Kærestesorg eller er det noget andet?
: 24. sep 2007 20:10
Hejsa
For 1½ år siden slog min forlovede op med mig. Han holdt stadigvæk meget af mig men han ville have sin frihed til at hellige sig arbejdet og ellers det han nu kunne finde på at lave. Jeg var ked af det men vi snakkede rigtig godt sammen og var meget gode venner. Vi blev boende sammen i ca 3 måneder efter han havde slået op og vi levede som kærester til den dag han flyttede. Dvs med kys, kram, dejlig sex etc. Han var også "far" for mine to børn og da han fortalte dem at han skulle flytte spurgte han om de stadigvæk ville se ham og de ville de jo gerne. Der var ingen smalle steder - han hjalp med bil, tøj til børnene osv. Alt som kan ikke behøvedes at være til stede for at gøre. Da så flyttedagen kom for mig var det med en sygemelding på stress og depression at jeg kæmpede mig igennem med hans families hjælp. Det fremlejede hus blev tømt og jeg stod på gaden med to børn. Efter at han havde set børnene få gange fik vi en mail hvori han brød forbindelsen og skiftede adresse og tlf.nr. og jeg måtte fortælle børnene at de ikke fik deres papfar at se igen.
Jeg har kæmpet for at holde mig oven vande - været til psykolog, hypnoterapi spist lykkepiller og ellers prøvet at forkæle mig selv.
Jeg har fået det bedre og er ikke på lykkepiller mere men jeg kan ikke lade være med at tænke på ham. Han er mit livs kærlighed og jeg savner ham SÅ meget - ikke kun kærlighed og sex men nok mest som ven. Det som har gjort mest ondt i alt det her har været at se børnene lide ved tabet af en som de elsker meget højt.
Jeg er meget ensom og mangler virkelig at føle at der er nogen som holder af mig og har lyst til at give mig et knus. Og samtidig skræmmer jeg alle væk fordi jeg er bange og savner ham stadigvæk. Han har en kæreste som han fandt umiddelbart efter han slog op. Det har jeg det fint med fordi jeg ønsker ham jo det bedste. Men jeg har det som om jeg bare ikke kan komme videre og det gør ondt. Jeg græder tit og jeg tænker alt for meget på ham og det vil jeg helst holde op med men jeg ved ikke hvordan jeg stopper tankerne.
Puha det var en lang smøre men kan altså ikke blive klog på mig selv .....hjælp!!
For 1½ år siden slog min forlovede op med mig. Han holdt stadigvæk meget af mig men han ville have sin frihed til at hellige sig arbejdet og ellers det han nu kunne finde på at lave. Jeg var ked af det men vi snakkede rigtig godt sammen og var meget gode venner. Vi blev boende sammen i ca 3 måneder efter han havde slået op og vi levede som kærester til den dag han flyttede. Dvs med kys, kram, dejlig sex etc. Han var også "far" for mine to børn og da han fortalte dem at han skulle flytte spurgte han om de stadigvæk ville se ham og de ville de jo gerne. Der var ingen smalle steder - han hjalp med bil, tøj til børnene osv. Alt som kan ikke behøvedes at være til stede for at gøre. Da så flyttedagen kom for mig var det med en sygemelding på stress og depression at jeg kæmpede mig igennem med hans families hjælp. Det fremlejede hus blev tømt og jeg stod på gaden med to børn. Efter at han havde set børnene få gange fik vi en mail hvori han brød forbindelsen og skiftede adresse og tlf.nr. og jeg måtte fortælle børnene at de ikke fik deres papfar at se igen.
Jeg har kæmpet for at holde mig oven vande - været til psykolog, hypnoterapi spist lykkepiller og ellers prøvet at forkæle mig selv.
Jeg har fået det bedre og er ikke på lykkepiller mere men jeg kan ikke lade være med at tænke på ham. Han er mit livs kærlighed og jeg savner ham SÅ meget - ikke kun kærlighed og sex men nok mest som ven. Det som har gjort mest ondt i alt det her har været at se børnene lide ved tabet af en som de elsker meget højt.
Jeg er meget ensom og mangler virkelig at føle at der er nogen som holder af mig og har lyst til at give mig et knus. Og samtidig skræmmer jeg alle væk fordi jeg er bange og savner ham stadigvæk. Han har en kæreste som han fandt umiddelbart efter han slog op. Det har jeg det fint med fordi jeg ønsker ham jo det bedste. Men jeg har det som om jeg bare ikke kan komme videre og det gør ondt. Jeg græder tit og jeg tænker alt for meget på ham og det vil jeg helst holde op med men jeg ved ikke hvordan jeg stopper tankerne.
Puha det var en lang smøre men kan altså ikke blive klog på mig selv .....hjælp!!
Se