PSYKE & SEX DEBAT

Hej Per

Jeg er en kvinde på 24 år, som har været sammen med min kæreste, Lars på 30 - i halvandet år.

Vores forhold har egentlig fungeret ret optimalt, indtil for ca. 5 måneder siden. Der havde vi vores første diskussion, som primært handlede om vores følelser. Jeg "erklærede" ham min kærlighed, og spurgte om han kunne forestille sig en fremtid sammen med mig. Lars svarede, at han på daværende tidspunkt ikke kunne forestille sig en fremtid med nogle som helst. Det gjorde ondt! Og siden da har vores forhold vaklet en del. Det har gået op og ned, i sær fordi, at Lars efter den diskussion har været meget "tænksom". Han har tænkt meget på om han kunne leve op til mine "ønsker og behov". Og ja denne tænksomhed har været ulideligt, han har tænkt meget på "aldersforskellen" og dennes betydning, altså det at han har mere livs- erfaring, min alder som måske kan betyde, at jeg ikke er lige så selvstændig, osv osv.

Personligt synes jeg at det med aldersforskellen er noget pjat.
Jeg kunne forstå,at den var problematisk, hvis jeg var 18 og han 24, da der jo sker en masse de år op til. Vi har super meget tilfælles, bl.a. har vi snart den samme uddannelse. Jeg føler lidt det er en undskyldning for hans eget følelsesmæssige "kaos".

Det skal lige siges at Lars er 30 år, har været i 2 forhold før mig, der begge varede 10 måneder. Derudover blev han først seksuelt aktiv i en alder af 22 år. Lars' venner er alle omkring de 30 år, eller derover. De er alle begyndt at blive gift, få børn osv. Lars vil gerne selv dette en dag, men er slet ikke klar nu. Han har aldrig sagt at han elsker mig, men siger han aldrig har holdt så meget af én, som han gør af mig. Desuden er jeg den første der møder hans forældre. Hans venner elsker mig, de siger de aldrig har set ham så glad før.

Han ved ikke hvad det vil sige at elske/være forelsket, har han selv udtrykt. Jeg har prøvet at hjælpe ham, men synes det er svært. Jeg er selv hamrende forelsket i ham, fordi vi passer så godt sammen på så mange måder. Jeg har selv været i et langt forhold på 5 år, og er derfor meget bevidst om mine følelser.

Vi har forsøgt at holde en pause, hvilket ikke gav det bedste resultat, måske fordi jeg ikke rigtigt tror på pauser.

Så skete det.. For 19 dage siden, pressede jeg ham en del til at gøre det forbi, da jeg simpelthen ikke kunne holde usikkerheden ud længere. "Er man købt eller solgt?" Han græd i 3 lange timer, men jeg ville have svar den dag. Da jeg følte jeg havde ventet tålmodigt i 5 måneder. Han sagde at han elskede mig, men var i tvivl om at det var på den rigtige måde. Men ikke kunne give mig det jeg ville have nu. Jeg blev selvfølgelig meget ked af det. Han håber på at denne "adskillelse", kan bringe noget følelsesmæssigt op i ham. Han vil stadig ses og vi har kontakt stort set dagligt, og når vi ses er det som om intet er forandret, altså meget kæresteagtigt. Jeg er så meget i tvivl. Han gør og siger så mange ting jeg har svært ved at forstå, bl.a. at han håber vi har en fremtid sammen. Da jeg græd sidst vi var sammen, sagde jeg, at jeg håbede næste gang ville være til en begravelse, og han sagde så "eller til vores bryllup".

Dette blev en lang og forvirrende smøre. Jeg har bare skrevet mine tanker ned, så godt jeg nu kunne. Håber på at dit svar kan hjælpe mig, så jeg måske bliver mindre forvirret mht. Lars. Jeg har nemlig meget svært ved at analysere ham

- Hvad tænker du om Lars? Altså vores forhold, han følelser osv?
- Hvad vil du råde mig til?

På forhånd mange tak


Venlig hilsen
Mette Andersen

Hej Mette

Nu skal du jo lige gøre dig klart, at det er en mand (altså mig), du har bedt om at svare på dine spørgsmål!

Lever du meget oppe i hovedet, i drømme, forestillinger, analyser osv. - og mindre i det levede liv?

Hvad er det, du gerne vil vide om fremtiden? Hvad er det for en sikkerhed du gerne vil have? En ting kan du jo i hvert fald lære af din konflikt med Lars, at psykisk afpresning er en rigtig dårlig strategi! Lydhørhed var måske bedre - f.eks. når du skriver: "Personligt synes jeg, at det med aldersforskellen er noget pjat." Hvorfor ikke tage ham alvorligt? Det er vel ikke noget "pjat" for ham, det har åbenbart betydning for ham - og du tillægger det mindre betydning. Det er en del af jeres forskellighed.

Han ved ikke, hvad det vil sige at elske - det er der mange mennesker, der ikke ved. De fleste mennesker mener noget forskelligt med det. Og efter min mening er det slet ikke noget, man skal være enige om. Man skal give det sin egen betydning - så bliver væsentligt nemmere.

For mig er det at elske et andet menneske en spontan følelser, der gør, at jeg ikke kan lade være med at sige til det andet menneske: "Jeg elsker dig" - og 10 minutter efter elsker jeg ikke det andet menneske, der er jeg optaget af noget andet - jeg nyser jo heller ikke hele tiden. For andre mennesker er det en konstant følelse, en filosofi, en livsforsikring, og hvad ved jeg. Hvad er det for dig?

Mange har svært ved begrebet "at elske", fordi de ikke kan få deres følelser til at stemme overens med samfundsmæssige "konventioner" om, hvad "at elske" er. Jeg forstår dem godt!

Som du kan se, har jeg ikke skrevet meget om Lars, fordi dit indlæg faktisk siger mere om dig! Der findes et indiansk ordsprog, der lyder: "Hvorfor skubbe til floden, den flyder selv!" Måske skulle du lære det?



Måske kunne I begge lære noget af noget PARTERAPI.
Inden du/I evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej igen

Jeg synes ikke jeg normalt lever oppe i hovedet, og mindre i det levende liv. Men det er da meget svært at lade være med at analysere vores forhold, samt Lars, når det går mindre godt.

Ang. Fremtiden. Jeg har den indstilling til et forhold, at man som udgangspunkt "indtræder" i et forhold med den forestilling om, at der kunne være noget fremtid i det. Jeg forventer ikke sikkerhed i form af "en kontrakt", men jeg har da en forventning om at begge parter som udgangspunkt vil være i forholdet, da man kan se lidt fremtid i det.

Og jeg har også flere gange tænkt på, at den psykiske afpresning var en rigtig dårlig idé. Men efter næsten et halvt år med en fraværende kæreste, bliver man desperat!!
Lars mente også selv at det ikke kunne blive ved med at forsætte, da hans tænksomhed også var ulidelig for ham.
Han har givet udtryk for at det er aldersforskellen, men herunder mener han de ting som kan hænge sammen med aldersforskellen, som fx. selvstændighed, initiativtagelse osv. Lars mener at disse ting er grundlaget for at han ikke kan udvikle dybere følelser for mig.

Derfor havde jeg brug for et råd.
Hvad bør vi gøre?
Vil parterapi kunne hjælpe her?
Venligst,
Mette

Hej Mette

Som jeg forstod dit indlæg, begyndte jeres forhold først at gå dårligt, da du begyndte at spørge til fremtiden, men jeg kan have misforstået dig?

Pas på med "man"! F.eks. "at man som udgangspunkt "indtræder" i et forhold". Hold dig til jeg. "Man" kan nemt lede til en moraliseren, som den anden automatisk stritter imod. Der er jo ikke noget i vejen for at sige, "når jeg indtræder i et forhold, så er mit udgangspunkt en forestilling om, at der kunne være noget fremtid i det." Det næste spørgsmål til partneren kunne så være: Hvordan har du det, når du går ind i et forhold?
Hvis jeg fik det spørgsmål, ville jeg svare: Fremtiden er slet ikke inden i mine overvejelser, jeg nyder nu'et! Fremtiden, den kommer af sig selv!

Det er jo ofte sådan, at kvinder er mere redebyggere end mænd er, måske er det osse sådan i jeres forhold. Måden, hvor på en kvinde kan få manden med i reden, afhænger jo så af den enkelte mand. Hvordan du bedst får Lars med i reden ved jeg ikke, men psykisk afpresning får ingen ordentlig mand med i reden - måske en vatpik, men den er jo ikke sjov i længden.

Mener Lars, at du ikke er selvstændig, ikke tager initiativ nok mm., hvis - hvad rigtigt kan der så være i det?

Ja PARTERAPI kan være med til at afklare, gøre forskelle klare, gøre fremtid mindre usikker osv.

I kunne f.eks. osse læse denne bog samme Phillip C. McGraw: FØRSTEHJÆLP TIL PARFORHOLD - Sådan genfinder I kærligheden, Borgen

Du skal være velkommen til at skrive igen.