Prostatitis eller Præstationsangst?
: 3. nov 2008 10:33
Hej Per
Jeg er en fyr på 19 der har et lille problem som heldigvis ikk er så stort som det har været før.
Det hele startede da jeg for 1½ års tid tog en pige med hjem efter en fest. Havde fået en del at drikke og er ret sikker på at det var derfor den ikke virkede. Dog rystede det mig ret meget da jeg inden det havde været i et 18 måneder langt forhold med et kanon godt sexliv og efter det heller ikke havde haft problemer med den næste kæreste.
Pigen og jeg prøvede igen et par gange efter men det lykkedes aldrig rigtig. Derefter fik jeg en rigtig sød kæreste og første gang vi skulle være sammen gad den heller ikke. Jeg var dog åben over for hende og fortalte at jeg havde prøvet det før og var ret sikker på at grunden til at den ikke gad var at jeg var at det fyldte meget i mine tanker og at jeg var ret nervøs for at den ikke gad. Hun var forstående og stædig (på den gode måde
) og langsomt begyndte der at komme bedre resultater.
Som det ser ud nu har jeg ikke deciderede rejsningsproblemer men til gengæld synes jeg det er sjældent den bliver helt stiv. Selv hvis den er helt stiv i starten af samlejet falder den ofte lidt efter lidt tid.
Samtidig synes jeg at der skal mere til for at få den igang end der skulle tidligere. Hvor den før allerede blev stiv ved de første kys eller kærtegn skal der nu helst direkte kontakt til den før den vil igang.
Mit spørgsmål til dig er derfor? Er det bare fordi min psyke har fået et ordentligt slag at jeg stadig har lidt problemer fordi at det trods alt stadig fylder mine tanker meget? Eller kan prostatitis være skyld i at pikken ikke bliver helt hård?
Det er meget rart at vide hvad man kæmper imod jo.
På forhånd tak.
Mvh Den Nysgerrige
Jeg er en fyr på 19 der har et lille problem som heldigvis ikk er så stort som det har været før.
Det hele startede da jeg for 1½ års tid tog en pige med hjem efter en fest. Havde fået en del at drikke og er ret sikker på at det var derfor den ikke virkede. Dog rystede det mig ret meget da jeg inden det havde været i et 18 måneder langt forhold med et kanon godt sexliv og efter det heller ikke havde haft problemer med den næste kæreste.
Pigen og jeg prøvede igen et par gange efter men det lykkedes aldrig rigtig. Derefter fik jeg en rigtig sød kæreste og første gang vi skulle være sammen gad den heller ikke. Jeg var dog åben over for hende og fortalte at jeg havde prøvet det før og var ret sikker på at grunden til at den ikke gad var at jeg var at det fyldte meget i mine tanker og at jeg var ret nervøs for at den ikke gad. Hun var forstående og stædig (på den gode måde
) og langsomt begyndte der at komme bedre resultater.Som det ser ud nu har jeg ikke deciderede rejsningsproblemer men til gengæld synes jeg det er sjældent den bliver helt stiv. Selv hvis den er helt stiv i starten af samlejet falder den ofte lidt efter lidt tid.
Samtidig synes jeg at der skal mere til for at få den igang end der skulle tidligere. Hvor den før allerede blev stiv ved de første kys eller kærtegn skal der nu helst direkte kontakt til den før den vil igang.
Mit spørgsmål til dig er derfor? Er det bare fordi min psyke har fået et ordentligt slag at jeg stadig har lidt problemer fordi at det trods alt stadig fylder mine tanker meget? Eller kan prostatitis være skyld i at pikken ikke bliver helt hård?
Det er meget rart at vide hvad man kæmper imod jo.
På forhånd tak.
Mvh Den Nysgerrige
.