Sex og gråd
: 21. jan 2008 23:17
Hej Per.
Jeg er en kvinde på 27 år. For at gøre en meget lang historie kort, lister jeg lige en række fakta. Jeg er et meget sensitivt menneske. Får medicin for depression (har været forholdsvis afbalanceret i 2 år). Har fået diagnosen borderline (har stor indsigt i denne sygdom), for ca. 3 år siden. Har igennem de sidste 6 år med min daværende kæreste, leget lidt med s/m. Nu, hvor forholdet er slut ( for et år siden), er jeg gået skridtet videre og har har meldt mig ind i SMIL. Jeg har været udsat for incest - ikke fysisk men verbalt og psykologisk og jo, lidt fysisk, i form af tungekys af min far. (husker ikke så meget). Føler mig egentlig afklaret på dét punkt, men står alligevel tilbage med stor forvirring. Jeg har mange spørgsmål. Men vil nøjes med, at stille dig ét. Hvorfor græder jeg efter samleje? Jeg gjorde det også i mindre udstrækning, med min kæreste, men tolkede det som udtryk for en slags "følelsesmæssig forløsning". Nu, hvor jeg er sammen med skiftende partnere, sker det hver gang. Ofte skræmmer jeg manden væk. Skønt sex-akten har været dejlig, og ømhed har været i højsæde, føler jeg mig udnyttet. Det være sig efter alm. sex eller S/M (jeg er sub).
Rummer ellers meget indsigt i mine psykologiske mekanismer, men er på helt bar bund her. Jeg savner en kæreste, men drages af fremmede mænd. (meldte mig ind i SMIL, for at passe på mig selv. Fremmede mænd på nettet, s/m og mig, der er totalt frustreret, og har svært ved at sætte grænser, er ikke en god kombination).
Hvis manden tager sig tid til mig, snakker med mig, ryger en smøg med mig, aer mig kærligt, efter jeg har grædt, afløses min triste sindsstemning forholdsvist hurtigt af salighed.
Har andre kvinder det som jeg? Hvorfor bliver mændene så bange og flygter, istedet for at blive og trøste? Hører denne adfærd til hos incest-ramte? Og ikke mindst; hvad kan jeg gøre?
Tak for din tid.
Mange venlige hilsener
Sophia
Jeg er en kvinde på 27 år. For at gøre en meget lang historie kort, lister jeg lige en række fakta. Jeg er et meget sensitivt menneske. Får medicin for depression (har været forholdsvis afbalanceret i 2 år). Har fået diagnosen borderline (har stor indsigt i denne sygdom), for ca. 3 år siden. Har igennem de sidste 6 år med min daværende kæreste, leget lidt med s/m. Nu, hvor forholdet er slut ( for et år siden), er jeg gået skridtet videre og har har meldt mig ind i SMIL. Jeg har været udsat for incest - ikke fysisk men verbalt og psykologisk og jo, lidt fysisk, i form af tungekys af min far. (husker ikke så meget). Føler mig egentlig afklaret på dét punkt, men står alligevel tilbage med stor forvirring. Jeg har mange spørgsmål. Men vil nøjes med, at stille dig ét. Hvorfor græder jeg efter samleje? Jeg gjorde det også i mindre udstrækning, med min kæreste, men tolkede det som udtryk for en slags "følelsesmæssig forløsning". Nu, hvor jeg er sammen med skiftende partnere, sker det hver gang. Ofte skræmmer jeg manden væk. Skønt sex-akten har været dejlig, og ømhed har været i højsæde, føler jeg mig udnyttet. Det være sig efter alm. sex eller S/M (jeg er sub).
Rummer ellers meget indsigt i mine psykologiske mekanismer, men er på helt bar bund her. Jeg savner en kæreste, men drages af fremmede mænd. (meldte mig ind i SMIL, for at passe på mig selv. Fremmede mænd på nettet, s/m og mig, der er totalt frustreret, og har svært ved at sætte grænser, er ikke en god kombination).
Hvis manden tager sig tid til mig, snakker med mig, ryger en smøg med mig, aer mig kærligt, efter jeg har grædt, afløses min triste sindsstemning forholdsvist hurtigt af salighed.
Har andre kvinder det som jeg? Hvorfor bliver mændene så bange og flygter, istedet for at blive og trøste? Hører denne adfærd til hos incest-ramte? Og ikke mindst; hvad kan jeg gøre?
Tak for din tid.
Mange venlige hilsener
Sophia