Rimeligt eller ej
: 19. jan 2007 10:18
Min søster har desværre været igennem en svær sygdom og sygdomsperiode.
I den periode har hun ikke fået den støtte, hun kunne have brug for af sin mand. Han er, som vist mange mænd er, ikke verdensmester i at lytte og forholde sig til svære følelser og tanker. Min søster har derfor følt sig meget alene i den svære tid, som egentlig stadig er der. Hun har brokket sig meget over ham og syntes, at det var for dårligt af min svoger, at han ikke kunne gøre det bedre. Et af hendes argumenter er, at når hun nu har skullet igennem så meget og måttet ændre sig så meget, så er det vel rimeligt, at hendes mand også ændrer sig meget for eksempel i form af at blive bedre til at lytte, forstå, rumme osv. osv.
Hvad ville du sige, hvis du sad med sådan et par i en parterapi? Ville du slå på, at nu måtte manden da også til at lære det, som han grundlæggende ikke kan og dermed give min søster ret i, at det ikke er rimeligt, det kun er hende, der har måttet ændre sig radikalt? Eller hvad? Jeg selv er nemlig meget forvirret i denne forbindelse og aner ikke, hvad jeg skal sige til min søster, når hun meget voldsomt fremturer med, at det ikke er rimeligt, at min svoger ikke ændrer sig.
Ser frem til et svar. På forhånd tak.
Morten Søvad
I den periode har hun ikke fået den støtte, hun kunne have brug for af sin mand. Han er, som vist mange mænd er, ikke verdensmester i at lytte og forholde sig til svære følelser og tanker. Min søster har derfor følt sig meget alene i den svære tid, som egentlig stadig er der. Hun har brokket sig meget over ham og syntes, at det var for dårligt af min svoger, at han ikke kunne gøre det bedre. Et af hendes argumenter er, at når hun nu har skullet igennem så meget og måttet ændre sig så meget, så er det vel rimeligt, at hendes mand også ændrer sig meget for eksempel i form af at blive bedre til at lytte, forstå, rumme osv. osv.
Hvad ville du sige, hvis du sad med sådan et par i en parterapi? Ville du slå på, at nu måtte manden da også til at lære det, som han grundlæggende ikke kan og dermed give min søster ret i, at det ikke er rimeligt, det kun er hende, der har måttet ændre sig radikalt? Eller hvad? Jeg selv er nemlig meget forvirret i denne forbindelse og aner ikke, hvad jeg skal sige til min søster, når hun meget voldsomt fremturer med, at det ikke er rimeligt, at min svoger ikke ændrer sig.
Ser frem til et svar. På forhånd tak.
Morten Søvad