PSYKE & SEX DEBAT

Hej..

Jeg er en dreng på 17 år, der fandt min første rigtige kæreste for 2½ år siden.. Hun fortalte mig igår at hun syntes vi skulle holde en pause pga. så meget.. Blandt andet at hun bor i Odense og jeg på Mors.. Jeg har grædt uafbrudt siden og ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg har snakket med mine forældre og venner om det, selv med hende.. Hun vil gerne stadig være sammen med mig, men først om et stykke tid da hun vil have tid til alle de ting hun har forsømt, for at få tid til mig.. Problemet er at jeg før hende var blevet holdt for nar af 2 andre kæreste der var mig utro, og at det tog mig utrolig lang tid at kunne stole på hende her, og falde i søvn og natten uden problemer.. Jeg har lært at stole på hende her, for hun kunne aldrig finde på at såre mig på den måde, og nu håber jeg jo så at vi kan finde sammen igen engang.. Men jeg ved bare at hvis jeg ikke kan finde sammen med hende her igen, vil jeg aldrig kunne elske igen, bare bange for at blive såret osv.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Før jeg havde hende her kunne jeg ikke sove om natten fordi jeg følte mig værdiløs.. Da jeg fandt hende havde jeg ingen problemer når hun sov ved min side, for så følte jeg mig tryg, og når jeg ikke sov med hende hørte jeg radio for at blive rolig.. Hvis jeg høre radio i nat vil der være kærlighedssange og jeg vil ikke kunne falde i søvn, og hvis jeg ikke høre radio ligger jeg og er bange.. Bange for at jeg aldrig kommer til at føle mig tryg igen.. Jeg føler mig uduelig..

Hej

Kærestesorg er altid rigtig svær. Det kender alle vi der har været gennem den. Når man er blevet så gammel som jeg, så ved man at livet på et tidspunkt går videre, ja man får det måske endnu bedre end tidligere, men det er selvfølgelig svært at vide eller at overskue midt i sorgen.

Hvis du læser dit indlæg igen, så vil du kunne se at noget af dit problem, er måden du tænker om fremtiden på, og måden du tænker om dig selv på. Du kan ikke vide noget om fremtiden, så pas på med at lave selvopfyldende profetier som: "Men jeg ved bare at hvis jeg ikke kan finde sammen med hende her igen, vil jeg aldrig kunne elske igen, bare bange for at blive såret osv." Du kender lige så lidt som jeg noget til fremtiden. Du kunne jo lige så godt vælge at tænke: "Min kæreste lærte mig at blive tryg, det vil jeg tage med i mit fremtidige liv. Hun lærte mig at jeg trods tidligere svigt godt kan finde tilliden igen, det vil jeg tage med i mit fremtidige liv - og det skal hun have tak for."

I stedet for at "føle dig uduelig", hvad du nu ikke gør, for det du gør, at er at du tænker, at du er uduelig, så kunne du jo vælge at tænke, at du faktisk dur til at gå ind i et forhold trods tidligere svigt, og at du vil vælge ikke at miste den evne.

Lige nu har du brug for at sørge, brug den tid det tager. Pøj, pøj. Og iøvrigt er det jo slet ikke sikkert det er forbi mellem dig og hende .

TABSPROCESSEN
PSYKE & SEX om Kærestesorg

Du skal være velkommen til at skrive igen.