Kuldsejlet sexliv
: 5. jan 2008 09:05
Hejsa.
Er en mand på 34 år. Er lige nu på vej ud af en depression ved hjælp af effektiv behandling.
I efteråret 2007 var jeg med min kone til en swingerfest. Det var anden gang vi prøvede det. Vi havde i forvejen prøvet at have andre med i vores sexliv på privat basis. Ideen om swingerfesten var min. Men havde ikke regnet med at det nogen sinde blev til noget. Nå vi tog af sted første gang, vi kiggede bare hvad der skete rundt omkring og kastede os ikke ud i noget og gik derefter hjem og dyrkede sex. Dette var i efteråret 2006.
I efteråret 2007 tager vi så af sted igen. Jeg havde i lang tid ikke haft lyst til at tage af sted igen. Synes at det var for meget (tror jeg). Men min kone var meget opsat. Og jeg kunne ikke sige nej. Gik i tiden op til og fik det dårligere og dårligere ved tanken om hvad der kunne ske. Min kone var meget opsat på, at hun ville foretage sig noget.
Under festen kunne jeg slet ikke sætte mig op til noget og filmen knækkede fuldstændigt, da jeg så min kone i armene på en mand, hun ikke kendte. De foretog sig aldrig noget seksuelt , men omfavnelsen havde tydelig seksuel karakter. Jeg havde før lokket min kone med til nogle ting derhjemme og mente, at jeg skyldte hende noget, så jeg kunne ikke sige nej. Har også selv snakket om at prøve sex med andre mænd, og søgt informationer om det på nettet. Men havde aldrig gjort alvor af noget. Resultatet blev altså at vi tog hjem uden, at der var sket noget.
Jeg blev kastet ud i voldsom depression og har haft det meget dårligt. (Er i kraftig bedring!). Jeg fortalte selvfølgelig min kone om grunden til min reaktion og i dag bebrejder hun altså mig, at jeg ikke ville lade hende føre hendes seksualitet ud i livet. Hun havde aldrig følt sig så sexet som den aften, sagde hun. Men jeg kunne ikke bære tanken om, at hun skulle dyrke sex med andre.
Hvorfor reagerer jeg sådan?
Hvordan kommer vi videre?
Vi har ikke haft noget sexliv siden Oktober 2007, både p.ga det ovennævnte, men også pga min depression?
Er en mand på 34 år. Er lige nu på vej ud af en depression ved hjælp af effektiv behandling.
I efteråret 2007 var jeg med min kone til en swingerfest. Det var anden gang vi prøvede det. Vi havde i forvejen prøvet at have andre med i vores sexliv på privat basis. Ideen om swingerfesten var min. Men havde ikke regnet med at det nogen sinde blev til noget. Nå vi tog af sted første gang, vi kiggede bare hvad der skete rundt omkring og kastede os ikke ud i noget og gik derefter hjem og dyrkede sex. Dette var i efteråret 2006.
I efteråret 2007 tager vi så af sted igen. Jeg havde i lang tid ikke haft lyst til at tage af sted igen. Synes at det var for meget (tror jeg). Men min kone var meget opsat. Og jeg kunne ikke sige nej. Gik i tiden op til og fik det dårligere og dårligere ved tanken om hvad der kunne ske. Min kone var meget opsat på, at hun ville foretage sig noget.
Under festen kunne jeg slet ikke sætte mig op til noget og filmen knækkede fuldstændigt, da jeg så min kone i armene på en mand, hun ikke kendte. De foretog sig aldrig noget seksuelt , men omfavnelsen havde tydelig seksuel karakter. Jeg havde før lokket min kone med til nogle ting derhjemme og mente, at jeg skyldte hende noget, så jeg kunne ikke sige nej. Har også selv snakket om at prøve sex med andre mænd, og søgt informationer om det på nettet. Men havde aldrig gjort alvor af noget. Resultatet blev altså at vi tog hjem uden, at der var sket noget.
Jeg blev kastet ud i voldsom depression og har haft det meget dårligt. (Er i kraftig bedring!). Jeg fortalte selvfølgelig min kone om grunden til min reaktion og i dag bebrejder hun altså mig, at jeg ikke ville lade hende føre hendes seksualitet ud i livet. Hun havde aldrig følt sig så sexet som den aften, sagde hun. Men jeg kunne ikke bære tanken om, at hun skulle dyrke sex med andre.
Hvorfor reagerer jeg sådan?
Hvordan kommer vi videre?
Vi har ikke haft noget sexliv siden Oktober 2007, både p.ga det ovennævnte, men også pga min depression?