PSYKE & SEX DEBAT

Hej
Jeg er en dreng på 17 år, som snart i 3 år (eller der omkring) har haft angst for døden. Både for at dø tidligt og dø gammel. Desuden er jeg også bange for at dø uden at være tilfreds med det liv, jeg har levet og fortryde det hele, og føle ikke at være færdig med livet.

Min nyeste angst er for at komme i helvede. Jeg oplevede angsten for omkring en måned siden, og har været virkelig bange for det, et par gange, inden jeg skulle sove, og er urolig for at det er noget der vil blive værre med tiden.

I går oplevede jeg pludselig at blive meget svimmel, og efterfølgende få ”sitren” i min venstre arm. Jeg blev skide bange, men på en eller anden måde tror jeg det er noget jeg har bildt mig selv ind. Derfor blev jeg ved med at fortælle mig selv, at det var noget jeg bildte mig ind og efter et stykke tid forsvandt det. Angsten for døden blev i situationen naturligvis forværet og var bange for at skulle dø.

Tidligere har jeg også oplevet det, og dengang fik jeg ekstrem høj puls og kunne mærke pulsen i halsen (altså uden at jeg holdt fingeren der).

Ud over overstående har jeg også lavt selvværd og lider måske at en depression, ved det ikke helt. Men jeg tænkte at det måske kunne have indvirkning, på at jeg for disse ”panikanfald”.

Hvad kan jeg gøre for at slippe angsten og kan det være noget jeg har bildt mig selv ind, som jeg tror, eller er jeg fysisk syg?

Hej!

Jeg har selv været i den fase, og min far og søster ligeledes. Kan huske jeg i hvert fald snakkede meget med ham om det, da jeg havde det sådan, hjalp mig igennem det.

Tror det er en fase de fleste kommer til en gang i livet. Jeg gik igennem den lidt tidligere, og den den klamme følelse dukker stadig op en gang imellem, bare ikke særlig ofte længere! Det har nok i bund og grund noget at gøre med, at vi ikke særlig godt kan lide det vi ikke kender til. Døden heriblandt, folk er heller ikke glade for mørke skove, eller dybt vand, fordi mørket også er ubekendt for os. Men i bund og grund tror jeg man skal prøve at snakke med nogen om det, eller som du gør her, skrive til nogen.

Og husk, det er sjældent man ser ældre mennesker holde fast i det hele, hvis man dør af alderdom, er man oftest nok ret træt, og føler man har set det man skulle se! Den tanke hjalp mig meget

Hej

Jeg har det med døden, lige som Woody Allen har det. Han siger: "Jeg ved godt at døden kommer forbi en dag, men den dag er jeg nu ikke hjemme!"

Da jeg var ung, led jeg meget af dødsangst bl.a. pga. en religiøs opdragelse og opgøret med den. Jo ældre jeg er blevet jo mindre generer døden mig, og når jeg dør engang (Gud forbyde det! ), så er jeg nok ret tilfreds med det. De fleste er bange for selve dødsøjeblikket eller sygdom eller lidelse op til døden, men i grunden er døden jo blot at have det, som du havde det i 1679, hvis du ellers kan huske, hvordan det var dengang. Sådan er tiden efter døden .

Megen dødsangst handler i bund og grund mere om livsangst, angst for at bide livet i låret og gøre noget ved det, man m/k gerne vil.

Det eneste helvede, der findes, findes her på jorden. Det kan være det helvede som religiøse pådutter én som barn, og som kun findes i deres (syge?) hjerner. Eller det helvede man skaber for sig selv, med begrænsninger, fordomme, frygt for det fremmed osv. Eller det helvede som den religiøse fanatiker Georg W. Bush har skabt i i Irak osv. Find ud af, hvordan du kan arbejde med din selvfølelse. Læs f.eks. Ebbes Selvtillidskursus

Hvis man har tendenser til angst er det f.eks. en god ide ikke at drikke for meget kaffe. Kaffe kan give ret kraftige angstfremkaldende kropslige fornemmelser.

Læs Ebbes Angstsider

Du skal være velkommen til at skrive igen.