blandet følelser omkring sex

[Changing mood]

Hej.
Jeg er en pige på snart 24 år. Jeg er forlovet med en dejlig mand, som jeg forguder og omvendt. Jeg mødte ham for ca 2 1/2 år siden, og følte med det samme, at ham var den, jeg skulle være sammen med resten af mit liv. Til mit "held" følte han ligeledes.
Jeg er nødt til at fortælle lidt om mig selv, for at forklare mit problem.

Jeg havde min seksuelle debut som 13 årig. Ikke noget god oplevelse, jeg ville bare have den første gang overstået. Fyren kendte jeg ikke i forvejen, og så ham heller aldrig igen. Jeg har aldrig haft rigtige forhold - men jeg har haft utrolig mange "løse" forhold, altså forhold, der kun handlede om sex. Allerede som 14 årig begyndte jeg en meget løs affære med en gift mand, der på det tidspunkt var først i 30'erne. Den affære var "on and off" indtil jeg var 18 år. Jeg har været forelsket 2 gange (eks. min forlovede) - men begge gange har jeg alligevel haft sex med alle mulige andre end lige præcis den, jeg var forelsket i, og derved har de selvfølgelig ikke kunnet gengælde forelskelsen.

Som 15 årig stak jeg af hjemmefra - simpelthen fordi jeg kedede mig hjemme og i skolen. Jeg kom dag hjem igen rimeligt hurtigt.

Jeg har to gange været udsat for fuldbyrdet voldtægt, og jeg har oplevet 3 forsøg. Det var ikke noget, jeg snakkede med nogen om, da jeg levede mit liv på en måde, så jeg selv den dag idag egentligt godt kan forstå de fyre, der troede jeg var "et tag-selv bord". Jeg var som 18 årig ude for et overfald, der gjorde at jeg langsomt udviklede angst for mennesker og en depression.

Fra jeg var 18 til jeg var 21 var jeg meget alene. Jeg boede alene, men fik veninder og familie til at handle ind for mig, og jeg gik kun udenfor døren i ekstreme nødstilfælde. Jeg fortalte ikke nogen, hvad der var galt og alle konkluderede vel, at jeg utrolig doven. De kaldte mig i hvert fald doven.

Min kontakt med omverdenen gik via telefon og internet. Jeg kom i kontakt med min forlovede på den måde, og efter at have snakket med ham i telefon mange gange, kunne jeg ikke andet end inviterer ham over og besøge mig. Jeg følte en helt utrolig tillid til ham. Fra første øjeblik jeg så ham, kan jeg oprigtig sige, at jeg var forelsket i ham. Og har været det siden

Jeg åbnede mig op for ham, og han hjalp mig til at få kontakt med læger, der sendte mig videre til psykiatere. Jeg fik Effexor (lykkepiller) der skulle hjælpe mig til at slappe af, så jeg kunne åbne op overfor min psykiater.

Jeg har taget effexor i et år og er netop stoppet med dem (1 1/2 måned siden). Jeg kan gå alene rundt blandt folk. Jeg kan feste med folk, jeg kender - og jeg syntes selv, at jeg faktisk har det rigtig godt!

Okay...jeg prøver at gå til mit problem nu, jeg håber, du har nok oplysninger om min baggrund.

Mit problem er, at jeg det ene øjeblik kan have en utrolig stor sexlyst, men som ud af det blå kan det ændre sig til en uhyggelig vrede, hvor jeg virkelig har lyst til at slå min forlovede ihjel. Jeg bliver så vred på ham, at jeg oplever, at jeg får prikker for øjnene. Jeg har altid haft en stor sexlyst, og det har jeg sådan set stadig, men den vender sig bare til vrede på ingen tid. Det skal lige siges, at min forlovede er meget hensynsfuld - han er virkelig guld værd. Men igen, det giver mig bare dårlig samvittighed, for det er meget sjældent, at vi rent faktisk har sex (pga. mit foranderlige humør mht. sex). Jeg "orker" næsten ikke at skulle tænke på, at vi skal have sex, for jeg ved, at jeg risikere at blive så vred.

Min forlovede har en stor sexlyst, så det piner mig lidt, at jeg ikke kan være sammen med ham seksuelt, for jeg har jo sådan set lige så stor en lyst til ham!!! Han siger do,g at jeg ikke skal tænke på ham, men at jeg kun skal tænke på mig selv og på at få det bedre.

Jeg har forsøgt at forklare det for min psykiater, men jeg føler, at hun bare siger: "æd nogle piller" - og det er jeg sku træt af nu! Jeg har ikke råd til at gå til psykolog - og du får jo kun tilskud, hvis du f.eks er blevet overfaldet indenfor de sidste 6 måneder, eller hvis du forsøger selvmord. Jeg har ikke lyst til at dø - jeg har bare lyst til at nyde livet med ham, jeg elsker!

Lad være med at sige at det er pga., at jeg har oplevet at blive voldtaget - for det har jeg accepteret, og jeg har ikke noget mærkbart had til de mænd. Jeg er ikke længere bange for de mænd, jeg møder på gaden (hvad jeg var for bare 1 1/2 år siden jo).

Jeg ved ikke, om det her overhovedet giver nogen mening, eller om jeg "bare er et typisk tilfælde". Jeg ville bare ønske, at du kunne fortælle mig, hvordan jeg kommer af med det pludselige had. Det skal lige siges, at det had der opstår er væk igen i løbet af ca. 5 minutter. Men i de 5 minutter kæmper jeg også for ikke at forsøge at kvæle min forlovede! Helt seriøst!!!

Er der ikke en eller anden øvelse, jeg kan lave alene, eller sammen med min forlovede?

Jeg håber virklig du kan kommet med et lille godt råd...

På forhånd tusinde tak.

Undskyld mit indlæg her blev så langt, jeg håber det er okay.

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Changing mood

Det kunne vel i og for sig heller ikke fortælles kortere.

Du skriver: "Lad være med at sige, at det er pga., at jeg har oplevet at blive voldtaget", selv om det var det mest oplagte sted at tage fat, især når du skriver: "jeg har ikke noget mærkbart had til de mænd." Det kan være, det er problemet, har du tilgivet dem og sagt, det var ok, at I voldtog, det var min egen skyld osv.? Næppe, du fortrænger formentligt dit had.

At have sex er jo noget med at slippe kontrollen. Den mistede du f.eks. i forbindelse med voldtægterne, du blev bange efter voldtægterne, bla. fordi du oplevede ikke længere havde kontrol over situationen og for at genvinde den, forblev du inden døre. Nu har du så genvundet kontrollen på forskellig vis. Når du så har sex, kommer du igen - dels rent fysisk i kontakt med situationer, hvor du mistede kontrollen og blev alvorligt krænket, og dels er du nødt til at opgive kontrollen for at nyde sex. Dette kontroltab kan så bringe dig i kontakt med det til dagligt ikke mærkbare had, og din kæreste er jo så en mulig repræsentant for tidligere krænkere - og derfor går hadet ud over ham. Dine reaktioner ligner, hvad man kender fra PSTD (Post-Traumatisk Stress Disorder) osse kaldet Posttraumatisk belastningsreaktion. Det ville være mit gæt i første omgang. Der kan jo så være forskellige andre ting i din bagage fra din opvækst, der gør, at du kom til at bringe dig i de forskellige situationer. Det ved jeg ikke.

Psykofarma kan være udmærket som støtte men fjerner og læger ikke de psykiske sår, man pådrager sig ved voldtægter og andre overgreb, her er psykoterapi gavnligt og effektivt. Choktraumeterapi er den bedste metode jeg kender og den kan du læse mere om på min side om Choktraumeterapi. Og det er selvfølgeligt det mest optimale forslag, og det skriver du, at du ikke har råd til.

I stedet kan jeg så foreslå dig, at du får fat Peter Levine: VÆK TIGEREN - HELBREDELSE AF TRAUMER. Der i beskriver han forskellige øvelser for at få fat i "den naturlige evne til at forvandle overvældende oplevelser". Lån den på biblioteket.

Du skal være velkommen til at skrive igen.