PSYKE & SEX DEBAT

Hej
Jeg er en kvinde på 27, som udadtil at styr på det meste.
Jeg har en del anonyme sexforhold, hvor jeg kan finde nye sexpartner 2-3 gange om ugen.. endda 2-3 gange om dagen… Har meget svært ved at holde mig til en partner og være monogam – har ødelagt forhold på det… Når en given partner kommer for tæt på (rent psykisk) melder jeg pas og smider dem væk – finder en ny og starter forfra… Jeg kan finde enkelte mennesker som jeg kan holde mig til, men begynder hurtigt at kede mig og de kan som regel ikke følge med i mit tempo…

Jeg er fuldt ud klar over at jeg bruger sex til at få bekræftelse og opmærksomhed/imponere… men har det rigtig skidt, når jeg har haft sex med 2 forskellige på en dag og 4 forskellige på en uge…men stopper alligevel ikke. Føler mig ulækker og billig, men finder hurtigt en ny sexoplevelse for så er det hele nok glemt…

Jeg er stort set ikke i stand til at få orgasme sammen med en partner – det sker sjældent, men på den anden side lader jeg dem heller ikke få chancen – sørger altid for at de har fået deres livs oplevelse uden at tænke på mig selv… man er vel serviceminded!

Har lidt på fornemmelsen at jeg burde søge hjælp, men hvor? Eller findes der noget skriftligt materiale man kan læse…

Hej mig

Når jeg læse dit indlæg, så tænker jeg på, om det i grunden er sex, du er afhængig af, eller om det snarere er en afhængighed af bekræftelse, og hvor det måske så gør for ondt at få det, du længes efter, så du hurtigt smider det ud igen, men at trangen til tilknytning og anerkendelse igen driver dig ud på jagten?

Jeg kender ikke din historie, men gætter på, at det nok ikke har været en alt for nem barndom? Din adfærd kunne minde om det, man kalder Borderline personlighedsforstyrrelse eller Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, som du kan læse om i nedenstående links.

Jeg tror, du vil kunne have gavn af psykoterapi.
Inden du vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Borderline personlighedsforstyrrelse (netpsykiater.dk)
Borderlineforeningen.dk

Peter Handest, Lennart Jansson og Jan Nielsen: Skizotypi og borderline, PsykiatriFondens Forlag

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Takker mange gange for svaret.

Ville ikke selv kalde min barndom for vanskelig eller hård. Mor, far og søster som er 12 år ældre... stille og rolig. Har dog altid haft en fornemmelse af at mine forældre - især min mor, bedre kunne med min søster end mig.
Har altid lært, at følelser ikke er til offentlig skue. Temperament har hele familien, men mener da selv at kunne styre det - i de fleste tilfælde...

Har forsøgt at analyse på det... meget muligt at det er bekræftigelsen jeg er afhængig af. Et af de helt store problemer er, at jeg ikke tror på når folk roser mig - min første tanke er altid: hvad er de ude på og hvad vil de opnå?

De gange jeg har lukket folk, har de svigtet mig på den ene eller anden måde - hvilket bevirker at jeg isolerer mig og kun kan tænke negativt omkring mig selv - jeg må da være et forfærdeligt menneske. Når jeg så opsøger nye sexforhold/oplevelser, glemmer jeg det hele og får det godt igen (så er da nogen som synes jeg er værd at bruge tid på). Jeg sexer dog sjældent med folk mere end en gang - fordi de skulle nødig finde ud af at jeg ikke er værd at bruge tid på... det skræmmer mig. Har for nyligt haft en b-venskab med en kanon fyr, som fik lov til at komme lidt længere ind under huden end mange andre, men så lige pludselig dropper han al kontakt til mig - min første tanke var: ny sex! og det kan kun gå for langsomt. Det skræmte mig rigtig meget...!

Vil prøve terapi i den ene eller anden form for jeg er bange for, at det kun bliver værre og at jeg ender med at lukke helt af for alle følelser... Lige nu er eneste forskel mellem mig og en prostitueret, at jeg gør det gratis og det er bare for ulækkert.

Endnu en gang tak for svaret

Hej mig

Som du beskriver det i dit svar, så passer din oversethed i forhold til din mor jo tematisk til din angst for at lukke nogen alt for langt ind, du vil nødigt skuffes og svigtes igen. Og samtidig er der jo en længsel efter at opnå anerkendelsen og den livsvigtige nærhed. Den kan du så opnå i glimt fra tilfredsstillede mænd.

Ja modstanden mod at lukke op og lukke ind vil sikkert osse vise sig i forbindelse med psykoterapi, for der lukker man jo psykoterapeuten ind i éns meget personlige psykiske rum, til den smerte, oversethed, længsel, følelser oma. der findes der. Men modsat andre relationer, så er psykoterapeuten der jo for dig (klienten) og ikke omvendt - dig for mændene .

Så længe man ikke ved, hvordan man genskaber sine gamle eksistentielle problemer, ja så kommer man nemt til det igen og igen - eks.pl.vis din B-ven - uden at man er rigtig klar over, hvad ens egen andel i det spil er. Nissen flytter med igen og igen, så længe vi ikke vedkender os nissen og giver den et godt sted at bo. Eller som vi inden for gestaltterapien kalder det, en uafsluttet gestalt. (Forklaring for dem, der ønsker lidt teori )

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Endnu en gang mange tak

Har endelig fået mig taget sammen til at opsøge en psykoterapeut - satser lidt på at vedkommende kan hjælpe mig, så jeg slipper for at gå i cirkler hele tiden...

Tak endnu en gang

Hej mig

Det lyder fornuftigt. Held og lykke med det.

Du skal være velkommen til at skrive igen.