Sexliv

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om KVINDER OG LYST
Besvar
viki
Ny bruger
Indlæg: 1
Tilmeldt: 3. jun 2006 09:13

Sexliv

Indlæg af viki »

Jamen så skriver jeg da her om mit (og min mands) problem.

Jeg er 35 år gammel, min mand 30 - vi har ingen børn (endnu).
Vi har været sammen i snart 4 år og gift i snart 2.

Vores forhold har aldrig været voldsomt blomstrende sexuelt set.
Jeg har haft tidligere meget sexbaserede forhold, hvor sex var det bærende i forholdene. Min mand er ikke den "lidenskabelige" type om man så kan sige.
Jeg elsker min mand - ville ikke kunne leve uden ham, men der mangler altså denne her lyst til sex med ham.

Jeg har ganske enkelt ikke lyst til sex mere - og er meget modstridende min "normale" person, som førhen havde lyst til sex næsten dagligt!
Jeg klikker væk fra erotiske film, fra elskovsscener i film, taler ikke sex med mine veninder mere osv osv.

Jeg har talt med ham om det mange gange - vi er enige om det ikke fungerer som det er nu. Samtidig er han ikke en mand som "kræver" sex - eller som udstråler megen sexualitet.
Jeg vil så gerne igang igen - have et naturligt sexuelt liv med ham som passer vores begges behov.
Men ligeså snart jeg er ved ham, eller han tager initiativ til sex, så afviser jeg ham.
Vi vil også gerne have et barn - men er jo lidt svært, når vi knap elsker en gang om måneden eller mindre.
Jeg har besluttet, at jeg vil handle mig ud af dette problem.
Jeg spekulerer på, om jeg måske er skadet af tidligere dårlige (ofte nedgørende) forhold (?)
Jeg spekulerer på om min mand kunne "oppe" sig og blive mere forførende (?)
Jeg spekulerer på, om ønsket om et barn nærmest kan være ubevidst "skræmmende" og derved ubevidst påvirke min sexlyst(?)

Jeg synes ligeledes, at vores sex er kedeligt. Der sker ikke rigtigt noget nyt, der er ingen udfordringer og specielt spændene nye stillinger/påvirkninger. Dette kan måske også have en indflydelse?

Mvh. Viki
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5560
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Sexliv

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej viki

Jamen så vil jeg da forsøge at komme med nogen ord til din problemstilling :1:.

Først: så følger seksuel tiltrækning ikke nødvendigvis af kærlighedsfølelser og omvendt. Seksuel tiltrækning medfører ikke nødvendigvis kærlighedsfølelser. Mange har opdaget det alt for sent, nemlig når det er blevet et problem.

Seksuelle behov kan være meget forskellige og ikke altid forenelige.

Du kan ikke forstå, at du ikke har lyst til din kæreste, selv om du slutter med at skrive: "Jeg synes, at ligeledes at vores sex er kedelig."
Hvis det handlede om mad ville du sikkert forstå det nemmere: Jeg kan ikke forstå, at jeg ikke har appetit på kedelig mad! - den giver sig selv :1:.

Jeg vil foreslå, at I fandt jer en veluddannet psykoterapeut og fik noget PARTERAPI for at få afklaret jeres forhold og jeres forventninger til hinanden og forholdet.

:idea: Inden du/I vælger en psykoterapeut/sexolog så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "KVINDER OG LYST"