Kærestesorg og andet

[Den fortvivlede]

Hej!

Jeg mødte en kanon sød pige (thailænder født i thailand men har boet i DK siden hun var 9) for 2 år og 4 måneder siden til en fest blandt fælles venner. Hun er min første kæreste og også eneste sexpartner. Hun har haft en del forhold og 6 andre partnere. Jeg spurgte hende før vi dyrkede sex første gang, om hun havde eller havde haft nogle sex-sygdomme, hvortil hun svarede nej med stort N... 2 måneder efter mærker jeg så nogle symptomer og konfrontere hende med det... modvilligt siger hun, at hun har haft klamydia, som hun fik fra sin tidligere kæreste, men også at hun har været i behandling for det.

Jeg havde nogle problemer hjemme og en straffesag, der varede 2 år, hvor jeg blev dømt for besiddelse af børneporno på nogle disketter selvom jeg ikke havde adgang til computer eller internet hjemme, men sagen tog hårdt på mig! Jeg flyttede derfor ud til min kæreste (på hendes opfordring) og efter 3-4 mdr., der flyttede vi sammen i en 1-værelses ungdomsbolig, fordi min kæreste ikke længere kunne holde ud at bo hjemme, jeg er et halvt år ældre end hende, og på det tidspunkt var jeg næsten lige fyldt 19.

Der har været meget jalousi i starten fra min kæreste rettet mod mig (hun var meget usikker på sig selv i forhold til andre piger og min opmærksomhed rettet mod dem, selvom det var ikke-eksisterende) - men senere da jeg erfarede, at hun havde haft mange sexpartnere før mig (6) svækkedes min selvtillid en smule...

Min kæreste har en meget manipulerende vendinde (som har et meget snusket ry i byen fordi hun skifter kæreste rimelig tit), der tit kom uanmeldt, og når hun var hos os, spiste hun med selvom maden var sparsomt lavet, da vi ikke vidste hun kom. Veninden manipulerede tit min kæreste med på byture og nogen gange også til, at hun kunne overnatte i min lejlighed selvom det er en etværelses... Det har jeg brokket mig over en del gange uden held, da jeg mente, jeg blev tilsidesat i min egen lejlighed... Jeg skulle fx slukke min computer, når veninden skulle se fjernsyn, fordi den brummede, eller hun skulle sove - til sidst efter 2 år med det problem nedlagde jeg veto og sagde, hun ikke skulle sove her mere.

Min kærste og jeg var i thailand sammen sidste sommer og ville ha været det igen her i sommers, men dårlig økonomi gjorde det blev afmeldt (min kæreste var i Thailand i 3 måneder, hvor jeg fik dommen fra børneporno sagen...).

Hun spurgte mig i stedet, om jeg ville med til Frankrig i efterårsferien for ellers ville hun spørge sin veninde. Jeg sagde ja tak og 2 dage efter fik jeg af vide, at hvis jeg havde lyst, kunne jeg tage med min kæreste OG hendes veninde derned, hvilket jeg syntes var meget underligt... men hverken jeg eller kæreste kom afsted pga pengemangel.

Jeg har inden for det sidste halve år fået en halv impotens - min pik bliver stiv supernemt, men efter 3-5 minutter i hende bliver den slatten. Det er til stor gene. Min kæreste mistede også mere eller mindre sexlysten for et halvt år siden, og det er nu mere quickies bagfra eller missionærstilling og så ud og skylle sig uden nærhed bagefter, som jeg godt kunne trænge til, men nok om hende!

Jeg ved ikke hvem det irriterede mest mht min mangel på blivende rejsning... men hun sagde det ikke gjorde så meget (yeah right det forklarede hun ikke altid, fordi det var så besværligt at få det til at fungere).

Min kæreste gik meget i byen med hendes veninder, før hun mødte mig, og det er hun så begyndt på igen her for halvandet år siden, og det er også fint nok, jeg tager med nogle gange, men jeg er mere til hjemmehygge eller en stille aften i biffen og ud at spise og det sker også - men kun på min opfordring.

Jeg har nogle problemer med min familie, der har udviklet sig til en depression, der har fået mig til at lukke mig mere og mere inde. Jeg dropper ud af mine studier en måned eller 2 efter, at jeg er startet (det startede da jeg blev anmeldt af min skole, da jeg var 17 for at være i besiddelse af børneporno og sagen sluttede så med et kedelig udfald som jeg forsøger at anke), fordi jeg ikke kan finde energi til at komme op.

Jeg sidder timevis foran min computer med et online rollespil (Everquest...) bare for at få dagen til at gå så problemfrit som muligt. Jeg ved godt min kæreste laver det meste huslige, og hun står også for maden, og jeg værdsætter hende også højere end livet selv, men jeg ved ikke, hvor jeg skal gå og stå.

Min kæreste startede på universitetet for et år siden - men hun kan finde på at sidde oppe hele natten og spille computer og så sove til kl. 1700. Når jeg så vågner klokken 8-10 stykker er det meget demoraliserende at se hende ligge og flyde, og jeg kan så sammenligne det med, hvordan hun sikkert ser på mig, når jeg sidder foran pcen! En normal bytur for min kæreste er fra fredag aften til lørdag morgen klokken 3-4, hvor hun kommer hjem. Så sover hun til klokken 17 og sætter kaffe over, og laver "morgenmad" til begge. I weekenden før tog hun i byen fredag (onsdag og torsdag sad hun og skrev julegaver ned til hele min familie og mig) aften og kom hjem klokken 10 lørdag morgen og vaskede op. Så gik hun i seng.

Hun er normalt ikke til at vække før klokken 16-17, når hun kommer hjem klokken 3, men her stod hun op fint og kiggede på sin mobil og skyndte sig i bad og lagde byturs-makeup på og sagde, at hun skulle være sammen med sin veninde.Hun havde ikke tid til mig og hendes forklaring på, a hun kom så set hjem var, at hun havde glemt en taske hos en veninde om fredagen på Amager og skulle hente den (kun tøj i den som hun kunne hente senere..).

Jeg bad hende derfor sove hos sin mor, da jeg ikke ville finde mig i, hun ikke havde den mindste tid til mig og, at hun hellere ville være sammen med sin veninde end at spendere 2 minutter med mig for at snakke lidt om alt og evt gå med ud en tur eller evt i biffen. Hun kom så først hjem igen søndag omkring klokken 24-01 om natten. Da jeg vågnede mandag havde jeg en aftale med min bror, og der lå min kæreste og sov. Da jeg kom igen en halv time efter, havde hun været i bad, og var ved at tage tøj på. Hun sagde, hun flyttede hjem til sin mor, da jeg spurgte, hvor hun skulle hen. Så ringede hun til sin veninde (den manipulerende) og sagde hun havde snakket med mig - veninden siger så: Nå hvad siger han til du flytter? - dvs. hun vidste at min kæreste flyttede, før jeg vidste det, så jeg bad min kæreste pakke sine ting og smutte hvilket ikke så ud til at genere hende... Hun kunne nærmest ikke komme hurtigt nok ud. Dagen efter lå nøgler i postkassen og hendes ting var væk.

Ud over dette startede jeg et SE nummer for min bror som blev givet til min stedfar, som så har misbrugt det, og nu sidder jeg til at starte med i en gæld på 500.000, og den er stadig voksende, da jeg åbenbart har stået registreret som komplimentar i selskabet.

Så efter 2 år og 4 måneder er det lykkedes mig at skræmme min kæreste væk, fordi jeg "bare" sidder og hænger, fordi jeg er tømt for energi, og hun smuttede uden at blinke.

Jeg har kun een god ven tilbage, som jeg ikke har snakket meget med på det sidste, fordi han er startet i job og ikke har så meget tid mere.

Jeg sidder og kigger på en kæmpe gæld der vokser og vokse,r som jeg ikke selv har skaffet mig. + en personlig gæld jeg ikke aner, hvordan jeg kommer videre med.

Jeg slås med tilbagevendende lyskesvamp efter en pillekur mod min kærestes overførsel af klamydia som krævede 2 kure da første kur fejlede.

Jeg er super forviret mht. hvad, jeg har af mål i livet, for jeg har sku ingen - jeg har nedsat sult og lever af pizza og cola og har taget 10 kg på i den tid, jeg var sammen med hende... det har hun også selv, men hun spiser sundt og drikker kun vand og kaffe!

Jeg har flere gange bedt om sygemelderinger hos lægen og fået henvisning til psykolog eller psykiater (den der er gratis efter en henvisning) i forbindelse med min stedfars misbrug af mit navn, så sagen kunne blive udsa,t og der kunne komme en advokat på - men det er ikke sket, og hver gang jeg beder om en ny henvisning, spørger hun, hvorfor jeg ikke har benyttet mig af den tidligere, og så giver jeg et tamt svar igen, men får min sygemelding - men jeg har det som om jeg misbruger hendes venlighed... hun er så sød (min læge altså).

Jeg kan ikke overskue, om jeg har glemt noget noget på nuværende tidspunkt - hele teksten her er noget rod ligesom mine tanker er det. Jeg håber nogle gange bare, jeg kunne sove stille ind uden smerte eller noget. Ikke at jeg kunne finde på at tage mit eget liv - det kunne jeg sku ikke finde på - der er jo en løsning på alle disse problemer, men jeg kan ikke se hvilken endnu.

Jeg har ikke hørt fra min kæreste - eller måske passende at sige X nu... hun smuttede jo for en uge siden, udover jeg sendte hende en sms, hvori der stod hun havde fået noget post, og hun havde glemt nogle småting - det ville hun hente i løbet af ugen.. .det var så det. Efter 2 år og 4 måneder og hun har intet at sige til mig...

Jeg er fuldstændigt i vildrede... altså jeg havde det godt og blev helt varm inden i, når jeg gjorde hende glad - omvendt blev jeg trist, når jeg kunne se, hun hun havde det skidt. Ikke sådan forstået, at jeg forsøgte at kontrollere hende eller leve mit liv gennem hende... jeg kunne bare godt lide at gøre hende glad - det varmede mig, når hun smilede... selv når hun lå og snorkede stille i mørket, når vi sov sammen, blev jeg glad...

Sidste år ved september flyttede hun hjem en uge... efter et kæmpe skænderi og det var rent helvede - så får jeg stukket min dom i hånden i december, ugen efter hun et smuttet til Thailand i 2 måneder, og nu et år efter er hun væk.

Jeg ved godt brevet er langt og rodet, men jeg har bare skrevet ned som det nu er kommet frem... og jeg håber, du kan hitte redde i det og give mig et mindre rodet svar eller vejledning på, hvordan jeg kommer videre, og hvad jeg skal gøre mht. min (X?) kæreste

på forhånd 1000 tak for din tålmodighed og for en god brevkasse

Det fortvivlede depressions monster

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Den fortvivlede

Ja du har jo lidt at se til, og så er det en rigtig god ide bl.a. at sætte sig ned og skrive om det for at få styr på tanker og følelser.

Som jeg læser dit brev, så har du og din ex-kæreste to meget forskellige livsmåde, som blot blev tydeligere efterhånden som forelskelsen aftog, og hverdagen blev en realitet. Og måske var I alt for forskellige til at have et længerevarende forhold sammen, uanset hvor meget du holder af hende, eller hun holdt af dig. Tilsyneladende har din krop og din pik sagt nej i længere tid, og det har bl.a. vist sig som svigtende potens og måske tendens til depression ("sidder og hænger").

Det er ofte svært at afelskes. Det kan være en smertefuld tid med ensomhed i sengen, savn, vrede og sorg, og vi kommer igennem det, selv om det ofte ser sort ud i starten.

Måske kan du bruge disse to skemaer til at få lidt styr på det:

TABSPROCESSEN
SKILSMISSENS FASER

Læs mere her på siden om Kærestesorg og om Skilsmisse.



Klamydia er en meget udbredt kønssygdom især hos unge, og ofte ved man ikke, at man (m/k) er smittet, så derfor er det vigtigt at bruge kondom, når man ikke er helt sikker på sin partner, og det kan man sjældent være lige, når man mødes. Så hvis du har fået klamydia, er det fordi, du ikke har passet på. Vær mand nok til selv at tage ansvaret for det . Læs mere her på siden om Klamydia.

Som din økonomiske situation er, har du jo næppe råd til selv at betale for en psykoterapeut eller en psykolog, men du har jo givet brug for at få gjort noget ved din psykiske situation. Dels for at få gjort op med den dumme pornosag, for at få mod og overskud til at vende næsen ud mod livet og studierne igen og for at forhindre, at dit tungsind udvikler sig til en dybere depression, og støtte til at komme over bruddet med din ex-kæreste. Jeg synes, at du skal snakke med din læge om den psykiater, hun henviser dig til osse arbejder psykoterapeutisk, så du ikke kommer hen til en, der bare spiser dig af med SSRI (lykkepiller) og lidt snak. Og du har lov til at spørger psykiateren om, hvordan vedkommende arbejder inden du siger ja tak til tilbuddet. Kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.

Måske kunne du osse have glæde af min gode ven Ebbes kurser her på nettet om Selvtillid.

Men hensyn til økonomi og og evt. anke af dommen, så synes jeg du skulle undersøge, om der ikke er noget gratis retshjælp i nærheden af den by, du bor i.

Så træk stikket på PC'en ud og begynd at dyrke noget motion - det hjælper både på psyke og krop - og er faktisk mere effektivt mod depression end SSRI (lykkepiller). Find evt. en god ven, der som dig trænger til at få rørt sig - og så har du osse selskab.



FORBINDELSE MELLEM DEPRESSION OG IMMUNAKTIVITET GÅR VIA MOTION

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen