Slavementalitet?
: 11. mar 2025 16:38
Hejsa
Jeg er involveret i et efterhånden langvarigt langdistanceforhold, som i høj grad fungerer over tlf. og via breve.
Min elskede har forsigtigt afsløret fantasier om egen underkastelse, og jeg forsøger at efterkomme hans ønsker. Det er jo pga. mediet stadig kun ord. Jeg gør hvad jeg kan for at leve mig ind i hans verden og glæde ham, og jeg kan mærke, det er lykkedes til nu. Der er ikke tale om voldsomme eller for mig grænseoverskridende fantasier, og for ham er det fantastisk at kunne åbne for disse ønsker.
Han har endnu aldrig eksperimenteret med den del af sin sexualitet i virkeligheden, og jeg har aldrig mødt
det før. Jeg ved så meget, at det for ham må være utroligt afbalancerende og en lettelse, at jeg accepterer. Og da han på alle måder er imødekommende overfor mig og mit behov for "alm. romantisk sex" ser jeg ingen grund til ikke at møde ham, hvor han er. jeg føler mig temmelig sikker på jeg kan sætte mine grænser, nårjeg møder dem.
Men 2 ting undrer mig.
Når han "underkaster sig", kalder han mig "Sir" (han er engelsktalende).
Og han er i ifølge sit eget selvbillede meget "macho" og ikke spor romantisk. Som om den meget blide og bløde del af ham ikke er integreret i hans egen selvopfattelse.
Det er noget skrøbeligt, nyt og sårbart, som jo bygger på utrolig tillid, som jeg nødig vil svigte, heller ikke ubevidst. Derfor vil jeg gerne have lidt gode råd til, hvordan jeg skal opfatte og tackle dette. Vi skal jo leve sammen en dag.. snart.
Måske skal jeg tilføje, at han er i slutningen af tyverne og jeg noget ældre med et dødsygt ægteskab bag mig.
På forhånd tak.
Jeg er involveret i et efterhånden langvarigt langdistanceforhold, som i høj grad fungerer over tlf. og via breve.
Min elskede har forsigtigt afsløret fantasier om egen underkastelse, og jeg forsøger at efterkomme hans ønsker. Det er jo pga. mediet stadig kun ord. Jeg gør hvad jeg kan for at leve mig ind i hans verden og glæde ham, og jeg kan mærke, det er lykkedes til nu. Der er ikke tale om voldsomme eller for mig grænseoverskridende fantasier, og for ham er det fantastisk at kunne åbne for disse ønsker.
Han har endnu aldrig eksperimenteret med den del af sin sexualitet i virkeligheden, og jeg har aldrig mødt
det før. Jeg ved så meget, at det for ham må være utroligt afbalancerende og en lettelse, at jeg accepterer. Og da han på alle måder er imødekommende overfor mig og mit behov for "alm. romantisk sex" ser jeg ingen grund til ikke at møde ham, hvor han er. jeg føler mig temmelig sikker på jeg kan sætte mine grænser, nårjeg møder dem.
Men 2 ting undrer mig.
Når han "underkaster sig", kalder han mig "Sir" (han er engelsktalende).
Og han er i ifølge sit eget selvbillede meget "macho" og ikke spor romantisk. Som om den meget blide og bløde del af ham ikke er integreret i hans egen selvopfattelse.
Det er noget skrøbeligt, nyt og sårbart, som jo bygger på utrolig tillid, som jeg nødig vil svigte, heller ikke ubevidst. Derfor vil jeg gerne have lidt gode råd til, hvordan jeg skal opfatte og tackle dette. Vi skal jo leve sammen en dag.. snart.
Måske skal jeg tilføje, at han er i slutningen af tyverne og jeg noget ældre med et dødsygt ægteskab bag mig.
På forhånd tak.