Kæresten kan ikke vise følelser for mig
: 3. jun 2008 11:19
Hej.
Jeg er en kvinde på 25, min kæreste er også en kvinde, hun er 26 år.
Vi har været sammen i snart 3 år og har boet sammen i ca. 2 år.
Vores problem er, at min kæreste har mistet lysten til at kysse, kæle, have sex og til at være romantisk (alt det som i mine øjne er meget normalt i et fast parforhold). Lysten til alt dette, forsvandt stille og roligt efter vi havde været kærester i ca. et halvt års tid.. Selv mener jeg at det stille og roligt forsvandt da jeg flyttede over til hende efter et halvt år. Så nu har vi ikke haft sex i ca. 2 år. (Og jeg savner virkelig sex!!).
Men det jeg savner mest er vores kys, at blive overrasket og alle de ting, og jeg er selv sådan en person, som elsker at vise og tale om mine/vores følelser. Jeg bliver bare afvist af kæresten hver gang jeg vil kysse eller noget nu, hun kan slet ikke klare at jeg prøver på noget som helst. Og hun er ikke god til følelser og slet ikke til at tale om sådan noget (siger hun også selv). Men i starten var der jo slet ingen problemer, der kunne hun ALT. Hun siger at det er sket for hende før i et tidligere fast forhold til en kvinde, hvor hun pludselig også mistede lysten til at være kærlig m.m. Hun siger at hun ikke ved hvad det er der gør det. Og det er hun (og jeg) frustreret over. Jeg spørger meget ind til alt muligt for at se om hun går inde med noget som kan være skyld i det, men det er svært at få noget ud af hende.
Det er blevet et stort problem for os, at hun ikke kan vise og tale om følelser, for jeg begynder at føle mig.... usynlig... Jeg mangler at mærke hendes kærlighed til mig. Jeg ved ikke hvor jeg står mere og om hun virkelig vil os to. Hun siger at hun elsker mig og at hun ikke vil miste mig. Og jeg elsker hende overalt på Jorden. Jeg ville aldrig kunne forlade hende, aldrig! Men det er hårdt at gå og føle sig 'uelsket' af sin egen kæreste. Jeg tænker på det konstant og er så ked af det hele tiden. Og det ved hun godt, hun kan bare ikke gøre noget ved det, siger hun. Jeg føler at jeg gør alt hvad jeg kan for, at hjælpe hende/os ved at tale om tingene m.m...
Vi har prøvet en sexolog engang, men det hjalp ikke rigtigt, da vi bare fik nogle opgaver i sengen, så hun ville få lysten igen, men det virkede altså ikke og jeg tror at hun går rundt med nogle ting oppe i hovedet, som skal 'fikses' før hun kan komme tilbage som den hun gerne vil være og den som jeg savner.
Har glemt at skrive, at vores forhold ellers fungere skide godt, vi elsker at være fjollede sammen, grine sammen, opleve ting sammen, jamen alt andet fungere bare, også i hjemmet, hvor vi er fælles om at få ordnet de praktiske ting. Det føles bare som om det er mere et venskab vi har, og det ønsker ingen af os, at det kun skal være.
Hvad veninder angår, så har jeg kun få bekendte her (er fra jylland, så mine bekendte bor alle derovre og kæresten er fra Nordsjælland, hvor vi bor nu). Kæresten har også en del veninder, men dem ser hun ikke så meget mere.
Angående arbejde, så synes jeg at hun går måske for meget op i sit arbejde, som er i butik. Jeg har det sådan at jeg ikke orker at høre om hendes arbejde mere og hun taler også tit i søvne om natten, hvor jeg kan høre at det er noget med arbejdet at gøre.
Synes det er lidt svært at få det hele skrevet ned, men jeg håber at få noget respons som evt kan hjælpe os.
Det eneste jeg ønsker mig er, at min kæreste kommer til at få det godt igen indeni, så hun kan tage imod min kærlighed og selv vise sin....
Knus og Tak
Anja
Jeg er en kvinde på 25, min kæreste er også en kvinde, hun er 26 år.
Vi har været sammen i snart 3 år og har boet sammen i ca. 2 år.
Vores problem er, at min kæreste har mistet lysten til at kysse, kæle, have sex og til at være romantisk (alt det som i mine øjne er meget normalt i et fast parforhold). Lysten til alt dette, forsvandt stille og roligt efter vi havde været kærester i ca. et halvt års tid.. Selv mener jeg at det stille og roligt forsvandt da jeg flyttede over til hende efter et halvt år. Så nu har vi ikke haft sex i ca. 2 år. (Og jeg savner virkelig sex!!).
Men det jeg savner mest er vores kys, at blive overrasket og alle de ting, og jeg er selv sådan en person, som elsker at vise og tale om mine/vores følelser. Jeg bliver bare afvist af kæresten hver gang jeg vil kysse eller noget nu, hun kan slet ikke klare at jeg prøver på noget som helst. Og hun er ikke god til følelser og slet ikke til at tale om sådan noget (siger hun også selv). Men i starten var der jo slet ingen problemer, der kunne hun ALT. Hun siger at det er sket for hende før i et tidligere fast forhold til en kvinde, hvor hun pludselig også mistede lysten til at være kærlig m.m. Hun siger at hun ikke ved hvad det er der gør det. Og det er hun (og jeg) frustreret over. Jeg spørger meget ind til alt muligt for at se om hun går inde med noget som kan være skyld i det, men det er svært at få noget ud af hende.
Det er blevet et stort problem for os, at hun ikke kan vise og tale om følelser, for jeg begynder at føle mig.... usynlig... Jeg mangler at mærke hendes kærlighed til mig. Jeg ved ikke hvor jeg står mere og om hun virkelig vil os to. Hun siger at hun elsker mig og at hun ikke vil miste mig. Og jeg elsker hende overalt på Jorden. Jeg ville aldrig kunne forlade hende, aldrig! Men det er hårdt at gå og føle sig 'uelsket' af sin egen kæreste. Jeg tænker på det konstant og er så ked af det hele tiden. Og det ved hun godt, hun kan bare ikke gøre noget ved det, siger hun. Jeg føler at jeg gør alt hvad jeg kan for, at hjælpe hende/os ved at tale om tingene m.m...
Vi har prøvet en sexolog engang, men det hjalp ikke rigtigt, da vi bare fik nogle opgaver i sengen, så hun ville få lysten igen, men det virkede altså ikke og jeg tror at hun går rundt med nogle ting oppe i hovedet, som skal 'fikses' før hun kan komme tilbage som den hun gerne vil være og den som jeg savner.
Har glemt at skrive, at vores forhold ellers fungere skide godt, vi elsker at være fjollede sammen, grine sammen, opleve ting sammen, jamen alt andet fungere bare, også i hjemmet, hvor vi er fælles om at få ordnet de praktiske ting. Det føles bare som om det er mere et venskab vi har, og det ønsker ingen af os, at det kun skal være.
Hvad veninder angår, så har jeg kun få bekendte her (er fra jylland, så mine bekendte bor alle derovre og kæresten er fra Nordsjælland, hvor vi bor nu). Kæresten har også en del veninder, men dem ser hun ikke så meget mere.
Angående arbejde, så synes jeg at hun går måske for meget op i sit arbejde, som er i butik. Jeg har det sådan at jeg ikke orker at høre om hendes arbejde mere og hun taler også tit i søvne om natten, hvor jeg kan høre at det er noget med arbejdet at gøre.
Synes det er lidt svært at få det hele skrevet ned, men jeg håber at få noget respons som evt kan hjælpe os.
Det eneste jeg ønsker mig er, at min kæreste kommer til at få det godt igen indeni, så hun kan tage imod min kærlighed og selv vise sin....
Knus og Tak
Anja
