Klappen går ned
: 7. aug 2006 11:09
Jeg er en pige på 24 år, der har været sammen med min kæreste i godt fem år. I starten - det første års tid - var vores sexliv normalt med at udforske hinanden osv. Derefter er hyppigheden af de gange vi har sex dalet jævnt, til nu at være ca. en gang hver tredje måned. Selvfølgelig er dette et stort problem for min kæreste, og selvfølgelig også mig.
Mit problem er ikke decideret, at jeg ikke har lyst til ham, for det har jeg flere gange om ugen, men så snart min kæreste vil røre ved mig stivner jeg, og tanken om det er enormt ubehagelig. Jeg drømmer tit, at vi forsøger at have sex, men af en eller anden grund bliver afbrudt af andre mennesker, så det ikke kan lade sig gøre. Mit ubehag har resulteret i, at jeg konstant finder på undskyldninger for, at vi ikke skal være intime "i aften".
Før min nuværende kæreste, har jeg haft mange korte forhold, hvor jeg gik i seng med dem efter kort tid i den overbevisning, at det blev man nødt til for at holde på dem. Som sagt blev forholdene ret korte, så endte som regel med at føle mig udnyttet.
En anden ting, der kan have indflydelse kan være "pæn pige"-syndromet. Jeg er typen, der konstant forsøger at være den pige andre mener, jeg skal være. Jeg har et meget tæt forhold til mine forældre og bliver flov, hvis der kommer kommentarer om at jeg er seksuelt aktiv i deres påhør.
Min kæreste og jeg har snakket om det flere gange, og jeg har foreslået nogle ting, der kunne gøres, men i stedet for at støtte mig, virker han mere bebrejdende og er ikke med på eksempelvis at gå med mig til en sexolog. Dette gør mig trodsig og "bebrejder" tilbage, at hvis han ikke vil gøre noget ved det, er han selv ude om det. Efterhånden har dette stået på i nogle år, og først nu er det kulimineret til, at vi har været ved at gå fra hinanden. Vores tålmodighed vidner om, hvor dejligt et forhold vi har udover sexlivet. Det kan vel ikke passe, at man skal gå fra hinanden på grund af det.
Mit problem er ikke decideret, at jeg ikke har lyst til ham, for det har jeg flere gange om ugen, men så snart min kæreste vil røre ved mig stivner jeg, og tanken om det er enormt ubehagelig. Jeg drømmer tit, at vi forsøger at have sex, men af en eller anden grund bliver afbrudt af andre mennesker, så det ikke kan lade sig gøre. Mit ubehag har resulteret i, at jeg konstant finder på undskyldninger for, at vi ikke skal være intime "i aften".
Før min nuværende kæreste, har jeg haft mange korte forhold, hvor jeg gik i seng med dem efter kort tid i den overbevisning, at det blev man nødt til for at holde på dem. Som sagt blev forholdene ret korte, så endte som regel med at føle mig udnyttet.
En anden ting, der kan have indflydelse kan være "pæn pige"-syndromet. Jeg er typen, der konstant forsøger at være den pige andre mener, jeg skal være. Jeg har et meget tæt forhold til mine forældre og bliver flov, hvis der kommer kommentarer om at jeg er seksuelt aktiv i deres påhør.
Min kæreste og jeg har snakket om det flere gange, og jeg har foreslået nogle ting, der kunne gøres, men i stedet for at støtte mig, virker han mere bebrejdende og er ikke med på eksempelvis at gå med mig til en sexolog. Dette gør mig trodsig og "bebrejder" tilbage, at hvis han ikke vil gøre noget ved det, er han selv ude om det. Efterhånden har dette stået på i nogle år, og først nu er det kulimineret til, at vi har været ved at gå fra hinanden. Vores tålmodighed vidner om, hvor dejligt et forhold vi har udover sexlivet. Det kan vel ikke passe, at man skal gå fra hinanden på grund af det.
. Pige knytter sig til barn og til manglende voksent ansvar for sig selv. Læs 
Inden du vælger en psykoterapeut/sexolog så kig lige på denne side om