Side 1 af 1
Forhuden kan ikke komme nok tilbage
: 2. maj 2008 19:30
af Rasmuss
Hej
Jeg har længe bøvlet med min forhud, jeg har så længe jeg kan huske aldrig været i stand til at kunne få den helt tilbage når jeg har erektion.
I slap tilstand kan jeg dog godt.
Jeg er ville være meget glad for at kunne få løst dette problem, da jeg nu er 17 år og har fået en kæreste som jeg gerne vil "underholde"
hilsen
Rasmus
Svar: Forhuden kan ikke komme nok tilbage
: 4. maj 2008 07:25
af PER HOLM KNUDSEN
Hej Rasmus
I og med at din forhud godt kan komme tilbage i slap tilstand, så synes jeg, at du i første omgang skal træne i at få forhuden tilbage og på den måde langsomt udvide forhuden. Det gør du ved et par gange
hver dag at trække forhuden så langt tilbage som du overhovedet kan i
erigeret tilstand, på den måde vil huden efterhånden udvide sig. Du kan jo evt. få din kæreste til at hjælpe dig

. Hvis den daglige træning ikke udvider huden nok, så kan du bede din læge om at få en hormoncreme, der kan hjælpe til med at udvide huden. Du skal regne med, at der godt kan gå adskillige måneder inden, at huden er udvidet nok, men kan det klares på denne måde, så undgår du at blive skåret i.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Re: Svar: Forhuden kan ikke komme nok tilbage
: 4. maj 2008 10:38
af Rasmuss
Hej igen
Ja dette har jeg prøvet, jeg har også fundet ud af at min far har haft samme problem og har også fået taget "snittet"
Mit problem er bare at når jeg har erektion kan den næsten ikke komme tilbage det svare måske til en centimeter.
Dette leder mig også til spørgsmålet, er dette noget arveligt?
Hilsen Rasmus
Svar 2: Forhuden kan ikke komme nok tilbage
: 4. maj 2008 11:01
af PER HOLM KNUDSEN
Hej Rasmus
Ja jeg tror bestemt, at det handler om arv. Der er jo ikke nogen sygdom, der giver for snæver forhud. Snak med din far om det, og måske osse din læge.
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Re: Svar 2: Forhuden kan ikke komme nok tilbage
: 5. maj 2008 18:07
af Gæst
Nu har jeg bestilt tid hos lægen, min far siger at hvis jeg har dette problem skal det bare overståes så hurtigt som muligt.
Men jeg skal nok lige snakke lidt med ham om hvordan dette foregår så jeg ved hvad det er jeg går ind til

Svar 3: Forhuden kan ikke komme nok tilbage
: 5. maj 2008 18:15
af PER HOLM KNUDSEN
Hej Rasmus
Godt at du har snakket med din far og godt, at du har bestilt tid. Fortæl hvordan det forløb for dig, så andre osse kan få lidt at vide.
Du skal være velkommen til at skrive igen.