Påvirker homoner på gravid så enormt meget?

[Yonaz]

Hej Per

Jeg er en mand på 32 år som har glædet mig hele livet til at få børn. Så jeg har brugt rigtige mange år på at forberede at mine børns muligheder var så gode som muligt, i stedet for først at tage højde for det senere. Og nu er tiden så kommet til at lade de små komme til.

Jeg fandt sammen med min barndoms kærlighed i januar (hun er en dejlig kvinde på 29 år), vi snakkede alt igennem så vi var enige. Hun ville flytte over til mig i mit hus på fastlandet, og hun snakkede hele tiden om at hun ville være moderen til de børn jeg altid har ønsket mig. Vi var sammen for 13 år siden, og der var vi begge for unge, og siden har hun fulgt mig ved hver lejlighed. Og nu da vi var begge ude at tidligere forhold, så føltes tiden og kærligheden helt rigtig. Jeg har altid elsket hende. Hun er den eneste kvinde der kan få mig op at ringe bare ved at side ved siden af hende, så det har været svært at modstå hende i alle disse år.

Så går der ikke mange uger før hendes glade humør, og forelskelse begynder at fortage sig. Hendes symptomer, med morgen kvalme og trang til at sove meget steg ufatteligt fra den ene dag til den anden. Jeg forslog at hun var gravid allerede, og spurte om hun ikke kunne genkende det fra sin tidligere graviditet? Hun huskede intet fra den, som var for 9 år siden. Første test var svag positivt, men vi var i tvivl. så ugen efter var den blevet meget tydeligere. Men siden der og til nu ser jeg mindre og mindre til hende, og jeg forstår det ikke.

Det startede med at hun græd fordi hun ikke kunne undvære sin mor og familie, som aldrig har været der for hende i hele sit liv. Så hun kunne ikke flytte over alligevel. Der var ikke noget men det skulle jeg bare forstå. Så gik der 2,5 uger hvor jeg løbende ringede til hende, men hun havde ikke noget at snakke om. Og hendes mest brugte afslutninger er, jeg lægger på for jeg skal spise, tisse eller sove. Hun er altid træt, siger hun. Men hun render rundt og kommer sent hjem stort set hverdag. Familie, venner, bowling osv..

Nu er det 14 dage siden jeg tog hjemmefra hende sidst, og hun sidder foran computeren og chatter hvis jeg ringer og spørger hvordan det går. Det er som om der ingen reaktion er overhoved. Hun siger hun elsker mig og savner mig, hvis jeg spørger hende. Og så stopper samtalen der, eller hun skælder ud hvis jeg spørger om hun har fortrudt hende og jeg. Men det har hun ikke siger hun, og slutter af med det samme.

Sidst jeg var hjemme hos henne i Kbh, bad hun mig om at gå for hun havde brug for at være alene. Jeg spurgte hvor jeg skulle gå hen, når jeg var på besøg hos hende. Det var ikke hendes problem, det var anderledes når vi var over hos mig, for mit hus var så stort, og hendes lejlighed var kun 74 km2.

Og sådan køre det videre, hele tiden... Og jeg er rigtig forvirret, specielt fordi hun har mit barn inde i maven.

Hvis jeg vil være sammen med hende og barnet, vil hun have at jeg skal flytte fra mit hus og over til hende. Ellers har jeg selv valgt..

Det er ikke muligt at føre en dialog, uden at hun enten holder sig for ørene og råber la la la, eller smækker røret på.

Det virker på mig som om hun gør alt modsat af alt vi har snakket om, og det virker som om det er med fuld overlæg.

Undskyld jeg lukker så meget gas ud.. men jeg ville så gerne have bekræftet, at det er fordi hun er gravid, at hun er som hun er, og der ikke ligger noget mere alvorligt følelsesmæssigt bag hendes måde at være på. Så er det hormonerne, der spiller ind, og bliver hun sig selv og mere fornuftig efter hun har født?

En gang har jeg spurgt om der var noget følelsesmæssigt i vejen med hende, og hun snakkede om, at hun engang var mistænkt for at have borderline. Men det havde hun ikke. Jeg frygter barnets og min fremtid meget i den her farce. Jeg vil jo vokse op med mit barn, og være der altid når det er brug for det. Det er jo ideen med børn. Det er en gave.

Jeg håber det er i den rigtig kategori jeg har lagt mit indlæg.

Tak for hjemmesiden, det er rart at finde et sted, hvor det er muligt at spørge uden at skulle være personlig.

Venligst
En fortvivlet kommende far.

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Yonaz

Ja, hormonændringer i forbindelse med graviditet kan godt være årsagen til din kæreste personlighedsændring. Det er selvfølgelig hårdt for dig, men jeg synes, at du skal væbne dig med tålmodighed og overbærenhed. Under alle omstændigheder skal du jo have et godt forhold til din kæreste fremover.

Det er muligt, at hormonerne spiller ind på hendes borderlinetendenser, men jeg kan intet sige om, hvordan hun vil reagerer fremover, desværre.

Hvis hendes lejlighed er 74 km2, så er det da en meget stor lejlighed .

Du skal være velkommen til at skrive igen.