PSYKE & SEX DEBAT

Jeg er en vistnok, ganske normalpige på 30 år, der lever med min kæreste på 35 år. Vi har en søn på 2 år og har levet sammen i 4 år. Efter min (besværlig) fødsel, havde jeg en periode på ca. 4 mdr., hvor sex var fint, spændende og dejligt (sådan var det også før graviditet), men min lyst forsvandt, og istedet dukkede der utilfredshed med mig selv, mit liv, en meget udefinerbar størrelse op. I starten var jeg bange for, at det var en depression, men dette synes min læge ikke. Han begyndte at have et par samtaler med mig, hvor vi gik tilbage i min barndom (jeg fulgte med, men fandt ikke svar på min manglende lyst). Vi startede så i parterapi, men berørte knap det sexuelle. Parterapeuten mente, at vi fungerede fint som forældre, men havde svært ved at være kærester, da vi hurtigt var blevet forældre. Vi har hver især opsøgt psykologer, og vi er rigtig gode til at snakke, jeg er dog den af os, der har flest "blokeringer". Nu er vores forhold dog desværre nået dertil, hvor vi begge er mere eller mindre enige om, at vi ikke kan leve sammen på denne måde uden sex, men må bo hver for sig. Vi er begge indstillet på at arbejde videre for vores forhold, men hvordan griber vi det an, og er det det "rigtige" vi gør nu???
Hvordan finder man sin sexualitet????

Hej Janni

En normal pige på 30 år? Så vidt jeg ved bliver piger højst 18 år og der efter er de kvinder.
Læs FRA BARN TIL VOKSEN i kategorien OM PSYKEN her i PSYKE & SEX DEBAT.

Det er næsten altid en stor omvæltning af få børn og især det første barn. Det kan gå ud over sexlivet, humøret, selvtilliden, økonomien, arbejdet osv., samtidig med at det kan være en vidunderlig oplevelse med et lille nyt menneske, som er ens eget.

Ikke så få kvinder oplever, at de mister lysten til sex i en periode efter fødslen. Det kan der være hormonelle grunde til, det kan der være træthedsmæssige grunde til, det kan skyldes at kvinden sådan set får krop nok fra sit barn osv. Så på den led ligner jeres problemer en masse andre førstegangsforældres problemer. Komikeren John Cleese og hans psykolog Robin Skynner har beskrevet situationen ganske godt i bogen Familier - og hvordan man overlever dem. Fremad 1988. Lån den på biblioteket eller køb den antikvarisk.



Familier - og hvordan man overlever dem
Klik på billedet for at se det større.

Måske er der ikke nogen grund til at gøre problemet til et dybt psykologisk problem, hvor man skal søge tilbage i barndommens traumer, måske er det som mange oplever det blot en overgangsfase, som I ikke var forberedt på.

Jeg ved ikke om det er en god ide, at I flytter hver til sit i en tid, hvor I tværtimod sammen skulle opleve glæden ved jeres barn. Er det ikke muligt for jer at finde en måde at leve sammen på i en mindre periode med væsentligt mindre sex end før I fik barn?

Noget der er vigtigt for alle par med børn, er at holde fast på noget af det, der glædede jer før I fik barn. Sørg for at I hver uge har en aften eller en dag der er jeres to alene - uden barn. Hvis det kan lade sig gøre. Og dyrk det. Kærestetid sammen .

Du spørger: "Hvordan finder man sin sexualitet????" Men som jeg forstår dit indlæg så har du jo fundet din seksualitet, den er blot blevet mindre i en periode. Det var du uforberedt på, og det var din kæreste uforberedt på. Og det er selvfølgelig frustrerende. Når I er blevet mere vant til det at være 3 i familien, så vil din seksualitet utvivlsomt vende tilbage igen.

Du skal være velkommen til at skrive igen.