PSYKE & SEX DEBAT

Hej!

Jeg er en 27 årig kvinde og jeg mødte for en måned siden en sød og hensynsfuld fyr. Vi har officielt være kærester i en uge nu og har været i seng sammen en gang (ikke en særlig heldig start da det endte med at jeg for en sikkerheds skyld måtte tage en fortrydelsespille).

Mit problem er, at jeg var rigtig forelsket i ham, da jeg var "på jagt efter ham", men da jeg så fik ham "på krogen", så havde jeg lyst til at flygte og sådan har jeg det også nu. Der var nogle dage hvor det ikke var sådan (blandt andet da jeg var i an anden del af landet end ham), men nu er det altså kommet tilbage, og jeg er så utroligt ked af det, for jeg vil ikke såre ham ved at gøre det slut.

Nu er jeg i stedet begyndt at fokusere på, at han ikke ligner supermand og andre småting, der irriterer mig, det er jo helt forkert.

Jeg har været meget ærlig over for ham, hvad angår mine følelser, at der godt kan gå panik i mig, men jeg har ikke fået sagt til ham, at jeg har fået det sådan igen, og da jeg fortalte ham om det, da kædede jeg det sammen med en uheldig oplevelse med en værtsfar i udlandet, da jeg var 16 (han var en person jeg stolede MEGET på, og han tog en aften på mig, men jeg kom ud af situationen allerede samme aften), så jeg ved ikke om det er det der påvirker mig nu.

Jeg har haft to forhold af et par måneders varighed før, men jeg skyndte mig ud af dem igen og havde det svært med intimiteten, og derfor var jeg stadigvæk jomfru til jeg var 26.

Jeg håber virkeligt at du kan fortælle mig, at jeg ikke er helt skør og komme med nogle løsninger, for som det er nu frygter jeg aldrig at få og beholde en kæreste!

Mange venlige hilsener,

Den sørgmodige

Hej Den sørgmodige

Nogen gange opdager man jo, at det man har længtes efter måske ikke alligevel er så interessant, når man har fået det. Der er jo mange der f.eks. har tøj og sko liggende, som de alligevel ikke går med. Så det kan jo være, at han blot alligevel ikke er så interessant, det med det "søde og hensynsfulde" er måske ikke det bedste tegn? - især ikke hvis du samtidig vil have en mand der kan sige til og fra. Forelskelsen taler jo sjældent til fornuften.

Hvad ændrede den 16 års oplevelse for dig? Du kom jo ud af den forstår jeg? Altså ud over erfaringen med, at nogen mennesker kan man ikke altid stole på.

Hvad afskrækker dig ved et forhold?
Hvad afskrækker dig ved intimiteten?
Hvordan var din opvækst?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per,

Tak for dit svar.

Det kan godt være at han bare ikke er den rigtige det kan du have ret i, det er det jeg har svært ved at vurdere. Jeg forstår bare ikke hvorfor jeg det ene øjeblike kan være så vild med ham og hvad det så er der trigger det at jeg vender 180 grader. Måske pga det du siger. Det der bare frustrerer mig er at det er 3. gang det sker og jeg vil gerne kunne opleve en ukompliceret forelskelse.

Han er god til at sige til og fra, så det er ikke der problemet ligger og hvad angår intimiteten, så ved jeg ikke hvori problemet ligger. En del af det er vel at jeg føler mig uerfaren og ikke specielt tiltrækkende i sengen og vil gøre det godt? Jeg har det også lidt svært med nøgne mennesker, og være nøgne med mænd.

Han siger selv at jeg bare skal sige til ham hvad han kan gøre eller hvad problemet er, men når jeg prøver at beskrive det mangler jeg ord og ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det!

Hvad der afskrækker mig ved et forhold? Det at han har lyst til mig, lyst til sex, at skulle åbne mig fuldstændig for ham, er ikke så god til at kommunikere, men bliver bedre. Jeg ved ikke, måske også at miste min identitet!

Hvad angår min oplevelse da jeg var 16, ja så har du ret, jeg kom ud af situationen hurtigt, men af en eller anden grund så gjorde det altså at jeg havde det utroligt svært med mænd lang tid efter. Havde svært ved at være i nærheden af dem og har det stadigvæk lidt svært med nogle ældre mænd, især når de bliver fulde og kærlige.
Det skal siges at min værtsfar var meget kærlig (mange knus, kilden og gaver), og vi havde mange og lange samtaler og min mor spurgte da også en gang om han var for tæt på, men jeg gik jo ud fra at han bare var en flink fyr og det var jo nok noget naivt af mig!

Min opvækst var meget tryg, jeg har begge mine forældre og de er ikke skilt og jeg har stadigvæk et rigtig godt forhold til dem. Der gik noget tid før de opfattede, hvor stort indtryk episoden med min værtsfar gjorde, men min mor støttede mig alt hvad hun nu kunne (havde daglige tudeture i et år), min far havde lidt sværere ved at snakke om det.

Jeg ved ikke om dette giver et bedre billede af problemet.

Venlige hilsener,

Den sørgmodige

Hej Den sørgmodige

Med hensyn til din oplevelse med din værtsfar, så kunne det jo være, at du skulle få noget professionel hjælp, så du kan få den helt afsluttet. Læs hvad jeg har skrevet om CHOKTRAUMETERAPI. Og inden du evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Erfaring får du jo ved at gøre noget. Man kan sige: Modet til at turde, giver evnen til at kunne! Du oplever, at du "er uerfaren", og du tænker, "at du ikke er specielt tiltrækkende i sengen". Det er jo heller ikke specielt motiverende tanker, du der gør om dig selv. Du kunne f.eks. i stedet tænke: Jeg har en masse til gode, jeg vil lære mig selv at kommunikere, jeg vil lærer mig selv turde være nøgen med en mand og lære at nyde det. Og jeg har modet til det. Og jeg vil lære mig selv både at bevare en sund portion jordforbindelse, og lære mig af bevare mig selv. Ingen kan tage mig selv fra mig.

Måske skulle skifte dit nickname fra Den sørgmodige til Den modige!

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej den sørgmodige

Er du til at læse bøger, så prøv at læse den der hedder "Kvinder der elsker for meget" af Robin Norwood (som er en kvinde).
Måske kan du kende dig selv i noget af det hun skriver.
Den bog har forandret mit liv og du lyder meget som mig.


Robin Norwood: Kvinder der elsker for meget.

Kh
Sofia