PSYKE & SEX DEBAT

Kære Per Holm

Når jeg engang imellem læser din "brevkasse" bliver jeg som psykologistuderende som regel en anelse klogere på både det ene og det andet. Så tak for det.

Derfor kunne jeg være nysgerrig efter at vide, hvordan du i en terapeutisk situation ville forholde dig til følgende udfordring:

Du har en klient for sidste gang. Det har I aftalt, at det skulle være. I har haft et længere forløb over et års tid. Han kommer og fortæller hurtigt og uopfordret, at nu går det altså rigtigt, rigtigt godt. Han har fået styr på en masse ting i sit liv, og han føler sig opløftet og ret glad. Siger han. Problemet er bare, at han virker lettere manisk og nærmest som om, han krampagtigt forsøger at holde fast i, at det går altså så godt nu. Din intuition fortæller dig noget i retning af, at det er tynd is, han befinder sig på. Måske holder den. Men sandsynligheden taler for, at det gør den ikke. Og du har også en tidligere erfaring med, at han falder i et stort hul, fordi isen tidligere ikke kunne bære. Ville du følge ham i hans opstemthed, glædes med ham, ikke sætte spørgsmålstegn ved den osv. Eller ville du på en eller anden måde fortælle om din betænkelighed - og i givet fald hvordan?

Ser frem til dit svar. På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Iben

Hej Iben

Jeg ville jo vide, at han har et svingende stemningsleje, og derfor ville jeg selvfølgelig komme ind på min fornemmelse. Det kunne f.eks. være på denne måde:
"XY det er dejligt, at du er kommet så langt, og vi skal osse have snakket om, hvad du kan gøre, hvis du evt. bliver manisk eller depressiv fremover, hvordan vil du kunne skelne mellem almindelig god glæde og så maniske impulser?" (Noget vi jo sikkert har arbejdet med før.)

Det vil han formentligt gerne, fordi det peger fremad.

"Eksempelvis, hvordan ved du så nu, at det er almindelig god glæde og ikke en manisk stemning, du har nu? Jeg ved selvfølgelig godt, at du er glad for at være kommet så langt."

"Lad os lave den aftale, at du kontakter mig eller ..., hvis du igen oplever for store svingninger." Lav det som en aftale, hvor han giver dig hånd på det, fast klem - betingning af aftalen.

Dette er en af mange muligheder, jeg kunne vælge, håber det giver mening .

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Kære Per Holm

Tak for dit svar; og jo, det giver rigtig god mening. Jeg synes også ret godt om spørgsmålet om, hvorvidt han kan skelne mellem en god og sund glæde og ikke en nærmest postuleret og oppustet en af slagsen. Ligeledes virker det helt rigtigt i sin enkelhed at give hånd på at komme igen, hvis der sker store svingninger. Jeg propper disse ting i min værktøjskasse. Hvis du får tid og lyst, må du meget gerne nedfælde et par ord eller flere om, hvorfor du over for klienten ville komme ind på din fornemmelse af, at han er på tynd is. Det er muligvis helt indlysende; men jeg er nysgerrig og lærelysten.

Venlige hilsner

Iben

Hej Iben

Tjah, spontant vil jeg sige af fagligt-etiske grunde. Nok sender jeg ham ud i livet igen efter aftale, men fagligt skal jeg jo sikre mig, at det osse sker på en ordentlig og sikker måde, så sikker som jeg nu kan gøre det. Og derfor skal jeg dele mine observationer med ham.

Selv om psykoterapi, som jeg driver det, er et liberalt erhverv, så har jeg nogen etiske regler, jeg skal rette mig efter, f.eks. siger FORENINGEN AF PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTERs etikregler § 2.14 "Har psykoterapeuten påbegyndt en terapi, er han/hun ansvarlig for at denne afsluttes på en terapeutisk forsvarlig måde, ..."

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Kære Per Holm

Tak fordi, du gad svare endnu engang. Jeg synes, det var et fint svar i al sin indlysende enkelthed. Så mange tak for det.

Iben