PSYKE & SEX DEBAT

Hej.

Jeg har igennem snart 3 år kendt min nuværende ekskæreste - vi mødte hinanden på en arbejdsplads. Vi har altid flirtet og været "mere end venner", men hun har ikke været klar til et seriøst forhold før et års tid siden. Nu har vi af 3 omgange prøvet at få det til at fungere, men mønsteret er det samme. Vi ses, bliver kærester, er lykkelige, og hun er meget hengivende, men så snart tingene får den mindste snert af seriøsitet, er det som om, hun lukker sig inde i sig selv, skubber mig væk og ender med at gå fra mig med begrundelsen: "Det føles ikke rigtigt". Nærmere kan hun ofte ikke komme det - nogen gange suppleres førnævnte af: "Vi passer nok bare ikke så godt sammen". Så går der noget tid, hvor hun får luft og ro på sine tanker, og begynder derefter at mærke efter, hvordan hun egentlig har det, og kan godt se, at hun savner mig, elsker mig og kun vil være sammen med mig. Problemet er, at jeg ikke kan blive ved med at holde til denne følelsesmæssige rutschetur, hvor jeg konstant skal være bange for om tingene bliver for seriøse, eller om vi går for hurtigt frem til hendes behov. Det paradoksale af det hele er, at det altid er hende selv, der vil de her ting (blive officielle kærester, rejse sammen, se svigerfamilien og flytte sammen), men så snart tingene kommer for tæt på, så flygter hun og virker i perioden som verdens koldeste menneske og skubber mig væk. Jeg tror ikke, hun har lyst til at være ond, og jeg tror oprigtigt ikke, hun selv kan styre disse reaktioner (ellers ville hun jo ikke komme tilbage til mig ovenpå alt, hvad der er sket) Jeg tror, hun er rigtig frustreret over sig selv. Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at hun ikke kan lide at snakke om følelser eller problemer.

Problemet er, at jeg aldrig har elsket nogen så højt, og ved ikke om, jeg kan modstå, hvis hun kommer tilbage igen.

Jeg håber, jeg kan få et godt råd til, hvad jeg skal gøre fremadrettet - skal jeg bare flygte fra hende, fordi det aldrig bliver anderledes, eller er der noget jeg kan gøre?

Mvh
Anders.
Ps. vi er begge 26 år gamle.

Hej Anders

Du vil gerne have et råd om, hvad du skal gøre fremadrettet - hm! - nu hører jeg til de, der får røde knopper, hver gang vi hører ordet "fremadrettet" - men det skal nu ikke komme dig til skade, hvis du bare fremadrettet siger fremover i stedet .

Hvad betyder det, når du siger, at du elsker hende uvant højt? Det er jo ikke særlig elskeligt at være kold, skubbe væk, slutte forhold, komme igen, og fortsætte spillet. Fortæl lidt om det.

Der findes en lidt ældre bog om det tema, som du beskriver om din p.t. ekskæreste, måske kan du blive klogere på hende ved at læse bogen.

Wolfgang Schmidbauer: TRE SKRIDT FRA LIVET - angsten for nærhed og hengivelse, Hans Reitzles Forlag 1986
Kan lånes på biblioteket - eller købes antikvarisk.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej igen, tusinde tak for svar.

Jeg lover fremover at bruger termen "fremover"

Det jeg mener, når jeg siger, at jeg elsker hende uvant højt, er, at så længe tingene ikke kommer "for tæt på" og bliver for seriøse (nu tænker jeg på at tage på ferie sammen, flytte sammen eller besøge svigerfamilien fx), så er forholdet noget af det mest fantastiske, jeg nogensinde har oplevet, og den person som slapper af og er sig selv er helt fantastisk. Jeg er sikker på, at det ikke har noget med mig som person at gøre, men at det er nogle problemer som sidder utroligt dybt i hende, og at det i princippet er ligegyldig,t hvem hun er sammen med, så kan hun ikke lade folk komme tæt på.

Selvfølgelig er den person, hun bliver til (kold, fraværende, skubbe væk og komme tilbage) ikke ønskelig, men jeg føler lidt, at det er "en anden side af hende" og ikke den person, som jeg ved, hun kan være. Jeg ved godt, det lyder mystisk, men jeg tror ikke rigtig, hun selv kan styre sine reaktioner, når tingene kommer for tæt på. Det faktum, at hun kommer tilbage, fortæller mig jo også, at hun dybest set elsker mig og gerne vil være sammen med mig - ellers er jeg sikker på, hun ville blive væk.

Mit spørgsmål er så, om der er noget man kan gøre, eller om det skal være hende selv som tager hånd om problemerne, og om du måske i din tid har oplevet noget lignende, som du kan relatere til og måske dele en succesoplevelse.

Tak for henvisningen til bogen, den vil jeg undersøge nærmere.

Glæder mig til at høre fra dig.

Mvh
Anders

Hej Anders

Det er altid godt at få defineret uklare begreber som "elske" og "kærlighed" - de færreste mener det samme med ordene, og de fleste antager, at de andre mener det samme, som de selv mener .

Ja, jeg kender godt til mennesker, der har det som din kæreste. Du kan ikke gøre andet, end det du gør, overbærenhed, tålmodighed, ikke at tage det på dig - og så samtidigt sørge for, at du ikke bliver slidt følelsesmæssigt op i svingdøren - inde og ude og inde og ude osv.

Det vigtigste arbejde må hun selv gøre, og det kan godt være noget, hun skal bruge nogle år på.
Måske kunne du snakke med hende om, hvorvidt hun kunne have brug for noget psykoterapi - hvis hun ikke har fået det før - eller at hun skal fortsætte, hvor hun måske har sluppet terapien.

Inden hun evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Du skal være velkommen til at skrive igen.