Forelsket i anden mand
: 17. jul 2007 13:43
Hej
Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal begynde...
Jeg er en kvinde på 34 år, gift på 13'ende år og mor til tre børn.
For ca. 9 år siden blev min mand syg, lider af smerter i hele kroppen (fibromyalgi) og det er gået hårdt ud over vores parforhold og hårdt ud over vores børn. Jeg har kæmpet længe for at få det til at fungere, men føler ofte at jeg er den eneste der gør det. Selvom han ikke er voldelig, så tør jeg ikke forlade ham i frygt for, hvad han kunne finde på at gøre ved mig og vores børn - han er kommet med verbale trusler
Nu er der så sket det det, som ikke måtte ske... Jeg er blevet forelsket en kollega
Han startede på min arbejdsplads for godt 4 år siden. Virkelig en flot mand - den slags som man aldrig tror man har en chance hos, men måske tager jeg fejl. Han har flere gange ønsket at samarbejde med mig og taget initiativ til forskellige ting vi kunne lave sammen trods vi ikke arbejder i samme "afdeling". Vi spiser ofte frokost sammen. - igen er det ham, der tager initiativet. Han er også 34, blev gift for ca. 3 år siden, kan ikke få børn med konen, men vi taler aldrig om hverken hans eller mit forhold - vi har så meget andet tilfældes. Nu er jeg også begyndt at tage initiativer til ting vi kan gøre sammen og han er frisk på det hele. Han giver mig den positive opmærksomhed som jeg mangler hjemmefra og jeg er nu blevet forelsket i ham. Jeg ved ikke om jeg tør sige det til ham - ønsker ikke at ødelægge det vi allerede har. Men kunne godt tænke mig at bygge videre på det
Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre men må indrømme at jeg for første gang i mit liv ønsker at være utro. Er det normalt og forståeligt eller er det mig der er ved at være skør?
Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal begynde...
Jeg er en kvinde på 34 år, gift på 13'ende år og mor til tre børn.
For ca. 9 år siden blev min mand syg, lider af smerter i hele kroppen (fibromyalgi) og det er gået hårdt ud over vores parforhold og hårdt ud over vores børn. Jeg har kæmpet længe for at få det til at fungere, men føler ofte at jeg er den eneste der gør det. Selvom han ikke er voldelig, så tør jeg ikke forlade ham i frygt for, hvad han kunne finde på at gøre ved mig og vores børn - han er kommet med verbale trusler
Nu er der så sket det det, som ikke måtte ske... Jeg er blevet forelsket en kollega
Han startede på min arbejdsplads for godt 4 år siden. Virkelig en flot mand - den slags som man aldrig tror man har en chance hos, men måske tager jeg fejl. Han har flere gange ønsket at samarbejde med mig og taget initiativ til forskellige ting vi kunne lave sammen trods vi ikke arbejder i samme "afdeling". Vi spiser ofte frokost sammen. - igen er det ham, der tager initiativet. Han er også 34, blev gift for ca. 3 år siden, kan ikke få børn med konen, men vi taler aldrig om hverken hans eller mit forhold - vi har så meget andet tilfældes. Nu er jeg også begyndt at tage initiativer til ting vi kan gøre sammen og han er frisk på det hele. Han giver mig den positive opmærksomhed som jeg mangler hjemmefra og jeg er nu blevet forelsket i ham. Jeg ved ikke om jeg tør sige det til ham - ønsker ikke at ødelægge det vi allerede har. Men kunne godt tænke mig at bygge videre på det
Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre men må indrømme at jeg for første gang i mit liv ønsker at være utro. Er det normalt og forståeligt eller er det mig der er ved at være skør?
.
