PSYKE & SEX DEBAT

Jeg er en fyr på 31, der i gennem de sidste tre år har været ulykkeligt forelsket i en pige på kun 22. Jeg tror at det er min første rigtigt store forelskelse, da jeg førhen kun har været forelsket på afstand, og aldrig haft en rigtig kæreste. Nu er det sådan, at vi begge har været klar over, at det aldrig ville kunne fungere, (Hun vil have en der er yngre, og ser bedre ud), så vi har aldrig snakket om vores forhold (mine følelser for hende). Vi har bare været rigtigt gode venner, hvor det har været underforstået at det aldrig skulle være mere.
Nu skete det saa; jeg var fuld, og fortalte mig. Nu bruger hun det som undskyldning for at vi ikke skal ses mere... det er jo bedst for mig selv. Bahh, gu er det ej. Jeg ville gøre alt for at vi var venner igen.
Jeg føler mig mig ked af det, og meget anderledes... hele tiden.

Gør hun det rigtige? Hvad skal jeg gøre?
Kan man vænne sig til at være ulykkeligt forelsket, og leve et helt liv sådan?

Hej

Jeg er helt sikker på, at du ikke behøver være ulykkeligt forelsket hele livet, hvis det da ikke er det, som du ønsker?

Ofte er det faktisk en rigtig god ide at undgå kontakt med folk, som vi er forelsket i, hvis følelserne ikke er gengældt, fordi vi ellers let kommer til at virke afvisende og lukkede overfor potentielle mennesker, der rent faktisk kunne gengælde vores følelser.

Men har du overvejet, om der måske er en gevinst for dig i at forelske dig på afstand eller i mennesker, der ikke kan gengælde følelserne?
Somme tider kan det skyldes, at de mennesker, som man tidligere elskede (ens forældre) svigtede så meget, at man ikke ønsker at lade andre komme tæt på... Og derfor vælger man bevidst/ubevidst at undgå situationen gennem at få følelser for de forkerte.

Hvis der er noget om sidstnævnte, så har du brug for at opsøge en terapeut, der kan hjælpe dig til en dag at turde give en anden person chancen på et intimt plan, og så vil du formentlig over tid opleve, at den tiltrækning du tidligere følte for distancerede/afvisende mennesker mindskes, så du i højere grad tiltrækkes af mennesker, der værdsætter dig og kan gengælde dine følelser.

Nu kender jeg dig slet ikke godt nok til at sige, hvad der er sandheden, men når man har haft et mønster i over 10 år, der har afholdt en fra reelle forhold, så er det sjældent rene tilfældigheder

Knus
Camilla

Det er ikke fordi jeg ikke kan eller vil elske en, der ikke elsker mig ... jeg er bare forelsket i forvejen, så det er meget svært.

Hende pigen, som jeg taler om, var jeg ikke forelsket i i de første måneder jeg kendte hende. Det kom først snigende, da hun en dag viste lidt interesse - ikke kærlig interesse, men bare venlig. Hun skulle have en veninde på besøg, så jeg blev inviteret på middag, fordi jeg havde delt ud af noget hjemmelavet pizza dagen før.... hvor er jeg egentligt let!
Jeg opsøger ikke umulige forhold - det skete bare.

Hej

Først vil jeg sige, at det ikke er kærestesorg. I har aldrig været kærester! Det handler om ulykkelig forelskelse, og det kan såmen være slemt nok.

Hun gør det rigtige ved at sige, at der skal klar afstand til, så du både psykisk og fysisk bliver klar over, at det projekt er dødsdømt - og at du må komme over din ulykkelige forelskelse. At du må se realiteterne i øjnene: hun er ikke forelsket i dig.

Du skriver, at du vil gøre alt for, at I kan blive venner igen! OK, for at tage dig på ordet, så er det bedste du kan gøre at komme over forelskelsen, stoppe drømmene, ændre fokus, se efter andre kvinder, så det er tydeligt for hende, at du kun ønsker at være ven og ikke render rundt med en skjult forelskelse. Det er det bedste du kan gøre for dig selv, og det bedste du kan gøre for jeres venskab.

Normalt varer en forelskelse ca. 6 mdr., og så falder hormonet, der fremmer forelskelsen til normalt nivo, hvis det kan være en trøst.

Hvad er årsagen til, at du aldrig har haft en rigtig kæreste?
Hvorfor skulle du leve resten af livet som ulykkelig forelsket?

Jeg har flyttet dit indlæg til FORELSKELSE, da jeg mener, at det hører til der.

Du skal være velkommen til at skrive igen.