Han kan ikke komme

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG DERES SÆD OG SÆDAFGANG
Besvar
Gæst

Han kan ikke komme

Indlæg af Gæst »

Hej Per!

Jeg genoptog for nogle måneder siden et forhold til en skøn fyr, som jeg lærte at kende for nogle år siden. Vi taler åbent med hinanden om stort set alt og især om sex.

Desværre er der sket det, at han for en måneds tid siden begyndte at få MEGET svært ved at komme, når vi har sex. Når det endelig sker, er det kun, når han selv onanerer bagefter, og det tager ret lang tid, før han kommer.

Han har ikke rejsningsproblemer og heller ikke lyst-problemer. Han tilfredsstiller mig fuldt ud, men det ville være rart, at han også kunne komme under selve samlejet, og at det ikke nødvendigvis skal vare en hel krig.

Det skal tilføjes, at han for knapt et halvt år siden stoppede et 4 år langt forhold, hvor ex'en i størstedelen af tiden ikke gad sex - dvs. at hans behov blev afvist, og når han prøvede at tale med hende om det, slog hun det bare hen og sagde, at det var ganske normalt. Er ikke i tvivl om, at det har taget hårdt på ham, men kan det have indflydelse på, det vi oplever nu? Og hvad kan han/jeg/vi gøre for at komme på ret køl igen?

På forhånd tak - Mette
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5560
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Han kan ikke komme

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Mette

Der kan jo være mange grunde både psykologiske og fysiske. Det kan skyldes lidt præstationsangst, at han er mere i hovedet end i pikken (kroppen), tænker for meget, er stresset, og det kan sagtens have med den gamle kæreste at gøre.

På det fysiske plan kan det f.eks. være prostatitis (blærehalskirtelbetændelse). Det kan undersøges med en langfinger ind i tarmen. Ved et tryk op ad mod maven, kan man m/k mærke en valnøddestor hård kirtel, det er prostata. Hvis den er øm, kan det være tegn på prostatitis.

:idea: Læs mere i PSYKE & SEX om Blærehalskirtelbetændelse

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "MÆND OG DERES SÆD OG SÆDAFGANG"