PSYKE & SEX DEBAT

hej

prøver at gøre en meget lang historie kort. jeg har altid været meget afhængig af andre mennesker lige fra helt spæd har min mor fortalt og hele vejen gennem min opvækst, først mine forældre så veninder og siden jeg var 17, har jeg været i 2 lange forhold, hvor de ene afløste det andet, uden pause. jeg har de sidste 4,5 år været sammen med denne her fyr, og vi har haft det skønt sammen. men jeg har haft tendens til at blive lidt forelsket i andre undervejs, nok når de har givet mig opmærksomhed, men det er altid gået i sig selv igen. for 1/2 år siden mødte jeg så min kærestes kammerat som jeg blev dybt forelsket i. vi blev rigtig gode venner og var sammen hver dag. vi ender med at være sammen en gang i febuar og det fortalte vi min kæreste som tilgav.

men jeg kunne bare ikke glemme ham, og vi var så sammen igen, hvorefter jeg slog op med min kæreste, for jeg kunne ikke magte alle de følelser mere. vi har solgt huset og bilen og er ved at flytte fra hinanden, og det er ved at slå mig ihjel. jeg er så bange og ensom. jeg kan ikke være alene og savner så meget en, der elsker mig. TRYGHEDEN, som jeg er så afhængig af, men det er jo mit eget valg, det er mig der ønsker at være mig selv og lære at være alene, men jeg kan bare næsten ikke.

jeg gik også fra min første kæreste da jeg blev forelsket i hans ven. for mig er det et meget skræmmende mønster. hvorfor bliver jeg forelsket hver gang en giver mig opmærksomhed???. (jeg har haft nogle fantastiske kærester som har elsket mig og givet mig massere af opmærksomhed og komplimenter) vil jeg ikke altid forlade min kæreste for hans kammerat??? det er 2 gang nu. hvordan lære jeg at være alene og tilpas i mit eget selskab??? uden at kaste mig i armene på den mand, der nu lige vil holde om mig og give mig tryghed???? jeg er også så bange for, at det er en kæmpe fejl, at jeg er flyttet fra min kæreste, jeg elsker ham meget højt, men jeg ved ikke om, det er trygheden eller ham, jeg savner og elsker?? men jeg må bare lære at være mig selv, men jeg tager allerede mig selv i at lede efter en ny kæreste???

jeg føler tit, at jeg kan have meget svært ved at stole på mig selv og mine beslutninger. jeg kan overbevise mig selv og alle andre om, at det her er bedst for mig, eller det her vil jeg både med hensyn til uddannelse, arbejde og kærlighed, og så viser det sig at være en helt forkert beslutning, som jeg jo nok godt har vidst hele tiden et sted inderst inde, men jeg ved det ikke i situationen, og jeg kan tit mærker, jeg har det skidt eller er i tvivl men kan ikke finde følelsen frem inden i og finde ud af, hvad det er og hvorfor.

hjælp jeg er så forvirret og bange, håber meget du kan hjælpe mig

Hej Kvinde 22

Der er sikkert flere faktorer, der får dig til at reagerer, som du gør, og det første jeg hæfter mig ved er den polaritet, som du beskriver, nemlig på den en side din tryghedssøgen og på den anden side din frihedstrang (sådan beskriver du den dog ikke ). Din mor fortæller, at du altid fra du var helt spæd har været så usikker, at du havde brug for umiddelbar tryghed fra andre. (Var der problemer med din mors graviditet og/eller din fødsel?) På en måde kan man sige, at dele af dig er gået i stå meget tidligt, du er ikke kommet over titte-titte-bøh-stadiet. Tør ikke søge længere væk end, at du altid ved, hvor mor og far er, så du hurtigt kan få beskyttelse. Men en anden side af ethvert barns selvstændighedstræning er at søge væk fra mor og far - ud og prøve kræfter med den den store verden og sine drifter - og det er, hvad du osse gør med andre mænd end din kæreste.

Du beskriver, at 1) du har svært ved at stole på 2) dig selv. Så hvem er 1) du? Og hvem er 2) dig selv? Hvad repræsenterer de to sider i dig? En del af det at være 22 år er osse at finde ud af, hvad man vil, hvilken retning ens liv skal tage, hvem man vil være partner med osv. Selvstændighedsgørelsen som fører til dannelsen af en god selvfølelse.

Og endelig er der det, at på den ene side så belærer vores kultur, at man m/k skal finde den eneste éne, og på den anden side så råber vores natur, at der findes adskillige andre mennesker vi m/k kan føle os seksuelt tiltrukket af, både i nuet og på længere sigt. Mennesket er så absolut ikke monogamt .

Og til slut, så findes der især kvinder, der tror, at venlighed altid skal gengældes, og i forhold til en mand er det jo nemt at gengælde med sex. Det kan blive en dårlig vane - og vaner kan man jo ændre hvis de ikke passer én .

Så prøv at tage stilling til hvad jeg har skrevet her - og tag osse stilling til hvad du egentlig mener med TRYGHEDEN - hvad skal der til for at du kan være tryg? Hvad indeholder TRYGHEDEN for dig?

De spørgsmål som du har har beskrevet kan man løse selv, en del af det handler om at træffe andre valg livet, og hvis man vil arbejde meget grundigt med det, så er det sådan noget, man kan arbejde med i psykoterapi, enten individuelt eller i en gruppe.

Inden du evt. vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.

hej igen

tusinde tak for din besvarelse.

der har ikke været problemer under min mors graviditet eller fødsel. jeg er heller ikke i bekendtskab med at jeg skulle have oplevet nogle former for svigt under min tilknytning/frigørelses udvikling.

tryghed for mig er at have en der elsker mig lige gyldigt hvordan jeg er, en at være sammen med og en der bare altid er der og som jeg kan stole 100 procent på også især en til at give mig fysisk tryghed, ikke med sex da jeg ikke oplever det som en tryghed men nærmere nogle gange som for tæt/intimt kan godt få det underligt efter sex hvor jeg føler mig tom og kan få lyst til at græde. fysisk tryghed ved at ligge i ske og få kram og kys er meget vigtigt for mig.

men jeg har svært ved at at finde ud af og forholde mig til det med at jeg bliver så let forelsket også når jeg har en kæreste. det går mig meget på at jeg ikke ved om jeg virkelig falder for en mand fordi han er den rigtige eller fordi jeg for opmærksomhed og tryghed. og jeg ønsker ikke at finde en kæreste igen før jeg er sikker på jeg ikke stikker af med hans ven igen igen efter 3 år. hvordan kan jeg arbejde med de sider???

Hvordan kan jeg arbejde med at ikke have behov for den tryghed og bekræftelse fra en mand????

jeg er nød til ikke at begå de samme fejl igen, har haft så travlt med at etablere mig med bil og hus og jeg er kun 22 og nu har jeg lige pludselig et behov for at blive selvstændig også tør jeg alligevel ikke???

Hvordan kan man undgå at blive tiltrukket af de samme typer mænd, jeg tiltrækkes altid af dem med en anden baggrund end mig, en utryg barndom, svigt, alkohol, fam. problemer osv. nogle jeg kan "rede" tror jeg

håber du kan hjælpe igen

Hej Kvinde 22

At blive elsket "ligegyldigt hvordan man er", er noget børn kan forvente af deres forældre, men ikke noget voksne mennesker kan forvente af andre .

At stole 100 % på andre indeholder store muligheder for skuffelser, mennesker er jo ikke ikke fejlfri, og de fleste af os er faktisk af og til nogen slubberter, som man ikke helt kan regne med 100 %. En mindre sund portion skepsis er ikke af vejen som voksen.

Fysisk nærhed har de fleste mennesker brug for, og hudabstinenser kan være værre end sexabstienser.

Det er vigtigt, at man selv kan fylde sig, selv skabe mening og indhold i tilværelsen. Det er noget ,man lærer tidligt eller senere i tilværelsen. Hvad handler din "tomhedsfornemmelse" om? Føler du dig tømt - eller ikke fyldt op?

Måske kunne du have glæde af at læse Robin Norwood: Kvinder der elsker for meget, Borgen.

Her er forlagets omtale af bogen:
KVINDER DER ELSKER FOR MEGET er en af klassikerne inden for kvinde-/selvhjælps-litteraturen.
Den har ramt et af de ømme punkter hos de fleste kvinder og den viser hvordan man skifter retning.
Med et væld af casestories og Robin Norwood enorme erfaringer er bogen en kolossal hjælp til alle kvinder der befinder sig i et utilfredsstillende forhold.

Den har ændret tusinder af kvinders liv verden over -
• kvinder der elsker sig selv for lidt og deres partnere for meget,
• kvinder der ofrer sig, fordi de tror at alt bliver bedre,
• kvinder der tror de kan redde og åbne de stakkels lukkede mænd,
• kvinder der tror de får selvværd ved at være alt for en mand.

Når kærlighed er det samme som lidelse, elsker man for meget.
Når størstedelen af ens samtaler med nære venner handler om ham, hans problemer, hans tanker, hans følelser - og så godt som alle sætninger begynder med "han...", så elsker man for meget.
Når hans skiftende sindsstemninger, hans hidsighed, ligegyldighed eller kritik undskyldes med, at han har haft en ulykkelig barndom, elsker man for meget.
Når man læser en selvhjælpsbog og understreger alle de afsnit, som man tror vil kunne hjælpe ham, elsker man for meget.
Når man ikke bryder sig om mange af hans karaktertræk, holdninger og handlemåder, men finder sig i dem, fordi man tror, at hvis man bare er tiltrækkende og kærlig, skal han nok få lyst til at ændre sig for ens skyld, så elsker man for meget.
Når man glemmer sin egen mening og kun tænker på hans vurdering, så elsker man for meget.
Når forholdet sætter ens følelsesmæssige velbefindende og måske fysiske sundhed på spil, så elsker man i allerhøjeste grad for meget.

"For os er ægteskabet en rejse mod et ukendt bestemmelsessted … opdagelsen af, at mennesker må dele ikke blot det, de ikke ved om hinanden, men også det, de ikke ved om sig selv." - Michael Ventura: Skyggedans i ægteskabszonen
Hvad er det for mekanismer der gør, at nogle kvinder altid falder for følelseskolde mænd og at nogle mænd altid falder for kvinder der elsker for meget?
Hvorfor involverer så mange sig i destruktive forhold, og hvad er det for mønstre der gør at så mange kvinder ofrer sig og så mange mænd vægrer sig og lukker af?
Ifølge psykologen og familierådgiveren Robin Norwoods bliver grunden lagt i barndommen ved hjælp af uopfyldte følelsesbehov. Så til trods for kvindefrigørelse, selvstændighed og professionel succes, arbejdsdeling i hjemmet og andre gode ting kan man sagtens hænge fast i et følelsesmæssigt mønster af lav selvagtelse hvad angår kærlighed, hvor man ikke er i stand til at tiltrække sund, livgivende kærlighed.
Kender man det ikke fra sig selv, har man i hvert fald mødt en eller flere der lider under den kærlighed, de føler for deres partner. Og opløses forholdet er risikoen for at løbe ind i lignende forhold overhængende, medmindre de nedbrydende følelsesmæssige mønstre der ligger til grund ændres radikalt - først da vil det være muligt at involvere sig i et sundt og værdigt forhold, baseret på gensidig kærlighed og respekt.

Måske skulle du overveje noget individuelt psykoterapi.
Inden du evt. vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.