Drenge og sprog

[PER HOLM KNUDSEN]

Mange lærere kan nikke genkendende til forestillingen om pigernes overlegne sprogbehandling i forhold til drengene. Nu er der noget, der tyder på, at der er en biologisk forklaring på fænomenet. Hjerneforskere fra Northwestern University i Chicago og universitetet i Haifa i Israel mener at have fundet ud af, at piger og drenge har forskellige tilgange til sprog.

Forskerne scannede 31 piger og 31 drenge i alderen fra 9 til 15 år i en MR-scanner. Mens børnene lå musestille i scanneren, blev de præsenteret for forskellige ord, enten ved at høre dem i hovedtelefonerne, eller de kunne læse dem på en skærm. Resultatet var ikke til at tage fejl af. Når pigerne så eller hørte et ord, blev hjerneregionerne, som bearbejder abstrakt sprog, aktivt med det samme og arbejdede meget intenst.

Til forskernes store overraskelse skete der ikke det samme i drengenes hjerner. Når drengene hørte et ord, aktiveredes den del af hjernen, som bearbejder lyde, og når de så et ord på skærmen, vågnede deres visuelle center op til dåd. Først derefter blev deres sprogcenter aktivt. Det vil altså sige, at drengehjerner modtager de sproglige stimuli i en slags forkontor, som enten bearbejder lyde eller visuelle indtryk, før de får lov til at komme videre til hjernecentret for sprogbearbejdelse. I pigernes hjerner er kanalen åben, der er ingen bremseklodser, de modtager informationerne direkte i sprogcentret.

Douglas D. Burman, som ledede forsøget mener, at drengene muligvis har en form for flaskehals i deres måde at behandle sproget på, men mener dog, at det kan være, at sprogbearbejdningen ændrer sig og arbejder efter de samme principper som pigernes, når drengene bliver til mænd. Men det er også en mulighed, at den måde at behandle sproget på, har givet drengene en evolutionær fordel. Fordi de lynhurtigt kunne genkende noget, der enten syntes eller lød farligt.

Journal of Neuropsychologia, 1. marts 2008