Tiltrækning og bryster

[Iben Bak Andersen]

Kære Per Holm

Jeg talte forleden med en mandlig medstudernede, som for tiden er i psykologpraktik. Han kunne fortælle om, at han allerede havde oplevet at være meget distraheret af en kvindelig klient, som han talte med. Han skulle bruge ret meget energi på ikke at kigge på hendes udtalte og netop særdeles synlige kavalergang med tilhørende iøjenfaldende attributter. Jeg kunne jo umiddelbart synes, at han var en værre ufaglig psykologkandidat, og at hans machotendenser nok fyldte for meget. Men ved nærmere eftertanke kunne jeg godt se det fra hans side. Ja, måske er der ligefrem noget genetisk bestemt ved at blive draget af sådanne særdeles synlige kønstræk. Han havde ikke rigtigt mod til at tale med sin (kvindelige) supervisor om det, og jeg kunne ikke hjælpe ham.

Hvad pokker gør man/du i gestaltterapien? For jeg formoder, at selv om min medstuderende er rimelig grøn i faget, så er det et tema, der kan dukke op for selv den mest erfarne.

Jeg kan også forestille mig, at være i en situation, hvor jeg på den ene eller anden måde bliver tiltrukket af en mandlig klient. Fordelen (om jeg så må sige) er, at det, der kunne distrahere mig, er rimeligt langt fra ansigtet.

Gestaltterapien har jo fokus på det, der er - på det fænomenologiske - og på det, der er i forgrunden, hvis jeg har forstået det ret. Hvad nu, hvis klientens bryster så at sige er i forgrunden? Eller bare popper derind i ny og næ - hvis det ikke lige kan sættes i parentes/bracketing?

Hvad er dine erfaringer, din "selv-intervention", dit råd osv?

Ser meget frem til et svar

Iben

[MartinMartin]

Ja, en kavalergang er som solen. Man kan kun se på den i et øjeblik. Man har lyst til mere, og man kan næsten ikke lade være, men gør man det, kan det være meget farligt.



Men den viden ved jeg selvfølgelig ikke om er nogen hjælp for din ven?

Martin

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Iben

Ja det kunne der jo nok skrives tykke bøger om - både kavalergange og om tiltrækning, og det er der såmen nok osse .

Det er jo mange lag i den sag. Dels den studerendes erfaring, dels med at udøve psykoterapi, dels hvor grundigt han har arbejdet med sit eget stof (mængden af individuel terapi). Hvordan fungerer hans eget sexliv, får han sit daglige brystbehov bedækket ? Mangler der bryster i hans tidlige liv, hvordan er hans kontakt med kvinder osv. osv.?



Klienten har jo osse sine grunde til at fremhæve attributterne. Er det en del af hendes problematik? Seksualiserer hun sin kontakt på en sund/usund måde? Er der tale om en overføring eller er det en modoverføring?

Psykoterapi er fuld af faldgruber og indirekte og direkte invitationer, som det er en god ide at kunne manøvre sig i gennem. Din medstuderende har helt sikkert en del personligt at arbejde med i sit forhold til kvinder; hvis han ikke havde det, så havde han jo forelagt sit problem for sin supervisor uanset, om hun er en kvinde.

Jeg har for flere år siden skrevet en kronik, der bl.a. er lidt inde på problemet, når det er mere udtalt.
PROFESSIONELLE RELATIONER

Personligt ville jeg nok nyde synet af kavalergangen, hvis den ikke var en del af problemet. Hvis den flyttede mit fokus fra terapien i alvorlig grad, ville jeg sige det klienten, for så ville det formentligt være en del af problematikken - og hvis ikke så ville hun sikkert tage det som en kompliment.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Iben Bak Andersen]

Kære Per

Tak for dit - synes jeg - ret gode svar. Interessant. Også din fine artikel. Tankevækkende. Og så bliver jeg alligevel lidt nysgerrig. Du skriver, at du måske ville nyde kavalergangen, hvis du (som jeg opfatter det) ikke ser den som et problem i kontakten. Hvad vil det helt konkret sige, at du vil nyde den? Det kræver vel, at du i et eller andet tidsrum vil lade dine øjne beskue herligheder - hvad klienten jo formodentlig også ville kunne se. Ville du gøre det? Eller hvordan skal det forstås?

Nysgerrige hilsner

Iben

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Iben

Lade et blik falde på kavalergangen og tænke "dejlig kavalergang" - og så ellers arbejde med klientens problem. Blikket vil vel ikke engang tage ét sekund, og klienten ville formentligt være vant til et (anerkendende) blik på herlighederne. Tankerne ville formentligt osse hurtigt stoppe, eftersom jeg ville have skiftet fokus.

Hvis jeg faldt i staver med næsen nede i gangen eller blot sad og stirrede, så ville jeg have noget at arbejde med i næste supervision .

Hvis klienten følte sig stødt og samtidig havde udstillet gangen, ja så ville der osse der være noget at arbejde med.

Du skal være velkommen til at skrive igen.