PSYKE & SEX DEBAT

Jeg er en dansk mand, 55 aar gammel. P.t. bor og arbejder jeg i et ansvarsfuldt job i Afrika. Min kone er afrikaner. Vi har to vidunderlige boern - 8 og 6 aar. Jeg elsker min kone hoejt. Vi har vaeret gift i 10 aar - mit andet, hendes foerste aegteskab.

Jeg har i mange aar - isaer i mit foerste aegteskab - i perioder strejfet omkring efter engangs-seksuelle kontakter, hvilket ikke er vanskeligt i Afrika. Med min nuvaerende kone har vi vaeret igennem to omgange, hvor hun opdagede det og jeg derefter holdt op. Men nu har jeg gjort det igen.

Sidste gang det skete gik vi til nogle parsamtaler hos en lokal laege, som gav os en raekke gode raad. Min kone sagde at hvis jeg begyndte igen ville det vaere slut for evigt. Da jeg derfor started igen - hvorfor ved jeg ikke! - holdt jeg det strengt hemmeligt. Men det kunne jeg ikke blive ved med. Hun har opdaget det. Jeg har bekendt. Vi er midt i en stor krise. Hun er utrolig saaret og bitter, vil skilles. Jeg er totalt knust. Dels fordi jeg elsker hende og vore boern hoejt, dels fordi jeg ikke kan kontrollere min handlinger. Jeg ved ikke hvorfor jeg goer det - hvorfor jeg i sin tid startede, og hvorfor jeg bliver ved.

Hvis vi kommer over den nuvaerende krise maa det aldrig ske igen. Hvis det ender med skilsmisse vil jeg ogsaa holde op. Jeg har brug for raad og hjaelp. Haaber du kan hjaelpe mig.

Hej Peter

Hvis man tænker på mennesket, som art så er det forbavsende, at tanken om troskab er så udbredt. Mennesket er et meget nysgerrigt væsen, det er ikke monogamt - tænk blot på kønssygdommes hurtige udbredelse, og der er ikke nogen verdensomspændende tanker om monogami. Tvært i mod.

Men vores kultur - ikke vores natur - religion, moral, skik m.m. tilsiger, at man m/k skal være tro. Vi opdrages i den vestlige vreden med tanken om den eneste ene, selv om de færreste faktisk kommer til at opleve, at der kun var én partner gennem livet. At der kan være gode grunde til troskab, så som minimering af smitterisiko og præcis viden om forældreskab er selvfølgelig klart. Men det er en kamp mellem natur og kultur.

Man kan jo diskutere, om det er dig, der er noget galt med, eller om det er den kultur, du lever i, der er noget galt med. Og det synes jeg er vigtigt at forholde sig til, når man ønsker at ændre sin adfærd, så det ikke handler om en tanke om, at der er noget galt, noget sygeligt med dig, men at det handler om et valg. Vil du vælge at leve monogamt, selv om din sunde natur opfordrer dig til at bolle uden om? Og så at lære at kontrollere sine impulser og lyster.

Læs mere i PSYKE & SEX om Utroskab.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Kære Per,

Tak for dit svar. Jeg ved ikke rigtig hvordan det skal hjælpe mig. Du taler om kultur og natur, og at det drejer sig om al vælge.

Jeg har ikke problem med at sige, at jeg vil vælge at bevare mit ægteskab. Mit problem er at undertrykke den lyst til sidespring, som undergraver ægteskabet.

Jeg har søgt og fået andre råd - og er lettere forvirret. Her er hvad andre eksperter har sagt:

1. Du lider af en sygdom, ligesom alkoholisme. Du har en svag viljestyrke. Tænk på din kone og dine børn, når du får lyster - og så lad være!

2. Du har måske nogle alvorlige skrammer i din tidligeste kærlighed til din far og mor. Søg råd hos en sexolog.

Hvilket råd kan du give?

Hilsen

Peter

Hej Peter

Efter min personlige opfattelse er lyst til at have sex med flere forskellige partnere ikke et udtryk for hverken en fysisk eller psykisk sygdom, sådan er mennesker nu engang indrettet biologisk, og det kan være hamrende besværligt, hvis kulturen og den kulturelle moral forestiller sig livet på en anden måde. Eller som et mundheld spørger: "Hvis du får ondt i røven af at sidde på en stol, er det så røven der er noget galt med eller stolen?"

Så som du kan forstå, giver jeg personligt ikke meget for "eksperter", der fremstiller utroskab som en sygdom á la alkoholisme. Man kunne nemlig med lige så stor ret spørge, hvad fejler de mennesker, der ikke har lyst til sex med forskellige partnere. Eller som tror at, det har noget med barndomstraumer at gøre - betyder det at kulturer med polygami i sig selv er barndomstraumeramte? - det er jo absurd. Det handler om kultur.

Så det er altså som sagt et spørgsmål om kultur og om det pågældende samfunds opfattelse af moral. Det er den kultur vi vokser op i, der bl.a. former vores holdning til mangt og meget - her under troskab, kærlighed, "den eneste ene". Du synes det er ok og endda dejligt at have sex med andre end din kone, det synes din kone ikke - jeres holdning til det spørgsmål er forskellig. Hun har sagt, at det betyder skilsmisse, hvis du havde andre partnere end hende. Du har så ikke kunnet modstå fristelsen, og det er så dit / jeres problem, at du ikke har kunnet modstå din appetit på sexlivets fristelser. Og det er det, som du kan arbejde med - ikke ud fra end sygdomsbetragtning - men ud fra en valgsituation, at du vil vælge at beherske din trang til sex med andre end din kone. Vi lærer os osse at undlade at spise mere end nødvendigt - nogen gør! - fedmeepidemier er udbredte. Og til det brug synes jeg, at du skulle finde dig en god psykoterapeut, som ikke begynder at moralisere over eller at sygeliggøre din sextrang.

Du ønsker støtte til tage et klart valg om monogami med din kone. Måske viser det sig så, at der i jeres forhold er omstændigheder, der gør et sådant valg sværere, konflikter I ikke har fået løst osv., og det er den slags du så kunne arbejde med. Jeg ved ikke hvordan forholdene er i det land du opholder dig, men i hvert fald inden du vælger en sexolog / psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.

Måske kunne du osse have glæde af at læse Ebbes betragtninger om utroskab.

Held og lykke med det og du skal være velkommen til at skrive igen.