PSYKE & SEX DEBAT

Hej Per

Først og fremmest vil jeg sige tak for et kanon forum, jeg har fulgt med af og til herinde, og læst div. af dine svar til folk.

Grunden til at jeg skriver er, som emnet nok har afsløret, at jeg er bange for at starte et forhold. Jeg er en ung mand på snart 20 år, og jeg har aldrig haft et forhold, eller været sammen med en pige før. Jeg har aldrig turde komme "tæt" på en pige. Kan være det er indbildning, men føler da at nogle af de piger der er i min omgangskreds er interesseret i mig, men jeg tør simpelthen ikke starte et forhold. Jeg har ikke engang haft en folkeskole kæreste som de fleste andre har.

Jeg er ikke sikker på hvorfor jeg ikke tør, men det kan angiveligt have noget at gøre med, at jeg tror på den eneste ene. Jeg Jeg kunne ikke finde på at starte et forhold, medmindre jeg er 101% sikker på, at jeg har en fremtid med pigen. Hvorfor have været i flere tusinde parforhold? Jeg er ikke interesseret i at have eks-kærester. Jeg vil have en kæreste, men det skal vare ved.

Udover det, så tror jeg heller ikke, jeg ville klare det specielt godt, til trods for at div. piger har fortalt mig, at jeg ville være en kanon kæreste. Her tvivler jeg selv lidt, eftersom jeg tror, at de egentlig mener "en kanon ven".

Jeg ved ikke lige hvad et respons til den her tråd kunne være, jeg trængte vel egentlig bare til at komme ud med det... Et eller andet sted er jeg virkelig ked af ikke at have en kæreste, men på den anden side, så gider jeg det heller ikke. Jeg tør f.eks. ikke have alle de intime samtaler kærester har, for jeg har aldrig prøvet det før.

Mvh. RandomGuy

Mindre tilføjelse jeg gerne vil have med.

Jeg har tidligere haft en depression, som jeg på en måde er kommet over... jeg kan stadig ryge ind i stærkt deprimerede perioder.

Jeg siger tit til mig selv "Fair nok, nu gider jeg ikke det med kærester. Fra i dag af, så er det slut" - men det ved jeg jo godt det ikke er.. En eller anden dag skal jeg se frygten i øjnene, og jeg magter det næsten ikke. Af og til får jeg tanker om bare at ende det hele (selvmord), for tanken om en eller anden dag at må se frygten i øjnene er nok til at få mit hjerte til at galopere, og jeg kan af og til begynde at græde.

Hvorfor er det livet skal være så "kompliceret". Eller hvorfor gør jeg det muligvis mere kompliceret end det er...

Mvh. RandomGuy

Hej RandomGuy

Med den holdning: "medmindre jeg er 101% sikker på, at jeg har en fremtid med pigen", så bliver nok svært at turde springe ud i kærestefindingen. Dels er det at finde sig en god partner en læringsproces, det betyder at vi skal øve os sammen med forskellige partnere, ind til vi finder den eneste ene for de næste år. Dels er det nok en myte, at vi kan leve i livslange forhold. Nogen kan, men langt de fleste er gennem flere betydningsfulde forhold i deres liv.

Jeg spekulerer på, om det i virkeligheden er helt andre problemer, du slås med? Har du overvejet at få snakket med en professionel psykoterapeut eller psykolog?
Inden du vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Så vi mennesker skal bare finde en som vi har det vildt godt med, og blive sammen med den person indtil vi finder en som er bedre? Der findes ikke en 'eneste ene'?

Eller hva' ?

Skriver "indtil vi finder en som er bedre" - fordi du netop skriver "ind til vi finder den eneste ene for de næste år"

Hej RandomGuy

Hvis vi finder et andet menneske, som vi har det rigtigt godt med og vil dele vores liv med, så skal vi selvfølgelig gøre det. Ingen ved hvor længe et forhold varer, det kan vare hele livet eller det kan vare 14 dage.

Jeg mødte engang en kvinde, som jeg blev vildt forelsket i, og som jeg var helt sikker på, at jeg ville dele resten af livet med - 14 dage senere var hun død, desværre .

Siden har jeg mødt andre meget dejlige kvinder, som jeg ikke ville have været foruden .

Så jeg vil måske snarere sige, at vi nok finder flere "den éneste" .

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Nu skriver du at jeg evt. "kæmper" med nogle helt andre problemer.. Kan du evt. uddybe lidt, hvis du evt. har nogle bestemte ting på tankerne.

Mvh. RandomGuy

Hej RandomGuy

Ja f.eks. mere eksistentielle problemer, hvad er f.eks. grunden til dine depressioner?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

PER HOLM KNUDSEN skrev:det betyder at vi skal øve os sammen med forskellige partnere, ind til vi finder den eneste ene for de næste år.

Bryder mig ikke om idéen om, at hvis vi elsker en person højt og tilbringer nogle år med den person, og man så slår op... Så skal man bare ud og finde en ny som man så kan lære at elske... Hvis jeg kan lære at elske nogen lige så højt som personen før, så føler jeg ikke at det jeg havde før var noget specielt..

Håber det gav mening..

Hej RandomGuy

"Den eneste éne" er en myte for langt de fleste mennesker. Den eneste éne svarer ikke til virkeligheden, det er en drøm (om mor (?)), en fantasi, en dejlig en selvfølgelig, men den skal holdes op mod virkeligheden.

I mit liv har der været 8-10 eneste éner, alle har været specielle på deres specielle måde, og alle de der ikke var eneste éner har osse været dejlige og specielle på deres specielle måde. Jeg ville ikke have undværet nogen og har måttet det med eller uden såret hjerte og sjæl, og hver gang er jeg kommet godt videre.

For mig er det at elske ikke en permanent tilstand men en spontan følelse, der gør, at jeg ikke kan lade være med at sige: Jeg elsker dig! Den kommer når mit hjerte af uforklarlige årsager åbner sig. Og det gør det, når det passer dét.

Gode gamle Bob Dylan har et godt udtryk, der hedder: "If you don't take a chance, you wan't dance!" Så gå ud og grib de elskelige piger/kvinder og dans med dem - og kys på dem .

Du skal være velkommen til at skrive igen.