Side 1 af 1

Krummerik operation - hvor?

: 29. jan 2015 19:12
af Fortvivlet krumme
Hej,
Jeg er en 20-årig ung mand, som har en pik, der krummer ca. 35-40 grader til venstre.
Efter en samtale med min læge, har han givet mig en henvisning, som jeg selv frit kan benytte mig af. Jeg har selv fået mulighed for at vælge et sted, hvor operationen skal foregå, men jeg er MEGET i tvivl om, hvilket sted jeg skal vælge at opereres. Jeg har læst mange gamle oplæg, som vedrører uheldige oplevelser med krummerik operationer på, dette forum. Mange giver udtryk for, at man så vidt muligt skal tage afstand fra det offentlige, når det gælder denne type operationer... Mit spørgsmål er derfor; hvor er det bedst at få lavet denne operation? Skal det måske være privat? Hvis ja - hos hvem?

Flere nævner Peter Metz som en mulighed, men jeg har fået det indtryk, at han siden 2011 desværre ikke praktiserer den slags operationer mere.

Jeg er i forvejen meget nervøs for operationen, og derfor er det vigtigt for mig, at jeg føler mig i gode hænder.

Mvh. Den fortvivlede krumme

Svar: Krummerik operation - hvor?

: 1. feb 2015 17:17
af PER HOLM KNUDSEN
Hej Fortvivlet krumme

Tja, nu er det jo oftest de beretninger, hvor det går galt, at man hører om på nettet, og sjældent de, der er vellykkede, så hvad man læser på nettet, kan man ikke tage som udtryk for noget statistisk. Jeg er ikke i stand til at vurdere, hvor det er bedst at bliver opereret - på offentligt sygehus - eller hos private urologer.

En bekendt af mig, der er privatpraktiserende speciallæge, siger, at han ville vælge, en urologisk afdeling på et hospital.

Du kan jo altid forhøre dig flere steder og så vælge der, hvor du synes, at du føler dig mest tryg.

Fortæl hvad du vælger - og hvordan det forløb.

Du skal være velkommen til at skrive igen.