PSYKE & SEX DEBAT

Hej

Jeg er i vildrede. Min kæreste og jeg har været sammen i 7 år nu, og det har gået op og ned, som den slags jo gør.
Nu er vi så inde i en krise igen. Jeg tænder ikke på ham og jeg finder ham irriterende. Nyt denne gang er at jeg ikke går i panik, men tænker at vi finder nok en løsning, og selvom den bedste løsning så bliver at vi går hver til sit, så skal vi også nok klare det. Hver især. Vi har besluttet at gå i parterapi.

Min kæreste derimod er bange for at jeg går fra ham og det gør hele situationen lidt presset, fordi jeg føler han bliver meget klæbende og opmærksomhedssøgende, og det jeg selv har brug for er fred til at mærke mig selv.

Det der gør det hele ekstra svært lige nu, er at jeg er blevet forelsket i en anden mand. Vi har ikke været sammen og han ved ikke noget om mine følelser for ham. Eller han ved godt jeg er glad for ham, men han tror det kun er som venner. Han er gift, så det er nærmest udelukket på forhånd, tænker jeg - og det er jeg ked af. Meget.
Dog er der også en stemme indeni mig der siger at jeg må da prøve at finde ud af om han måske også har følelser for mig. Men af respekt for hans ægteskab, holder jeg mig selv tilbage.

Jeg har ikke lyst til sex med min kæreste. Det er klart, når jeg er forelsket i en anden, så er det jo ham jeg tænker på.

Mit spørgsmål går på moral:
Kan jeg godt tillade at holde denne forelskelse skjult for min kæreste - mens jeg håber at det går over og at jeg finder ud af om det måske kan blive godt igen mellem min kæreste og mig? Jeg tænker, at så behøver han jo ikke bekymre sig om det og blive jaloux.
Eller er det uærligt at tie om så stærke følelser for en anden?

Den samvittighedstyngede

Hej Den samvittighedstyngede

Nu er moral efter min mening et helt personligt anliggende, som man selv bestemmer over, altså du bestemmer selv, hvad du finder moralsk for dig.

Som jeg forstår det, så vil du i grunden blot lettes for din dårlige samvittighed, ved at smide den over på din kæreste, og hvad skal det i grunden hjælpe. Han får et problem mere, I får et problem mere, og det er ikke noget, der i sig selv betyder om jeres forhold skal bestå eller ej.

Hvis du var blevet forelsket i en anden mand i en sådan grad, at du ønskede at skifte ham ud med den nuværende, så var der en god grund til at fortælle ham det, men heller ikke før.

Du må klare samvittighedskvalerne selv. Ubetinget ærlighed kan være en pestilens.

Det lyder som en rigtig god ide med noget PARTERAPI.
Inden du/I vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per,

Det var også mest sådan jeg selv havde det, men det er rart at blive bekræftet i det. Netop at hvis det ikke får konkrete konsekvenser for min kæreste at jeg har disse følelser for en anden mand, så gavner det ingen at han skal have det at tumle med oven i vores andre problemer.

Og i mellemtiden er jeg også mere klar på at det er jo ikke et valg mellem de to mænd. Men i første omgang et valg mellem at være sammen med min kæreste eller at være alene. For den anden mand er jo pt. utilgængelig og måske slet ikke interesseret.

Tak for dine ord
Den nu lidt mere afklarede

Hej Den samvittighedstyngede

Held og lykke med PARTERAPIEN .

Du skal være velkommen til at skrive igen.