PSYKE & SEX DEBAT

Hej igen,

Jeg læste lige de sidste indlæg, og vil blot sige til dig, at du overhovedet ikke kan sige noget om, hvorvidt han overhovedet har tænkt på at dyrke sex med andre kvinder. Drenge/mænd kan finde på at eksperimentere med kondomer uden rent faktisk at have sex med en kvinde. Du har fået et underligt svar, som også kan betyde, at "det skal du ikke blande dig i". Det er overhovedet ikke for at retfærdiggøre ham, og måske har han da også gjort det, men det kan du jo ærlig talt ikke bebrejde ham, da nu beslutningen er truffet.

Jeg var faktisk blevet meget vred på dig (hvis altså jeg var ham), over at skulle stå skoleret for nogle kondomer i mine lommer. Du skulle i hvert fald ikke rode i mine lommer og jeg ville føle mig kompromiteret over, at du beskyldte mig for at have/tænke på at være dig "utro". Det der med at stå skoleret dur bare ikke - han bliver voldsomt vred over den rolle, som han derved får - især når han ikke kan tage sig sammen og gå ind i en ligeværdig dialog, men vælger barn/mor kommunikationen. Men den kommunikation er I altså 2 om!

Måske er din vrede også udtryk for en slem skuffelse over, at han tøver og ikke elsker dig, som du så inderligt havde håbet og troet på?? Og især nu, hvor I for en gangs skyld kunne forbinde til hinanden.

Du skriver: "Hvordan kommer jeg videre her, uden at ende bitter...". Jeg tror dybest set, at du skal give dig selv lov til at være vred, såret og sårbar så længe du har brug for dette. Men jeg ser det der med kondomerne som om du moraliserer i stedet for at kigge på det, som virkelig gør dig vred/fortvivlet - nemlig, at han måske ikke elsker dig mere, som han engang gjorde. Når du har bearbejdet dine egne følelser, så tror jeg, at du nemmere kan trække på skulderne uden at være bitter over hans adfærd. Måske tillader du allerede dig selv dette, men det kan jeg jo ikke læse direkte

held og lykke
En anonym læser

Kære....
Det er ved at være et stykke tid siden jeg har skrevet her.
Siden jeg sidst skrev her er følgende sket:
Min eks og jeg var til terapi sammen og hårdt presset (af terapeuten) måtte min eks fortælle at han har været mig utro utallige gange i vores forhold. Det hjalp mig utroligt at få det at vide - havde længe bebrejdet mig selv at vores forhold gik så dårligt - en bebrejdelse min eks støttede mig i.
Fik frigivet så meget energi der og indså at mit liv fra da af skulle leves alene. Flyttede fra ham kort tid efter og fik hjælp fra mit fantastiske netværk af gode veninder. Herefter kom en tid med skiftevis eufori over at være alene og sorg over det samme!!!
Jeg har prøvet at finde vrede frem overfor min eks, men føler mærkeligt nok at alle hans sidespring ikke har noget med mig at gøre - der går ikke skår af mig, det rører ikke mig at han har gjort det. Jeg synes det er patetisk og lidt ulækkert, men jeg føler mig ikke såret. Måske vil jeg ikke erkende eller også er det bare sådan - at det ikke rører mig.

Det har været et par mærkelige måneder hvor han og jeg har været ret fjerne fra hinanden. Jeg har fået fordums energi tilbage og "rykker" vildt!
HAn har tilgengæld fået det ret skidt og føler sig vist temmelig lost.
Her på det sidste har han så prøvet at nærme sig mig igen. Han ville gerne vide om han overhovedet har nogen chancer hos mig hvilket jeg har svaret at jeg vil ikke udelukke det. HAn sagde at det var gode nok odds for ham og i øjeblikket kører den store charmeoffensiv. MAnge af de ting han siger nu er jo noget jeg har sukket efter i årevis - men mine følelser er ikke helt med. Jeg har (helt naturligt) et ret stort tillidsproblem med ham - hvilket jeg har fortalt ham. Så alt hvad han siger vil jeg gerne tro, men er forbeholden!
HAr sagt at vi måske på sigt kan få det op at køre igen, men er faktisk i tvivl om hvad der sker.
Jeg tror jeg har fået "frostskader" på hjertet og er meget bange for at give mig hen. Er meget glad i hans selskab og vi har det mest fantastiske sex sammen. Der er ingen tvivl om at han betyder meget i mit liv, men om han kan blive min partner igen?????
På den anden side, hvis jeg tude give mig hen og turde tro på det han sagde, så kunne dette blive starten på et nyt og godt forhold. Synes at meget af det er var skidt i vores gamle forhold er lagt bag os - men måske er det bare illusioner ???
Jeg er nok lidt forvirret - både over ham og mig selv. Men har besluttet at være i processen og hele tiden mærke om det føles godt. ved også at jeg skal bruge meget tid alene, inden jeg skal indgå i nogen ny relation (med ham eller en anden).
Vi går stadig i terapi sammen og synes det har været godt at gøre sådan. Vil virkelig anbefale at bruge terapi i en skilsmisse - tror megen bitterhed og vrede kan blive kanaliseret på en god måde så man kan opretholde en god kommunikation når der er børn indblandet).
Det var så en update fra mig.

Til den anonyme: Du har ret i din pointe omkring at han skal stå skoleret med de der kondomer. Men forinden havde han jo lige bedyret hvor mange følelser der stadig sad i ham overfor mig. Han havde haft sex med mig. Faktisk så han en anden i den periode - men du har ret - jeg havde faktisk ingen ret til at konfrontere ham med de kondomer. Det var jo slut - han havde opsagt vores "kontrakt".
Faktisk er historien med kondomerne meget sigende for det forhold vi havde - mistro og løgne, fordækthed og anklager...puha.

MVH
Den vaklende