Min mand og jeg har været sammen i 10 år. Inden da havde vi et skjult forhold i 5 år, vi levede begge i andre forhold. Vi har begge store/voksne børn. Vi havde et meget lidenskabeligt og hedt kærlighedsforhold.
Da vi flyttede sammen for 9 år siden, ændrede dette sig næsten fra den ene dag til den anden. Min mand (vi er nu ikke gift) væmmedes ofte ved mig og ville ikke længere kysse mig. Vendte faktisk hovedet væk i væmmelse. Vi skændtes meget - om alt muligt, og meget heftigt.
Vi går næsten aldrig i seng sammen og kysser altså heller aldrig. Jeg er så ked af det, jeg har svært ved ikke at føle, at livet på en måde har snydt mig lidt. Jeg har været så forelsket i min mand, men efter at have grædt mange tårer i mange år og ventet og ventet, er jeg nu mere vred på ham. Min fornemmelse er, at han aldrig har accepteret sin skilsmisse og den smerte, han måtte påføre sine børn.
Vi har det faktisk fint med hinandens børn.
Vi har prøvet terapi - desværre uden at det hjalp, nu tænker jeg, at det måske snarere er en sexolog, vi har brug for. Eller måske en terapeut, som giver os noget konkret at arbejde med sammen, det gjorde den forrige slet ikke. Udover et stykke papir med girafsprog.
Måske kan min mand kun tænde på uforpligtende, skjult sex? Eller også er jeg bare helt utiltrækkende.
VH Anne
Jeg føler mig så afvist
- PER HOLM KNUDSEN
- Site Admin
- Indlæg: 5560
- Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Svar: Jeg føler mig så afvist
Hej Anne
Det er noget svært for mig at vide, hvad årsagen til din mands reaktion er, men din hypotese om en uafsluttet skilsmisse er da bestemt en mulighed.
Når man vælger en psykoterapeut er det en god ide at vide lidt om, hvad man går efter - og et stykke papir om girafsprog er ikke videre hjælpsomt. I øvrigt har jeg det personligt lidt svært med "girafsprog", idet jeg synes, at det lyder lidt omsvøbsagtigt - i stedet for at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade. For mig lyder det som terapi for dyrepassere
.
Inden du evt. går fra din mand og forsøger at få noget mere ud af dit liv, så var det nok en god ide at prøve med noget PARTERAPI igen.
Inden du/I vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Det er noget svært for mig at vide, hvad årsagen til din mands reaktion er, men din hypotese om en uafsluttet skilsmisse er da bestemt en mulighed.
Når man vælger en psykoterapeut er det en god ide at vide lidt om, hvad man går efter - og et stykke papir om girafsprog er ikke videre hjælpsomt. I øvrigt har jeg det personligt lidt svært med "girafsprog", idet jeg synes, at det lyder lidt omsvøbsagtigt - i stedet for at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade. For mig lyder det som terapi for dyrepassere

Inden du evt. går fra din mand og forsøger at få noget mere ud af dit liv, så var det nok en god ide at prøve med noget PARTERAPI igen.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk