PSYKE & SEX DEBAT

Hej Per

Håber du kan hjælpe mig. Jeg er 30 år og har været sammen med min kæreste i 6 år. Vi har det godt sammen og nyder hinandens selskab. Men jeg oplever stort set ikke sexlyst og tror heller ikke at jeg tænder på ham (eller andre). Det plejede jeg at gøre, ligesom jeg i de første 3-4 år af forholdet kunne have lyst flere gange om ugen. Vores sex har været fantastisk, passioneret, udforskende og han har altid vidst hvilke knapper han skulle trykke på.

De seneste 2-3 år har vi haft stadigt mindre sex og er nu på ca. hver 14. dag, hvor det er mere af skyldfølelse end af lyst fra min side... Han er meget tålmodig og forstående og det er jeg taknemmelig for fordi jeg ved at det frustrerer ham. Nogle gange giver vi det et forsøg, men så er jeg pludselig bare "checket ud" under akten og vi bliver nødt til at stoppe. Den bedste måde jeg kan forklare det på er, at jeg bliver meget opmærksom på mine tanker, og kan ikke give mig hen og lade kroppen tage over.

Jeg tager ikke medicin, heller ikke p-piller eller lign. og er ellers glad og tilfreds med livet.

Vi har nu også en god oplevelse en gang imellem, og jeg kan også finde på at 'du-ved' med mig selv så hélt væk er lysten ikke, der må bare gerne være mere af den. Også fordi vi planlægger snart at få børn - og der skal mere til end 1-2 gange om md.

Kan jeg få min lyst tilbage eller er jeg et håbløst tilfælde? Hvad kan man selv gøre?

Hej fff.phillips

Først så handler det åbenbart ikke om få lysten tilbage, men om hvordan du kan få mere lyst, eller nogenlunde lige så meget lyst som din kæreste.

Du har jo faktisk nogen gange lyst til både fælles sex og til egen sex. Nu ved jeg jo ikke hvilket nivo for lyst, du anser for det rigtige for dig.

Det er ganske almindeligt, at elskovsfrekvensen daler med årene, man er sammen.
Noget andet er så, hvad dine tanker handler om? Man kan se på problemet sådan, at din krop måske siger Nej, hvor du ikke får udtrykt dit verbale nej.
Har du en tendens til konfliktskyhed? Eller til perfektionisme?

Hvordan var dit sexliv før, du mødte din kæreste?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per

Tak for dit svar.

Ja, jeg har nok en tendens til både konfliktskyhed og perfektionisme. Han er også konfliktsky, og vi var dårlige til at tale sammen de første mange år. Vi havde mange skænderier, misforståelser, jalousi faktisk også. Men vi har arbejdet med det sammen og er blevet bedre til at kommunikere. Vi har faktisk rykket os mere, end jeg overhovedet troede var muligt for bare 3-4 år siden. Til gengæld var der meget sex den gang... Det var det, der bandt os sammen, tror jeg godt man kan sige, altså det var et meget seksuelt forhold. Det er pudsigt, hvordan det nu er skiftet til det omvendte.

Og ja, jeg kommer automatisk til at gå ud fra, at det "normale" må være at have lige så meget lyst som ham og, at det er "unormalt" at have så lidt lyst, som jeg har. Jeg ved ikke, hvad jeg vurderer det ud fra, det virker som, at "man" bør gøre det min. 1 gang om ugen. Og jeg føler mig forkert, når det er så sjældent.

Men det handler om mange forskellige ting. Jeg tror, jeg savner intimitet og at blive holdt om og rørt ved uden, at det fører til sex.
Savner at blive udfordret og at få modspil.

I virkeligheden tror jeg det handler mest om, at jeg ikke er tiltrukket af ham rent fysisk. Jo i nogle glimt, men ikke særligt meget. Der er ikke noget ved hans krop, som jeg kan lide at se på. Fanger mig selv i at kigge væk, når han tager tøjet af... Det underliggende spørgsmål herfra er måske også, hvorvidt man kan være kæreste med en man ikke rigtig tænder på.

År tilbage, før os, havde jeg nogenlunde "normal" lyst, som blev opfyldt af skiftende partnere og mig selv. Men... Der oplevede jeg sjældent, at den jeg var sammen med *tændte mig*. Jeg er faktisk i tvivl om, om jeg nogensinde har tændt på en person, jeg ved i hvert fald ikke rigtig, hvad det betyder...

Det er i hvert fald godt at få sat ord på nogle af de ting, jeg går og tumler med

Hej fff.phillips

Man kan jo godt sige, at din krop siger nej til din kærestes krop, som du ikke finder specielt seksuelt tiltrækkende (længere?). Og det gør den ved ikke at lade dig mærke lyst til sex med ham længere.

Du skriver: "Og jeg føler mig forkert, når det er så sjældent." Det er rent faktisk ikke noget du føler, det er noget du tænker, eller måske endog har besluttet dig for.Følelsen er nok snarere en vrede rettet mod dig selv, og det er næppe specielt lystfremkaldende.

Hvad "at tænde på en anden" er, er nok ret individuelt. Det er nok de færreste, der går og sådan tænder konstant på andre i det daglige. Min fornemmelse er, at det kommer i glimt og ofte uventet. Til gengæld tror jeg en del føler lyst til sex som et kropsligt behov, der ikke nødvendigvis er rettet mod et bestemt menneske, men som et behov der bare er til stede i kroppen. En indre spænding, uro, opstemthed eller hvordan den enkelte oplever det.

Måske skulle du prøve at lægge mærke til, om din lyst ikke dukker op i glimt i løbet af dagen, ikke for at gøre noget ved, men blot for at obeservere den.

Du skal være velkommen til at skrive igen.