Absolut INGEN lyst til sex

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om KVINDER OG LYST
Besvar
mamoe
Ny bruger
Indlæg: 1
Tilmeldt: 28. maj 2007 08:13

Absolut INGEN lyst til sex

Indlæg af mamoe »

Jeg er 37 år, er gift med en handicappet mand på 41 og vi har 3 børn på 2½, 8 og 12 år. Jeg har stort set aldrig haft nogen lyst til sex i de 15 år vi har kendt hinanden mens han i alle årene har haft en overnaturlig (syns jeg) trang til sex. Jeg syns jeg bliver mere og mere frastødt hver dag og for mig er det egentlig ikke noget problem, og så igen, det er det jo når han presser mig hver aften og blir sur og irriteret over ikke at få noget. Det at han er handicappet, har ingen indflydelse på hans kunnen, han fungerer ligesom alle normale mænd i en seng, men jeg tænker lidt på om min manglende lyst evt. kan ha' at gøre med at jeg vejer det dobbelte af hvad han gør og føler mig som en stor flodhest der er i seng med en mus. Måske det kan ha' noget at gøre med at mine første sexoplevelser ikke var af den gode slags. Jeg ta'r nogle piller mod depression, der måske også forværrer det? Han ønsker vi skal opsøge en sexolog, for han mener ikke han kan blive ved at leve med at vi kun har samleje en gang om måneden. Hvad kan vi gøre???
mamoe
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5560
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Absolut INGEN lyst til sex

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej mamoe

Alle de grunde du optegner kan udmærket være grunden.

Der er stor forskel på, hvor meget lyst vi mennesker er udstyret med, nogen m/k har en stor libido, og andre mennesker m/k har en meget lille libido, og nogen har slet ikke nogen. Derfor er det selvfølgelig en rigtig dårlig ide at danne par med alt for store forskelle i lystnivo. Det, at den ene part oplever sig presset ,og den anden oplever sig afvist, fremmer ikke relationen.

Hvis man ikke er glad for sin krop, kan det sagtens gå ud over ens lyst til sex.
Gamle dårlige sexoplevelser kan sagten forfølge en gennem livet, og det kan være en god ide at få arbejdet med det. Det kan man f.eks. gøre i indviduel terapi.

Depression kan gå meget ud over sexlysten, og en af bivirkningerne ved depressionsmedicin er manglende lyst evt. manglende evne til at få orgasme.

Du kunnne jo overveje, om du ikke kunne have gavn af indviduel terapi både i forhold til de gamle oplevelser og i forhold til din depression. Og I kunne jo overveje, om det ikke var en god ide med PARTERAPI.
:idea: Inden du/I vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "KVINDER OG LYST"