PSYKE & SEX DEBAT

Kære Ingeborg og Per.

Gennem nu syv måneder har min kone og jeg med både interesse og personligt udbytte læst med her på siden. Ingeborg har et par gange undret sig over, at vi mænd ikke er så flittige skribenter som pigerne. Det undrer ikke os, idet pigerne som regel er mere skrivende end vi mænd. Men nu forsøger jeg mig, naturligvis på begges vegne. Og mon ikke det har været sådan med flere indlæg. Derfor afspejler fortællingerne og meningsartiklerne jo også noget om dominans på alle ledder og niveauer. Det er det, der er så dejligt ved de skriverier, som Ingeborg satte i gang.

Hos os begyndte det med, at min nysgerrige kone fandt frem til siden. I dag ved jeg, hun gennem nogen tid havde søgt på nettet for at blive klogere på sine egne følelser omkring masochisme, sadisme og dominans, ikke mindst på det psykologiske plan. Et par dage efter jul var vi alene. Børnene var hos mine forældre. Vi er nok cirka 15 år yngre end Ingeborg, hendes mand og det vennepar, de er sammen med, så vi må indrette os lidt og planlægge, inden vi kan dyrke dominans. Det havde jeg slet ikke tænkt på i julen, da min kone en aften havde lavet et særligt måltid kun for os to og samtidig klædte sig lidt frækt. Efter maden og et enkelt glas vin blev jeg trukket med ind til computeren og blev bedt om at læse.

Jeg blev overrumplet og på samme tid genert og glad. Jeg kunne godt lide det, som Ingeborg og Per havde skrevet. På et direkte spørgsmål om, hvad jeg mente, måtte jeg svare, at det tændte mig. Min kone ville vide, om jeg kunne behandle hende, som Ingeborg blev behandlet. Jeg forstod, at det ønskede hun, og jeg kunne mærke, at det havde jeg lyst til at forsøge i det mindste. Det sagde jeg til hende, og jeg fik det svar, at det pirrede hende. Jeg forstod i samme øjeblik, at hvis hun skulle tilfredsstilles, måtte jeg lade handling følge ord. Det endte med, at jeg tog hende i sengen ganske stærkt og uden først at involvere hende i, hvad der skulle ske. For nu gjaldt det mine lyster. Bagefter blev jeg takket med ordene, at hun slet ikke vidste, det var sådan et vildt mandfolk med stort M, hun var gift med og tilhørte.

Vi søgte videre på nettet om SM og fandt noget om O's Historie. Den kom min kone hjem med 4. juledag, og vi læste den sammen næsten i et ruf. Vi var enige om, at det meste var og er alt for voldsomt, men at bogen er skrevet smukt og har mange passager, som kan inspirere og pirre. Pludselig var vi i gang med noget, som i hvert fald jeg en måned tidligere ikke havde troet mulig.

I dag er jeg min kone evigt taknemmelig for, at hun tog skridtet, pirrede mig og fik mig i gang. Det er lidt utroligt, at det er den underkastede i forholdet, der skal være initiativtager. Men sådan var det i begyndelsen. Jeg fylder år i januar, og weekenden før min fødselsdag var børnene hos en kammerat. Lørdag aften fik jeg en før-gave, som min kone bad mig om at åbne. Hun knælede for mig, som ville hun fri, da hun gav mig den. Hun havde købt et par håndjern og en pisk. På et til og fra kort stod der Til min Herre fra din lydige hustru. Hun takkede mig for det, hun havde oplevet i de seneste uger, fordi hun følte, at min dominerende rolle havde bragt hende i centrum. Hun var sikker på, vort samliv kunne blive endnu dejligere og skønnere, hvis vi turde gå videre, og det turde hun, sagde hun. Jeg fik også at vide, at hun følte, det kunne være nødvendigt for mig at være mere streng i min opdragelse af hende. Jeg greb muligheden og fortalte, at det følte jeg også, og at jeg værdsatte den lydighed, der lå i, at hun havde købt håndjernene og pisken, fordi det viste, at hun var klar over, hvad jeg forventede. Jeg spurgte, om hun helt havde gjort sig klart, hvad det var at blive pisket. Hun sagde, at hun længtes efter pisken, fordi hun var sikker på, det ville give mig glæde at bruge den.

Vi begyndte i det små, men er i dag kommet langt. Jeg vil ikke fortælle i detaljer, hvad der er sket siden. Jeg vil blot endnu engang fra os begge takke Per og Ingeborg for jeres inspiration. Lige nu leder vi ikke efter et par ekstra, men vi har da talt om, at når børnene er flyttet, kan det godt være. Tanken pirrer os i hvert fald. Det var også gennem siden, vi blev gjort bekendt med GOR tegningerne, som i dag er en uundværlig del af vores leg. Ingeborg nævner nogle af tegningerne. Jeg vil fremhæve yderligere to, nemlig Sula og Sula Ki. Det er helt vidunderligt, når en lydig slavinde omgående forstår en ordre og gør sig klar til at blive taget for at behage sin Herre.

Til sidst har vi et spørgsmål til Per: Havde vi været friere omkring erotik, var vi sikkert begyndt at dyrke SM for flere år siden. Vi føler i dag, at vi er gået glip af noget dejligt i lang tid. Selvfølgelig glæder vi os over, at vi nu har fundet det, men alligevel. Vi tror, det har noget at gøre med, at det er en udbredt opfattelse, at sådan noget gør man ikke. I hvert fald er det kun et lille afvigende mindretal, der kan finde på den slags. I dag har vi en opfattelse af, at dette mindretal faktisk er ganske stort. Ved man noget om, hvor mange der er til SM og praktiserer det og hvordan fordelingen er på piger og mænd, både i antal og vedrørende, hvilket køn der er stærkest repræsenteret som dominerende eller underkastede? Vi tror, det kan hjælpe andre til at tage imod den pirrende udfordring fra egen krop, hvis det bliver almindelig kendt, at disse følelser ikke er specielle.

Vi håber, du vil svare os Per.
Mange hilser fra os begge.
Henrik

Hej Henrik

Tak for responsen, det glæder mig altid, når nogen kan bruge siden og få mere glæde og viden ind i deres liv - så er mit gratis arbejde jo ikke helt omsonst.

Jeg tror ikke, at man ved hvor mange, der dyrker SM/BD, men det er givet blevet temmelig almindeligt siden Maria Marcus meget overraskende kom med bogen DEN FRYGTELIGE SANDHED - EN BRUGS-BOG OM KVINDER OG MASOKISME i 1974.

Jeg tror, at det er en almindelig erfaring, at der er flere, der ønsker at blive domineret end at dominere - lige som der er flere dominerende mænd end kvinder.

Hvad der kunne være sket, hvis ..... kan vi jo som du skriver ikke bruge til så meget, langt mere interessant er det, hvad vi endnu har til gode.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Kære læsere af disse dejlige sider,

Jeg hedder Rie og er gift med Henrik, som på begges vegne skrev et indlæg den 26. juli. Jeg vil gerne takke Per for det svar, som du gav os. Dét bidrog til, at vi med lyst og frigjorthed sammen rejste længere ind i elskoven. Svaret løftede os, så vi bare måtte udforske dominansverdenen endnu dybere. Vi er enige med dig i, at det ikke nytter at ærgre sig over, hvad vi er gået glip af. I stedet må vi være meget glade for det, som vi sammen har fundet og glæde os endnu mere til alt det, som vi givetvis stadig har til gode.

Lige nu er erotisk dominans for os en uudtømmelig kilde til glæde og fryd. Hvis nogen for 10 eller 15 år siden havde sagt til mig, at ikke blot smerte, men også ydmygelse er noget dejligt, var jeg blevet vred. I dag véd jeg bedre.

Henrik var i sit brev tilbageholdende med at skrive konkret om det, der nu sker for os. Måske er piger ikke blot mere skrivende end mænd, men også lidt mere åbne? I hvert fald vil jeg gerne lette lidt på låget - og naturligvis med min Herres fulde indforståelse.

Selvom jeg er submissiv og først nu er ved at opdage mine masochistiske sider, var det ganske rigtigt mig, der tog initiativet til, at Henrik ikke blot skulle vise mig, hvad han vil have. Han skulle også TAGE det, fordi DET ER HANS RET, og fordi han har PSYKISK OG FYSISK STYRKE TIL AT GØRE DET. Jeg véd godt, det hverken kan eller må holde i retten. Men i Henriks og mit forhold må det altså gerne. I al den tid, vi har været sammen, har vi villet have hinanden. Men i dag er det ikke længere nok for mig, at Han vil ha' mig. Jeg vil også TA's, for jeg er jo Hans. Han skal ikke være en blød, følende mand. Jeg har som masochist behov for en liderlig og handlekraftig, erotisk ustyrlig MACHO MAND med stort M. Han skal kunne sætte mig på plads., så jeg med krop og tanke forstår, jeg tilhører HAM, skal behage HAM og også adlyde HAM .

Det væsentlige og dejlige er, at jeg ikke skal bede om at blive taget. Når Han har lyst til at gøre det, og den lyst ønsker jeg, Han skal have, da skal Han gøre det - og oftest uden dikkedarer. Det skal være, som Han vil. Det er dét, jeg erotisk er til for, at behage Ham min Herre og Ejer, min elskede. Det er en fantastisk følelse, når jeg både emotionelt og med min krop mere end alt andet ønsker at give ham den glæde.

Det meste her i verden har en pris. Prisen for Henriks glæde i erotisk sammenhæng kan godt være, at det gør fysisk ondt på mig. Når det er tilfældet, vil jeg have, det er sådan. Han skal ikke spørge om lov. En slaveejer spørger ikke sin slavinde. Han bruger hende for at finde fryd og for at fornøje sig selv. Når den erotiske ophidselse tager over, er det for mig afgørende at være lydig, at blive straffet for ulydighed, at tåle smerte, at give mig hen, at blive fikseret og taget. Jeg ønsker da at slippe kontrollen fuldstændig. Når jeg om morgenen finder mærker efter pisken, bliver jeg glad, fordi det viser mig, at jeg betyder noget for Henrik, min Herre. Jeg véd og kan se, at jeg tilhører Ham, at jeg hører til. Striberne viser mig, at jeg betyder så meget for Ham, at han har lyst til at opdrage mig til erotisk at tilfredsstille Ham sådan, som Han vil have det. Han er Mand og vil for at tilfredsstille sig selv bruge mig som kvinde. Det er så pirrende dejligt.

En rødstrømpe vil måske sige, at jeg degraderer mig selv til at være et sex objekt. Jeg medgiver, at jeg da er et sex objekt for min Mand og Herre. Men jeg nedværdiger mig ikke. Jeg løftes tværtimod op, fordi Han finder mig værdig til ikke blot at være slavinde, mens Hans udvalgte slavinde, som Han kan forme og opdrage til lydighed, så jeg kan give Ham glæde. Det er jo det, jeg vil, glæde Ham, fordi jeg da selv har det vidunderligt. Lige nu er Han i færd med at forme mig og lære mig lydighed, uanset hvad Han kræver. Enhver ordre skal efterkommes, ethvert ønske skal opfyldes. Det er ikke op til mig at overveje, om det er rimeligt. Det er op til mig at adlyde og behage. Jeg er nået til at vide og føle, at det er Hans ret at bruge mig sådan. Det giver mig en fantastisk sinds- og kropsfornemmelse. Jeg har lært, at fysisk smerte kan være en indgangsdør til fuldstændig at give los og slippe al kontrol, hvorefter de vidunderlige, frigivne endorfiner tager over og bringer mig i en tilstand af ren ekstase.

Henrik har fortalt, at jeg i fødselsdagsgave forærede ham håndjern og pisk. Den har 10 cirka 60 cm. lange lædersnerter. Jeg har fået pisken at føle, i begyndelsen især over skuldrene og på ballerne, og da altid fordi jeg havde været ulydig og ikke havde udført et ønske godt nok. Det var utroligt at opleve, at Henrik med brug af pisken på min krop påvirkede mig til mere engageret og ophidset at give Ham det, han ville have, ikke mindst oralt. Lidt efter lidt er det gået op for mig, at blot det at piske mig giver Henrik nydelse. I dag har jeg det sådan, at det er den bedste grund til at lade mig føle snerterne. Hvorfor skulle min Herre kun piske mig, hvis jeg har "fortjent det". Det er for mig så ligetil og rigtigt, at han også vil gøre det, når han "blot" har LYST. Det er jo helt indlysende Hans ret. Smukkere grund end min Herres LYST er der for mig ikke til at tage imod den smerte, det for Ham er så dejligt at påføre mig, mens han føler sig opstemt over at iagttage, at jeg tager imod og fordeler smerten for at få lov at føle ekstasen i hele kroppen. Forleden skete der det, at pisken alene bragte mig til orgasme. Det havde jeg troet umuligt. Henrik blev så ophidset over det, at min stærke dejlige Herre bar mig hen på sengen, hvor Han tog mig og gav mig endnu en udløsning.

Endnu en erfaring er kommet til og har undret mig - ja, os begge. Når Henrik virkelig dominerer mig, taler Han efterhånden utrolig frækt, nogle gange virkelig dirty til sin tøjte og tøs. Han forvener da, at jeg erkender, at jeg er sådan som Han siger og derfor finder Hans behandling af mig som liderlig slavinde både retfærdig og nødvendig. Og jeg kan slet, slet ikke lade være med at føje Ham, min dejlige Herre og elskede. Jeg har opdaget, at det er rigtigt, at orgasmen også og måske endda ikke mindst føles mellem ørene.

Til sidst vil jeg sige tak til Ingeborg, som for et år siden startede den dejlige debat om erotisk dominans her på siderne. Jeg håber, du stadig nyder både din mand og din elsker. Henrik har sagt til mig, at Hans og min udvikling på et tidspunkt måske også kan forventes at føre til lyst til erotiske oplevelser med flere. Det både skræmmer og pirrer mig, men da vi er enige om, at på dette felt skal vi være to om beslutningen, er jeg også rolig - og nysgerrig. Hvem véd? Det kunne være sjovt at høre fra dig igen Ingeborg.

Kærlige hilsener fra Rie

Hej Rie

Tak fordi du deler dine erfaringer og glæder, det kan utvivlsomt hjælpe andre, der har lyst til det samme.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Kære læsere af denne side!

Det er nu halvandet år siden, jeg sidst skrev her. I månederne efter kom der enkelte andre indlæg. Meget længe har ingen skrevet - MEN MANGE STADIG LÆST.

Som den, der startede erfaringsudvekslingen og debatten, finder jeg interessen glædelig - og den manglende lyst til at kommentere lidt ærgerlig.

Jeg har selv lyst til at fortælle om, hvad der er sket med mig som masochist og submissiv i den forløbne tid. Overordnet set har det været fantastiske 18 måneder, men bestemt ikke uden grublerier og overvejelser, som jeg gerne vil fortælle om. Men jeg vil da også godt have lidt igen.

Så derfor kære læsere, må vi andre også høre om jeres erfaringer og/eller drømme og fantasier - som I måske gerne vil have et råd om, før I drister jer til at realisere dem.

Kærlige hilsener med ønsket om sund og stærk erotik for mange flere i 2010.

Ingeborg

Kære læsere!

Det er mere end to år siden, jeg sidst skrev her - og da var der gået 18 måneder siden mit seneste indlæg. I de forløbne næsten fire år har jeg fundet min plads som slavinde og har det godt og rigtigt med det. Jeg har lært ikke blot at kende pisken, men også at elske den - fordi jeg ved, den i min Herres hænder er et elskovsvirkemiddel, som gør mig godt. Jeg ved udmærket, det er forunderligt for de fleste, men for mig er det godt og ærligt at vedstå sig sin seksualitet - og erkende behovet for at skulle knæle, behage sin Herre, opvarte ham og stå til hans rådighed - sådan som Han ønsker det. Jeg ved godt, hvorfor jeg som pige er skabt med tre åbninger og har en kavalergang. Lykken er at opleve Hans fryd og nydelse og vide, at det har slavepigen kunne give ham. Alt i verden har en pris, også en Herres fryd og nydelse - og intet er mere naturligt, end at hans slavepige betaler prisen i formn af pine, smerte og ydmygelse. Jeg taler ikke om legemsbeskadigelse, involvering af børn, dyr m.v. - men alene om en voksen mands ejerskab og brug af en voksen pige i det erotiske forhold. Jeg ved med hele mit hjerte, at jeg er der for at glæde ham, og derfor er smerten rigtig - for den glæder jo ham!

Min Herre er med i en venneklub, hvor Herrerne alle ejer deres kvinder og jævnligt arrangerer bytte, så kvinderne skal betjene andre Herrer med mellemrum. Enhver slavepige ved da, at brugerHerren afleverer rapport til ejerHerren, og at såfremt hun ikke har ydet som ventet, vil der falde straf og vente opdragelse. Jeg har lyst til at skrive meget mere herom - men siger som for godt to år siden: Fortæl også mig noget. Jeg synes, det er godt at læse om andres erfaringer og er glad for, så mange har læst om mine. Men noget igen, please.

Knus fra Ingeborg

Hej Ingeborg

Tak fordi vi må følge med.

Du skal være velkommen til at skrive igen.